Skip to main content

Full text of "Aarsberetninger fra det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til ..."

See other formats


Go ugle 



This is a digital copy ofa book thai was preserved for general ions on library shelves before il was carefully scanncd by Google as part of a projecl 

to makc thc world's books discovcrable online. 

Il has survived long enough Tor ihc copyright lo expire and thc book to cntcr thc public domain. A public domain book is onc thai was ncvcr subjecl 

to copyright or whosc legal copyright icrrn has expired. Whelher a book is in thc public domain may vary country lo country. Public domain books 

arc our galeways to thc pasl. reprcsenting a wcalth of hislory. cullurc and knowlcdgc ihat's oflen diflicull to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in thc original volumc will appcar in this lilc - a reminder of this book's long journey from ihc 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud lo partner wilh libraries lo digili/e public domain malerials and makc ihem wide ly accessible. Public domain books belong lo ihc 
public and we are merely iheir cuslodians. Neverlheless. ih i s work is expensive. so in order lo keep providing ihis resource. wc have taken sleps to 
prevenl abuse by commercial parlics. iiicludmg placmg Icchnical reslriclions on aulomaled uuerying. 
We alsoask that you: 

+ Make non -commercial u.se of the files We designed Google Book Search for use by individuals. and we reuuesl thai you usc these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain from mttoinated querying Do not send aulomaled uueries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of texl is helpful. please conlact us. We cneourage the 
use of public domain malerials for ihese purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lilc is essenlial for informing people aboul this projeel and helping them find 
additional malerials ihrough Google Book Search. Please do nol remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember thai you are responsible for ensuring ihat whal you are doing is legal. Do nol assume that just 
bccausc we believe a brøk is in the public domain for users in thc Uniied Staics. thai thc work is also in ihc public domain for users in other 

counlries. Whelher a book is slill in copyright varies from country lo country, and we can'l offer guidance on whelher any specilic usc of 
any specilic book is allowed. Please do nol assume thai a book's appearance in Google Book Search mcans il can bc used in any manncr 
anywhere in the world. Copyrighl infriiigcmeiil liabilily can bc quite severe. 

About Google Book Search 

Google 's mission is lo organize the world's information and to make it universal ly accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover ihc world's books while lidpiujj anlliors and publishcrs reach new audienecs. You eau search through the lul I lexl of this lu mk on ihc web 
at |http : //books . qooqle . com/| 



Go ugle 



Dette er en digital kopi af en bog. der har været bevaret i generationer pa bibliotekshylder, fur den omhyggeligt er scannet af Coogle 

som del af et, projekt, der går nd pa at gøre verdens buger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe 1 nok til. at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. Kn offentligt ejet bog er en bog. 

der aldrig har været underlag! eopyrighi . eller hvor de juridiske copyright vilkår er udlobet. Om en bog er offenllig ejeudoui varieret 1 fra 

land til land. Bøger, der er oli'entlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig ni opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i der oprindelige bind. vises i denne til - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Coogle er stolle over at indgå partnerskaber med bibliotekerom al digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredll ilgamgelige. 
Offentligt ejede boger tilhorer alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, sa. har vi taget, skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger pa automatiserede forespørgsler for fortsat at, 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke- kommercielt brug 

Vi designede Google fiogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge; disse; filer til personlige, ikke-kon mi ordelle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende; automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse. optisk l.egngenkernlelse eller andre omrader, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formal, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google-" vane Imæ.rke" du ser pa hver lil er en vigtig made at fon adle mennesker om deni 1 projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google' Bogsøgniug. Lad væm med at fjerne ilet. 

• Overhold regierne 

Uanset hvad du bruger, skil du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke;, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt, anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke al en bogs tilstedeværelse i Google Bogsugning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erst.al.ningspligl.em for krænkelse af eopyrighi kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogso»'iiiii|; 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at. gore dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsogning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at ilet hjælpfy forfatte re og udgivere rned at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internet, t-Ct pa |http : //books . google , coiti| 



it/va,,\J .ly 



I 




FSirATWEI5HT bUNNlNC S 

BEQUEST 
UNIVERSITY „MICHIGAN 

Li GENERM. LIBRARY _a 



wm 













ȁRSBERETNINGER 






FRA 






DET KONGELIG! GEHEIMEARCHIV, 












BIDRAG Til. DANSK BIS! i 






AF tmtVKTE KILDER. 

8LUTNING8BEFTE. 






TIYRT i ■IaHOO 






iicctmiiu 















7)^ ^ cu k > f^ 7 Sar h ; ^ 



-ir / 



AARSBERETNINGER 



FRA 



DET KONGELIGE GEHEIMEARCHIV, 



INDEHOLDENDE 



BIDRAG TIL DANSK HISTORIE 



AF UTRYKTE KILDER. 



SLUTNINGSHEFTE. 

(8YVENDE BIND.) 



kjObenhavn. 

I COMMISSION HOS C. A.BEITZEL. 

BIANCO MJHOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI. 

MDCCCLXniII. 



101 

*7 



Den nærmeste Anledning til, at nærværende Tillægshefte til de af min højtærede Formand, 
naværende Gehejmekonferensraad, Dr. Wegener, udgivne Aars beretninger udkommer, er den, 
at der (som meddelt i Fortalen til 6. Bind) ved forrige Aars Slutning var trykt 5 Ark til 
et nyt Hefte, altsaa et paatænkt 7. Bind. Da jeg nu ikke kunde anse denne Omstændighed 
for tilstrækkelig tvingende til at fortsætte disse Aarsberetninger, hvis Flan og Anordning 
formentlig er forældet, og paa den anden Side nådig vilde lade et af Arkivet paabegyndt 
Arbejde staa uafsluttet, har jeg valgt den Udvej at udgive Slutningen af Kong Christian V.s 
Dagbog for Aaret 1693 som et selvstændigt lille Hefte, ligesom de foregaaende Bind for- 
synet med et Begister. Samtidig har jeg da troet at burde benytte Lejligheden til at ledsage 
dette Hefte med det sædvanlige Uddrag af Arkivets Aarsberetning til Hs. Maj. Kongen, der 
denne Gang var bleven affattet i den traditionelle Form af Gehejmeraad Wegeners mange- 
aarige Medarbejder, Hr. Registrator Krarup. Dette Hefte vil saaledes, som jeg haaber, kunne 
slutte sig hær til de mange foregaaende med samme Titel og i Forening med dem være et 
varigt og karakteristisk Monument over den fortjente Videnskabsmand, som i en lang, for 
vort Fædreland skjæbnesvanger Aarrække har staaet i Spidsen for det Kongelige Gehejmearkiv. 

Den 27. April 1883. 

A. D. Jørgensen. 



INDHOLD. 



Archiv- Efterretninger 
XXXV, For Aaret 1882 I— XI. 

Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. 
•'Kong Christian V a egenhændige Dagregister for Aaret 1693 (Februar— December) 1—72. 

Register 73—79. 



HIV. 

UDSIGT OVER DET KONGELIGE GEBE11EARCB1VS TILSTAND 06 VIRKSOMHED 

I AARET 1882. 



JJen allerunderdanigste Beretning fra det Kongelige Geheimearchiv for Aaret 1882 blev 
den 20 Februar 1883 indsendt til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet og af 
Samme Hans Majestæt Kongen forelagt. Et Udtog af denne Aarsberetning skal som sæd- 
vanligt gives her. 

I. 

Geheimearchivets Samlinger ere i Aarets Lab blevne foragede med følgende, deels 
utrykte deels trykte Sager. 

A. 1. Modtaget 22 Marts fra Haiesteretsadvocat Liebe som Curator i Kong Frederik 
den Syvendes reassumerede Dedsbo de deri yderligere fremlagte Bilag (med Undtagelse af 
to til Curator i Grevinde Danners Bo forelabigt udlaante Stykker). 

2. Modtaget fra Executorerne i Arveprindsesse Carolines Dedsbo, Udenrigsminister 
Baron Rosenørn-Lehn og Etatsraad Lindberg, 8 Mai en forseglet Pakke med Arveprind- 
sessens modtagne Breve til Opbevaring efter Hs. Majestæt Kongens allerhaieste Bestemmelse 
og 8 December 84 Nummere af Frotocoller og Pakker, især hidrarende fra Arveprindsessens 
og hendes Gemals Hofholdning, samt Skifteprotocol med Bilag i Hds. Kgl. Heihed Prind- 
sesse Juliane Sophies Bo. 

B. 1. Modtaget fra Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet 3 Juli: 4 -Pro 
tocoller* daterede 6 Juli 1881, 29 Marts og 17 Mai (to) 1882 og optagne i Anledning af 
Forandring i den Maade, hvorpaa de af Erkebiskop Absalons Grav i Sora Kirke udtagne 
Gjenstande skulle bevares. 

2. Modtaget fra Udenrigsministeriet 13 Juli: Danske Tractater 1751 — 1800. 
Kbhvn. 1882. 

VU B. 1 H. (1888.) Aanberetniager. a 



II 1882. 

C. Gaver fra Stiftelser og Personer, hjemme og ude: 

1. fra CoDsistorium : Aarbog for Kjøbenhavns Universitet med Meddelelser for 
1880—81, Ebhvn. 1882, og Stockholms h5gskola, styrelsens ber&ttelse for 1881; 

2. fra Gommissionen for det Arnamagnæanske Legat: Kaalund, Hist. topographisk 
Beskrivelse af Island, 11,2; 

3. fra Directeurerne, Pastor emer. C. F. Petri og Major M. Luno, for den i 1880 
opløste »Tontine af 1792»: Tontinens Archiv bestaaende af 19 Nummere, modtaget 20 April; 

4. fra den Kgl. Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisnings- 
væsenet: Diplomatarium Norvegicum, XI, 1; 

5. fra det Kgl. Norske Bigsarcbiv: Norske Bigsregistranter, VIII, 1 og Biskop Jens 
Nielsens Visitatsbog, 2. Hefte; 

6. fra det Kgl. Svenske Kigsarchiv: Bowallius, Meddelanden från Sv. Biksarkivet, 
VI, Kyrkoordniftgar etc. fore 1686, II, 1, og Svenskt Diplomatarium från och met 1401, 11,2; 

7. fra Smithsonian Institution i Washington: Annual report of tbe board of 
regents 1880; 

8. fra Hr. Frederik Barfod: Bryllupet i Arninge 8. septbr. 1854, Kbhvn. 1854 
(med Stamtavle over Slægten Barfod fra c. 1700 af), Stamtavle over den danske linie af 
slægten la Cour, Kbbvn. 1877, Slægterne Poulsen (fra Bolsegaard) og Dinesen (fra Rørbæk- 
hovgaard), Kbhvn. 1877, og Griffenfelds ætlinger, særtryk af Vaupells Rigskansler Grev 
Griffenfeld, Kbhvn. 1882; 

9. fra Udgiverne, C. F. Bricka og J. A. Fridericia: Christian IV*s Breve, 1—6. Hefte; 

10. fra Justitsraad, Bibliothekar Bruun: Aarsberetninger fra det Store Kongelige 
Bibliothek, 111,7; 

11. fra Birkedommer Dahlerup i Amager Birk: hans Mariager Klosters og Bys 
Historie, Kbhvn. 1882, Afskrift af Lavhævd paa Mariager og dets Fang 17 Febr. 1479, 
Skjede paa en Bolig i Hillerød 24 April 1652, Orig., Afskrift af Mariager Bys Grundtaxt 
og Matricul 1682 og Afskrift af Mariager Kirkes Beskrivelse c. 1750, modtagne 12 Mai; 

12. fra Assistent S. Elvius: enkelte schematiske presbyterologiske Notitser fra dette 
Aarhundrede, indsamlede af afdøde Pastor S. V. Wiberg, leverede her 11 Juli; 

13. fra nuværende Overlærer i Boskilde, Dr. A. Heise: Familien Bosenkrantz's 
Historie, II, 1 ; 

14. fra Premierlieutenant F. C. Holstein oversendtes 4 Attester til Supplering af 
de Benzonske Stamtavler; de tilbagesendtes efter Benyttelsen 13 Juli; 

15. fra Kgl. Fuldmægtig O. G. Lundh ved det Norske Rigsarchiv: hans Aktstykker 
til Leilændingsvæsenets Historie, Christiania 1881; 

16. fra Overhofmarskal Løvenskiold: hans Løvenskioldske Slægtebog, Kbhvn. 1882; 

17. fra N. Nicolaysen: Aarsberetning for 1880 fra Foreningen for Norske Fortids- 



1882. III 

mindesmærkers Bevaring, Kristiania 1881, og Kunst og Haandværk fra Norges Fortid, 1. 
Hefte, Kristiania 1881; 

18. fra Archivar ved Kjøbenhavns fiaadstue, Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplo- 
matarium, V, 2; 

19. fra norsk Universitetsstipendiat, Dr. Yngvar Nielsen: hans Bidrag til Norges 
Historie, I, 1—2, Christiania 1881; 

20. fra Sognepræst Fr. Flesner i Vedersø og øvrige Slægtninge af afgangne Regi- 
strator Ghr. Plesner : den den Afdøde tilhørende mærkelige gamle Kirkebog, Tryggelev-Bogen, 
fra c. 1565 (sml. Kirkehist. Saml. II, 452); 

21. fra Sognepræst i Brændekilde, Dr. H. Børdam som Secretair for Kirkehistorisk 
Selskab: Kirkehistoriske Samlinger, 3. Bække 111,4 og IV, 1 samt Danske Kirkelove, 2. Hft.; 

22. fra Kammerherre, Grev Scheel til 61. Estrup: Eske Brocks Skrivcalender for 
1611, modtaget 9 September; 

23. fra Archivassistent, Cand. jur. V. A. Secher: Kongens Betterthings Domme, 
3. Hefte, og hans «De to ældste bevarede, i Norden udstedte Breve«, Særtryk af Aarbøger 
for Nordisk Oldkyndighed; 

24. fra Kammerherre V. S. Skeel: hans Supplement til Optegnelser om Familien 
Skeel, Kbhvn. 1882; 

25. fra Overretsassessor Sporon: en Samling Goncepter fra Tiden 1789—1810 til 
Love og Betænkninger m; m. skrevne af Chr. Colbjørnsen, modtaget 30 Marts; 

26. fra Wilb. Swalin, Amanuensis i det KgL Svenske Krigsministerium : hans Bog 
Det danske Statsraad, biographiske Data, Stockholm 1881; 

27. fra Geheimeconferentsraad Trap som Formand i Samfundet for Dansk-Norsk 
Oenealogi og Personalhistorie: Fersonalhistorisk Tidsskrift, 11,4—111,3 og J. Vahl, Slægte- 
bog over Christjern Nielsens Afkom, 2. og 3. Hefte; 

28. ifølge testamentarisk Bestemmelse af Pastor Wiberg i Jordløse modtaget 12 
December en Kirkebog for Jordløse-Haastrup Menigheder 1702—25. 

II. 

Det Kongelige Geheimearcbiv har intet vitterligt Tab at beklage i sine Samlinger 
i Aaret 1882. Men eftersom der tidligere har været Anledning til i denne Rubrik at om- 
tale de herfra gjorte Udlaan, skal der herunder gives en Fortegnelse over saadanne i 1882, 
om det end strax maa bemærkes, at der af dem ikke skjønnes hverken at have resulteret 
eller at være i Vente noget yderligere Tab. 

Hofmarskallatet laante til forskjellige Tider Sager af Hofmarskallats- og Foureer- 
Archivet, hvilke atter tilbageleveredes efter faae Dages Forløb. 

Hans Majestæts Civilliste laante i Juli Maaned Begnskabet over Activer 1862 og 
1863; tilbageleveret 17 Juli. 



IV 1882. 

Commissairerne i Hds. Kgl. Høibed Arveprindsesse Carolines Dødsbo laante navnlig 
Slutningsforretningen i Arveprinds Ferdinands Dødsbo; tilbageleveret 8 April. 

Indenrigsministeriet fik tillaans 1 December Jydske Registre Nr. 27; tilbageleveret 
4 December. 

Det Kgl. Svenske Bigsarchiv fik Tilladelse 1876 (se Aarsberetn. VI, Archivefterretn. 
S. XXIV) til successivt at erbolde udlaant den hele Bække Actstykker, der sammenfattes 
onder Benævnelsen Sturearchivet. En Sending paa 200 Stykker modtoges tilbage 15 April 
gjennem den Svensk-Norske Legation, der atter modtog en ny af samme Størrelse 2 Mai. 

Den Kgl. Norske Regering har ifølge tractatmæssig Aftale ogsaa i 1882 havt en- 
kelte Bind af Norske Registre og Tegneiser tillaans med et ad Gangen for at lade dem afskrive. 

Archivassistent V. A. Secher har ifølge ministeriel Skrivelse af 17 Juni 1880 havt 
tillaans Herredagsdom bøgerne Nr. 17 og 18 og Rigens Dombog 1597—1609, hvilke tildeels 
vare tilbageleverede inden Aarets Udgang. 

III. 

Med Undtagelse af de to Dage 7 Juli og 30 December, da Archivet holdtes lukket 
efter ministeriel Bemyndigelse i Anledning af Registrator Flesners Jordefærd og af Archivets 
Overlevering til den nye Geheimearchivar, har det staaet aabent hver Søgnedag for de 
Besøgende. Ligeledes uafbrudt er det for hver enkelt af de Ansatte anviste Arbeide blevet 
fremmet paa den nedenfor angivne Maade. 

Foruden den overordnede Ledelse, om hvilken denne Beretning skulde være et 
samlet Vidnesbyrd, har Geheimearchivarius ogsaa deeltaget i Detailarbeidet. Saaledes ere 
alle fra Archivet udgaaede Expeditioner (see denne Beretnings fjerde og sjette Afdeling) 
skrevne med hans Haand, og Kopibogen har han selv ført, naar andre Vedkommende kunne 
have været optagne paa anden Viis. 

Første A'rchivsecretair og Registrator, Lieutenant Flesner gik som sædvanligt Ge- 
heimearchivarius tilbaande med at fremskaffe de begjærede Oplysninger. Forøvrigt var sær- 
ligt han beskjæftiget med Udgivelsen af Aarsberetningen og Udarbeidelsen af dennes Be- 
gister. Desuden paabegyndte ban en specificeret Registratur paa Sedler over Øresunds- 
Toldbøgerne som Grundlag for en eventuel omhyggelig Fortegnelse og Indholdsangivelse 
over denne værdifulde Samling. Han bortreves af en pludselig Død l Juli. 

Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har afsluttet Registraturen over for- 
skjellige Arcbivalier fra Commercecollegiet, har registreret en Deel jydske til Archivet af- 
leverede Documenter af topographisk Indhold og har over Acter vedkommende Keiserkrigen 
1627—29 leveret en Liste, som meddeeltes Prof. Opel i Halle. Han har deeltaget i at frem- 
tage og atter at henlægge de Archivalier, som brugtes i Gontoiret. 

Assistent (fra 22 December Registrator) Krarup fortsatte Registreringen af Archivets 
vestindiske Sager, men kunde kun i ringe Grad fremme den for andre paatrængende Kravs 



1882. V 

Skyld. Aarsberetningens Trykning og den daglige Betjening af de Besøgende levnede ham 
allerede i Plesners Levetid kun sjeldent Leilighed til andet Arbeide, og efter dennes Ded 
maatte han ikke blot ved Siden af sin egen Gjerning besørge Registratorens Forretninger, 
men tillige afslutte eller indordne udsatte og henlagte Arbeider og Sager. Saaledes fuldførtes 
Registret til Aarsberetningernes VI Bind, og en stor Mængde enkelte Stykker indordnedes 
paa Plads i forskjellige Samlinger. 

Stipendiarius Secher har omordnet og registreret Fortsættelsen af Samlingen »Danske 
Adels Historie*, nemlig 1 Fascikel af Signaturen «Chr. v. Lente», 1 af aBiermann v. Ehren- 
schild*, 1 af «C. v. Reventlow« og 5 af « Breve til og fra Forskjellige* (de to sidste til- 
lige betegnede som • Gabriel Milan»), i Alt mindst paa 1200 Sedler. 

Stipendiarius Dr. Erslev har fortsat Seddelregistraturen over Samlingen, der er 
dannet af Eantslerbreve og Breve til kongelige Secretairer; har registreret paa Sedler det 
første Supplement til Ribe Stiftsbreve; har fuldendt den summariske Registratur over «det 
gamle Finantsarchiv » ; har ordnet og summarisk registreret Sager fra Toldkam merarchivet; 
har i Almindelighed ført Copibogen og har besørget Afskrivningen til Aarsberetningen. 

IV. 

Geheimearchivets Virksomhed i det Offentliges Tjeneste: 

1. Overhofmarskal Levenskiold modtog 22 October nogle nærmere Forklaringer 
til en tidligere Skrivelse (af 16 Juni 1876) angaaende ældre Hofceremonieller og inter- 
national Rangorden. Hofmarskallatet benyttede iøvrigt jevnligt den hertil afleverede Deel 
af sit Archiv, en enkelt Gang ved Kammerjunker Amsinck, men ellers ved Cancellist Holm. 

2. Paa samme Maade benyttede Hs. Majestæt Kongens Givilliste Archivet ved 
Cancellist Harder og Assistent Thiset. 

3. Udenrigsministeriet fremførte 8 April ønske fra den keis. tydske Gesandt, 
dertil opfordret af den kgl. sachsiske Regjering, om Oplysninger angaaende Missionairen 
Bartbolomæus Ziegenbalgs Fødselstid i Anledning af en forestaaende Mindefest for denne i 
hans Fødeby Pulsnitz. Den archivalske Undersøgelse fremskaffede kun forskjellige andre 
chronologiske Data, men ikke Fødselstiden. Derimod henvistes til to næsten samtidige, 
trykte Biographier: 1) af 1722 i Der D&nischen Missionarien Berichten II, Gontinuation 18, 
S. 225—44 (sml. Cont. 20, S. 454) og 2) af 1749 i det Zedlerske Gonversationslexicon 
LXII, S. 472—88, hvoraf det ved kritisk Prøve syntes at maatte fremgaae, at Dagen er at 
ansætte til 24 Juni, ny (ikke gi.) Stiil, 1683. Taksigelse modtaget 24 Mai. 

4. For Krigsministeriet verificeredes 16 September to Afskrifter af Afstaaelser fra 
Kong Frederik Vl's Efterladtes Side paa Frederiksværk af 1846. Hyppige Undersøgelser af 
archivalske Emner ere paa Ministeriets Vegne her blevne foretagne af Archivar Capitain 
Feilberg og Assistent Lund. 



VI 1882. 

5. Til Justitsministeriet oversendtes paa Begæring 4 Marts et Vidnesbyrd om 
adelig Herkomst for Jens Peter Stibolt, der formeentlig lever i Nordamerica som Bedacteur. 
Anmodning om dette Vidnesbyrd var bleven stillet til Udenrigsministeriet af den keiserlige 
tydske Legation til Bedste for preussisk Reserveofficeer Friherre v. Egloffstein. 

6. Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet lod forespørge i Anledning af 
en til Udenrigsministeriet indløben Anmodning om Afstøbninger til den heraldisk-sphragi- 
stiske Udstilling 1882 i Berlin af forskjellige angivne Segl tilhørende Personer af det 
Brunsvig-Luneburgske Huus. 13 Marts svaredes, at 6 af de begjærede 7 Segl havdes her, 
af hvilke dog kun de 5 kunde afstabes, da Archivassistent V. A. Secher en Maaned der- 
efter udferte Afstøbningerne. Hans Regning derfor indsendtes til Ministeriet 15 April, og 
26 Mai modtoges gjennem Udenrigsministeriet Udtalelser af Beqvirentens Erkjendtligbed. 

7. Samme Ministerium forlangte Betænkning over et Andragende af 26 Marts 
fra norsk Universitetsstipendiat Dr. Tngvar Nielsen om Adgang til de af Kong Christian 
VIII'8 Sager, der kunde benyttes ved en Skildring af Norges Historie i Tiden nærmest før 
og efter Adskillelsen. Da de paagjældende Stykker henhørte til en Samling »Geheime 
Papirer«, der 1849 deponeredes paa den Betingelse ikke uden allerhøieste Tilladelse at 
maatte være tilgjængelig for Andre end selve Geheimearchivaren , maatte en saadan Be- 
myndigelse i hvert Fald først søges. Dette meddeeltes Ministeriet 8 April, og 25 April 
bemyndigedes Geheimearchivaren til at efterkomme Andragerens ønske indenfor de Grændser, 
som egen Conduite maatte finde det raadeligst at drage. 

8. Samme Ministerium modtog 5 Juni en tilsvarende Betænkning over et An- 
dragende fra Dr. pbil. Arvid Ahnfelt af Stockholm om Adgang til Christian VIII's franske 
Optegnelser fra Opholdet i Norge. 8 Juli modtog Geheimearchivaren atter en Bemyndigelse 
som den ovenfor nævnte. 

9. Kongerigets Archiv lod Archivassistent Bloch i September tage Afskrift af et 
Stykke i Jydske Registre for 1606. 

10. Kjøbenhavns Magistrat lod 4 December ved Fuldmægtig Gjede eftersøge en 
Fundats af Claudi Rosset. 

V. 
Følgende have i Aaret 1882 arbeidet i Archivcontoiret 

A. Landsmænd. 

a. Efter ældre Bemyndigelse: 

1. Højesteretssagfører J. H. Bagger (20 Marts 1877, 21 Januar 1880, 13 Januar 
1881). 2. Kammerjunker, Capitain S. Bauditz (12 Marts 1879). 3. Archivsecretair J. H. 
F. Berlien (30 August 1844, 13 Marts 1867). 4. Cand. jur. O. F. Borthig (1 December 
1881). 5. Pastor C. H. Brasch (26 April 1854, 16 April 1869). 6. Bi bliotheks- Assistent 



1882. VII 

C. F. Bricka (27 April 1871), 7. Dr. phil. P. Brock (4 April 1873). 8. Cand. phil. C. 
Brandsted (24 Januar 1870, 6 Marts 1880). 8. Kammerraad C. Christensen (29 October 
1870). 10. Birkedommer H. Dahlenip (13 August 1877). 11. Professor J. H. Deuntzer 
(8 Marts 1878). 12. Hofjægermester, Baron Diiring-Rosenkrantz (19 Marts 1880). 13. 
Assistent S.Elvius (18 Juli 1877). 14. Professor H.F.Ewald (16 October 1876). 15. Pastor, 
Lic. theol. H. M. Fenger (28 Mai 1875). 16. Bibliotheks- Assistent, Dr. phil. J. A. Fride- 
ricia (5 Mai 1870). 17. Cand. phil. F. Fries (30 December 1881). 18. Eiam. polyt. F. 
B. Friis (9 November 1859 og 10 Januar 1871). 19. Cand. mag. E. Gigas (20 Januar 
1881). 20. Bibliotheks- Assistent S.M.Gjellerup (21 Marts 1870). 21. Cand. jur. C. Gottlieb 
(13 December 1881). 22. Capitain H. F. Grandjean (20 Marts 1879). 23. Cand. juris G. 
L. Grove (16 November 1875). 24. Capitain E.G.Harboe (5 Februar 1879). 25. Overlærer, 
Dr. phil. A. Heise (8 August 1870). 26. Heiesteretsadvocat A. Hindenburg (3 April 1877) 
ved Hr. Fridrichsen. 27. Professor E. Holm (12 Mai 1870, 30 December 1876). 28. Fuld- 
mægtig J. G. Holm (11 December 1879). 29. Archivassistent F. Jessen (8 Marts 1881). 
30. Skolelærer S. Jørgensen (25 August 1874) ved Cand. Brøndsted. 31. Stud. mag. H. V. 
Elavsen (6 November 1880). 32. Professor J. Kornerup (24 Januar 1865). 33. Kammer- 
herre F. Krogh (25 November 1870). 34. Translateur A. Larsen (16 October 1874). 35. 
Pastor Lind (22 Juni 1881). 36. Dr. phil. T. Lund (17 August 1875). 37. Cand. theol. 
V. Lutken (19 April 1881). 38. Overhofmarskal C. L. Løvenskiold (31 Januar 1857, 11 
December 1871). 39. Premierlieutenant L. Mehrn (26 October 1880). 70. Tegner R. Mei- 
borg (30 Januar 1880). 41. Capitain T. V. B. Meidell (28 November 1881). 42. Dr. phil. 
F. J. Meier (2 October 1878). 43. Dr. phil. W. Mollerup (7 Februar 1873). 44. Archivar, 
Dr. phil. O. Nielsen (30 September 1858). 45. Cand. juris. C. Nyrop (11 Februar 1874). 
46. Musseums- Assistent, Dr. phil. H. Petersen (23 Juli 1869) med Bistand af Lithograph 
Bergh og Capitain Madsen. 47. Pastor, Dr. phil. H. F. Rørdam (18 Januar 1854, 13 
Februar 1858) med Bistand af Stud. Klavsen. 48. Archivassistent V. A. Secher (15 Sep- 
tember 1869, cfr. Min. Skriv. 17 Juni 1880). 49. Kammerherre V. S. Skeel (7 Juni 1867). 
50. Universitets-Bibliothekar S. Birket Smith (25 Marts 1868). 51. Fuldmægtig P. M. Stolpe 
(4 Juni 1875). 52. Gaardeier N. Rasmussen Søkilde (10 September 1873). 53. Capitain 
S. A. Sørensen (25 October 1876). 54. Assistent A. Thiset (30 December 1873). 55. 
Etatsraad P. G. Thorsen (5 Januar 1855). 56. Cand. polit. G. L. Wad (22 April 1875). 
57. Provst J. Vahl (9 September 1878). 58. Oberst O. Vaupell (10 November 1869). 
59. Bibliotheks- Assistent C. H. Weeke (26 November 1852, 28 Februar 1870). 60. Fuld- 
mægtig A. Winecken (30 August 1881). 61. Adjunct D. H. Wulff (7 Juni 1860). 

b. Efter Bemyndigelse af 1882: 

62. Lærer J. Bidstrup (4 Mai: til Undersøgelse af genealogiske Forhold paa Born- 
holm, særligt med Hensyn til Slægterne Kofod). 63. Fhv. Proprietair J. C. Boeck (31 Januar: 



VIII 1882. 

Indsamling af en Matricul over danske Officerer fra 1689 af). 64. Redacteur J. Davidsen 
(21 Januar: personalhistoriske Oplysninger). 65. Kammerjunker, Birkedommer O. W. L. 
Drechsel (9 September: om Lorents Tuxen og Hustru). 66. Fhv. Birkedommer C. Eberlin 
(21 October: Frederiksbergs Historie). 67. Stud. med. C. Erslev (21 October: dansk Historie 
i det 17de Aarhundrede). 68. Cancellist F. Harder (21 Januar: personalhistoriske Oplys- 
ninger). 69. Grosserer P. Heering (20 Marts: Eftersyn af et enkelt, angivet Stykke). 70. 
Kammerjunker, Kitmester Cv. Krogh (12 Mai: Familie- Oplysninger og Hestgardens Historie). 
71. Lieutenant, Lærer P. Lauridsen (22 Juli: om arctiske Foretagender fra Norden i det 
16de og 17de Aarhundrede). 72. Redacteur W. Maller (4 April: dansk Personal- og 
Culturhistorie i det 18de Aarhundrede). 73. Toldcontoirist Pohl- Andersen (30 Mai: Familie- 
Oplysninger). 74. Stud. juris P. Schouenborg (9 December: Familie -Oplysninger). 75. 
Capitain F. G. M. Thomsen (28 October: dansk Militair- Historie). 76. Sagfarer- Fuldmægtig 
Thomsen (11 November: ældre dansk Retshistorie). 77. Stud. med. M. K. Zartmann (2Aug.: 
Slægten Bohn paa Bornholm og dens Paarerende). 

B. Fremmede (med Adgangstilladelse fra dette Aar eller far): 

78. Dr. pbil. A. Ahnfelt af Stockholm (speciel Bemyndigelse af 8 Juli 1882, see 
ovenfor S. VI). 79. Kammerherre, Capitain C. J. Anker af Christiania (24 April 1882: 
Norsk Personalhistorie og om Oprettelsen 1788 af Norske Jægercorps). 80. Statsraad F. F. 
Carlson af Stockholm (15 Juli 1850). 81. Professor J. R. Danielson af Helsingfors (27 Juli 
1877). 82. Student M. W. Grubbe af Lybek (30 September 1882: Slægter af Navnet Grubbe). 
83. Archivfuldmægtig H. J. Huitfeldt-Kaas af Christiania ( 10 September 1860). 84. Baron A. Kurck 
til Rynge i Skaane (24 October 1882: Skaanes Historie og Personalhistorie). 85. Universitets- 
stipendiat, Dr. phil. Yngvar Nielsen af Christiania (22 Januar 1867 og specielle Bemyn- 
digelser af 11 Mai 1881 og 25 April 1882, see ovenfor S. VI). 86. Lector, Dr. phil. Olof 
Nilsson af Malma (30 October 1871). 87. Professor, Dr. phil. Opel af Halle (20 August 
1869 og 8 Juli 1873; i Henhold til hans ønske om at faae nogen Oplysning om det Ud- 
bytte, han kunde vente for sit Arbeide over Trediveaarskrigen, udarbeidedes der, om det 
end havde sine Betænkeligheder at efterkomme et saa vidtgaaende ønske, ved Secretair 
Matthiessen en Fortegnelse over de paagjældende Archivalier, der oversendtes 11 Mai, hvor- 
efter han ved Afskrivere lod forskjellige Sager copiere). 88. Archivar, Dr. phil. Rydberg 
af Stockholm (20 December 1870, 22 Juli 1872). 89. Professor, Dr. phil. D. Sch&fer af 
Jena (17 Juli 1875). 90. Professor, Dr. phil. G. Storm af Christiania (3 Juli 1879). 91. 
Bibliothekar C. G. Styffe af Upsala (29 Juni 1850). 92. Hr. M. Tourneux med Frue fra 
Frankrig (ansøgte 28 October om Adgang til Grev Gleichens Relationer fra Paris 1763 — 70, 
men de afreiste saa snart, at Ministeriets Tilladelse ikke traf dem her; paa eget Ansvar 
havde Gebeimearchivaren allerede forinden forelagt dem alt det Omspurgte). 



1882, IX 

VI. 

Skriftlige Meddelelser ere givne Følgende fra Geheimearchivet. 

A. Landsmænd, som have erholdt saadanne: 

1. Fastor Bang i Føvling spurgte 18 Juli, om Birkedommer Mads Hansen Bruun 
blev henrettet for et Drab paa Læssø 1688, og om hans Medskyldige blev greben. Skjendt 
Geheimearchivaren ikke kunde anerkjende nogen Forpligtelse for sig til at besvare slige 
Spørgsmaal, oplyste han dog, at Birkedommeren i December 1689 dømtes til Landsforviis- 
ning og hans Medskyldige fra Livet af Eøiesteret, og at begge de Dømte 1690 forgjæves 
søgte om Benaadning. 2. Student Benzon fik 1 Februar Vidnesbyrd om adelig Herkomst for 
Gerhard Marianus Bosencrone Benzon (f. 1797). 3. Hofjægermester Bertouch fik 30 No* 
vember Svar paa forskjellige historiske Spørgsmaal i Privatbrevs Form. 4. Legationssecretair 
Koefoed og senere Fremierlieutenant F. C. Holstein fik hver et Vidnesbyrd om adelig Her- 
komst for ægte mandlige Descendenter af Henning Christoph Holstein til Nutschau, der 16 
April 1722 blev Bidder af Danebrog. 5. Hr. J. F. A. Leth i Odense fik 1 Mai Vidnes- 
byrd om adelig Herkomst for Oberst Joh. Fred. Arn. Leth (f. 1800 t 1872). 6. Sognepræst 
H. C. Leunbach fik 26 August Vidnesbyrd om den Nobilitation , hvorved G. L. Poulsen 17 
Juli 1765 adledes med Navnet Leunbach. 7. Etatsraad A. V. Lindberg fik 2 Marts Vid- 
nesbyrd om den 1760 fødte Oberstlieutenant Patroclus Bømelings Adelskab. 7. Enkefru 
Neergaard af Aunsberg fik 7 Februar Vidnesbyrd om adelig Herkomst for Etatsraad P. Neer- 
gaard (f. 1769). 9. Gesandten i Berlin, Kammerherre Quaade, fik 1 Marts Svar paa et 
oversendt Spørgsmaal fra Baron Carl Keller i Leipzig om Kong Christian VI's Datter Louise. 

10. Agent Schwabe fik 8 Juli Vidnesbyrd om Ægteskab indgaaet 19 Februar 1749 mellem 
Fred. Baupach og Agn. El. Bich samt om Cathrine Mentzingers sal. Bichs Død 1761. 

11. Overretssagfører Sinding fik 25 Marts Vidnesbyrd om dansk Adelskab for Oberstlieute- 
nant Grev Conrad Ahlefeld (f. 1771). 

B. Fremmede, som have faaet Meddelelser fra Archivet: 

12. Baron Beck- Friis, Kongl. Svensk -Norsk Minister ved det herværende Hof, 
modtog 7 Mart s til Brug for Archivar, Dr. Bydberg Afskrift af Gjældsbrev fra Kong Albrecht 
til de holsteenske Grever af 5 Jan. 1367. Samme tilsendtes der 2 Mai til videre Besørgelse 
Fortsættelse af Udlaanene til det Svenske Bigsarchiv af ■Sturearchivet«. 13. Dr. Finke 
ved Statsarchivet i Slesvig, der havde gjort Forespørgsel om Originalen til et hos West- 
phalen (11,555) aftrykt Stykke, fik 28 November til Svar, at man heller ikke her havde 
fundet en saadan Original, men man henviste til opgivne Nummere i de herfra til Tydskland 
skete Afleveringer. Det herefter fremdragne Stykke viste sig dog at være kun en Concept. 
14. Grev de la Gardie, Chargé d'aifaires ved den Svensk-Norske Legation, fik 9 October 
bekræftet Afskrift af et Mageskifte mellem Kong Frederik II og Fru Tale Ulfstand paa BosjO 

VU B. 1 H. (1888.) ^årsberetninger. b 



X 1882. 

Kloster mod Steenholt. 15. Premierlieutenant H. Munthe i Christiania meddeeltes der 9 
August udførlige Familie-Efterretninger, dog for sterste Delen hentede fra Gebeimearchivarens 
egne private Erindringer. 16. Archivar, Dr. E. Schneider i Stuttgart fik 5 og 26 April 
Oplysninger om de herværende Papirer vedrerende Hertug Ferdinand Vilhelm af W urtern - 
berg i hans Egenskab af Oeneralissimus over de danske Hjælpetropper i Krigen mod Ludvig 
XIV. 17. Professor, Dr. D. Sch&fer i Jena spurgte 4 September om et Haandskrifts tidligere 
Fata, som nu findes i det Store Kongl. Bibliothek: Des vaghedes bok to Schonen 1504— 
36. Der kunde kun oplyses, at Manuscriptet 1784 sammen med Andet var bleven afleveret 
fra Geheimearchivet til dets nuværende Plads, og at det havde været henregnet til Archivets 
»egne gamle Stykker«. 

17 November indsendtes til Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet de 
paabudne 128 Exemplarer af Aarsberetningen for 1881 (VI Binds 7de Hefte) med Fortsættelse 
af Christian V's egenhændige Dagregistre, Smaastykker, Titelblad og Register til VI Bind. 

VII. 

Archivbygningens Bevarelse har i dette Aar som tilforn været besørget af Bygnings- 
inspecteur, Kammerraad Zeltner og for Brandtilsynets Vedkommende af Etatsraad Blom, der 
8 September eftersaa Brandhanerne. 

2. Regnskabet for Finantsaaret 1881—82 indsendtes til Ministeriet 22 Juni. Eftersom 
det udgivne Hefte af Aarsberetningen for 1880 ikke indeholdt Begister, og da Vinterens 
Mildhed havde foraarsaget et mindre Forbrug af Brændsel, var der besparet 316 Kr. 43 ø. 
Af disse havde man ikke hævet de 300 Kr., og Resten indbetaltes 27 Juni. Bevillingen led 
paa 12792 Kr. til Embedsmændene, 3720 Kr. til Medhjælpsum og 1200 Kr., eventuelt 1400, 
til Contoir- Udgifter. 

3. En aldeles tilsvarende Anviisning paa Finants-Hovedkassen for 1882 — 83 mod- 
toges 31 Marts. 

4. Qvittering for Regnskabet 1880—81 modtoges 30 Mai. 

5. Budget-Forslag for 1883—84 indsendtes 22 Juni, lydende paa 13348 Kr. til 
Embedsmændene, 3720 Kr. i Medbjælpsum og 1200 Kr. til Contoir-Udgifter. 

VIII. 

Om Lønningerne for de ved Archivet Ansatte afgaves Beretning til Ligningscom- 
missionen 18 December og en tilsvarende til Redacteuren af Statshaandbogen 2 October og 
en lignende til Stadsconducteuren 12 October. 

2. Geheimearchivarius, Gonferentsraad Wegener arbeidede hver Dag i Archivet, hvor 
han fremdeles til det Sidste var den først tilstedeværende og den sidst bortgaaende. Syg- 
dom holdt ham dog hjemme 18 — 20 Februar. Efter den 13 December at have fyldt sit 
80de Aar overrakte han den 18de Hans Majestæt Kongen sin allerunderdanigste Ansøgning om 



O* 



1882. XI 

Afsked som Geheimearchivarius og kongelig Historiograph, efterat han bavde været knyttet 
til disse Embeder i over en Menneskealder. Ved ander 22 December i Naade at bevilge 
denne Ansøgning fra næstfølgende 1 Jan nar, behagede det Hans Majestæt Kongen at over- 
drage Ministeren for Kirke- og Underviisningsvæsenet at tilkjendegive Conferentsraaden sin 
allerbøieste Tilfredshed med og Paaskjønnelse af den Dygtighed og Nidkjærhed, hvormed 
han i saa lang en A årrække havde varetaget det ham betroede Embede. Archivets for- 
melle Aflevering til Efterfølgeren i Geheimearchivar-Em bedet, hidtilværende Fuldmægtig i 
Kongerigets Archiv A. D. Jørgensen, foregik paa Aarets sidste Arbeidsdag, 30 December. 

3. Første Archivsecretair og Registrator, Lieutenant Plesner var paa Grund af svig- 
tende Helbred ofte, og stedse hyppigere, deels hindret i at møde, deels besværet i Arbeidet. 
Hans Død indtraf den 1 Juli. 

4. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har arbeidet hver Dag i Archivet. 
Paa Grund af Vacancen efter Plesners Død maatte Sommerferie bortfalde for hans og As- 
sistentens Vedkommende. 

5. Assistent Krarup arbeidede ligeledes hver Dag i de bestemte Contoirtimer. 22 
December beskikkedes han allernaadigst til Første Archivsecretair og Registrator. 

6. Stipendiarius Secher havde et kortvarigt Sygdomstilfælde i Februar. Han havde 
Ferie fra 11 Juli til 14 August. 

7. Stipendiarius Dr. Erslev blev nødt til at dele sin Ferie i to Stykker, fra 24 Juni 
til 8 Juli og fra 6 til 26 September. 



^ 



KONG CHRISTIAN Vs EGENHÆNDIGE DAGREGIS1ER FOR AÅRET 1693. 

(FORTSAT.) 



Februarius. .93. 

Keyserl. hoff Beigstag. Den 7 bleff rad Piper fuldmagt sent, at tractere paa 
creis conventet til Nurrenberg saa vel som til Regensburg, om nermere forbund, at mein- 
tinere den slutte verein, med farsterne der tiil ere disponerede. — Den 13 berettisz fra 
Regensborg at declaration nullitatis om Hanovers cur jn ve s ti tur war sent til keyserlig reigs 
hoff retten og til k: camer til Wetzler, at lade formlig insinuere, og at foreinen det snarreste 
mugeligt, sckal sluttisz og vdwexselisz i blant de forenede fyrster og at Bamberg og Wurtz- 
borg med wil til trede. — Den 18 effterrettnig fra Begenburg og Win at insinuatio: aff 
declara: nullitatis var offuer giffuen til princtipal commisarius saa og hosz reigsz hoff retten. 
Bekom Fiper en ny ful magt, til nermere union i mellem osz og de unerte fyrster i Tusk- 
land. — Den 25 gick ordere til rad Urbich til Win, at erklere at vor truper der sckulde 
forbliffue den campannie, vden nar vie bleff trubleret effter tractatet og det for at beffordre 
trupernis recrfitering. 

Spannien Portugal 

Franckrig. Den 6 bekom vie effterrettning at den Franscke ambassadeur Bon- 
repaus war ankommen vdi Norge ved Christianssand. — Den 7 ordere til Meiercron at pus- 
sere paa slutning med Frank: og Wolfenb: og osz, saa og at de i lige made matte av an- 
sere til osz lOO" rdl: for antreprisen paa Ratzeburg. — Den 14 gick ordre til Meiercron 
at fornemme, huad de vil giere, i mod de Engl: og Hol: extraordiner eqvipaje aff 32 sckibe, 
og om det ey war 'radeligt att vie og Suerig der i mod igen giorde en contre eqvipaje, og 
om Fra: for omkostningen vilde med concurere, og var det heyt tid deroffuer at consertere. 
Ankom den Fransk ambassad Bonrepaus, som baffde taggen sin vey fra Diinkerk gennem 
Norge og her hid. — Den 19 haffde den Franske ambas: particulier audians hosz mig og 
dronningen paa Rosenborg, och bleff ham vden sermonimester til faren til kiende giffuen, 

VII B. 1 H. (1883.) 1 



som til Mortangie, belangende titulaturen og creditivet, og gaff amb: ingen offuer i audi- 
ensen. — • Den 20 bleff og opsat eit nyt projet, om tractatet mellem osz [og] Franck: an- 
langende Wolfenbytel og det Saxsen Lauenb: vesent, som vie approberte. Bleff got funden 
deroffuer med d' Asfelt at communicere saa som ham(!) best derom effterrettning hafde, og 
siden der offuer med amba: i conferens at trede — Den 23 baffde vorisz den første con- 
ferense med amb: Bonrepaus som wilde giøre it contre projet mellem osz og Franck: og 
Wolfenbuttel angande de 100 m rdl avance som vie begeret til Batzeb: entreprise, der vdi 
giorde hånd difficultet at han haffde ey videre ordere en 200 m francker, ellersz bleff ham 
recomenderet til beffordering it nermere concert med Franck: i ser om en eztraordiner soe 
eqvipaje. og om vorisz trupet i Flanderens vnderhold om vid (!) dennem sckulde rapellere. — 
Den 25 bleff tractatet med ambas adjustert mellem osz Frank, og Wolfenbutel, og som 
amb: ey kunde gaa widere en til 50™ franck for Wolfenb: og vie dog haffde promettered 
dem til 60 m franck eller 20 m rdl. saa avancerte wie dem resten som er 10 m franck paa de 
dennem tilsagde manetlige subsidier. Dette tractat bliffer med en expres til Meinke sent, 
som vie aproberete til den Brunsvikscke aliians Giorde og ambassadeuren difficultet osz de 
100" rdl: til antreprisen aff Batzeb: at avancere, saa fant wie for got, widere om den articul 
at convenere som til slutning aff tractatet sckal vdsettisz 

Suerrig. Den 2 gaff Jul forhaabning at de Suenscke ey saa snaart sckulde er- 
kinde Hanover for curfyrst. — Den 9 beretter Jul at suaret paa hansz proposition bestod 
i resonements, den Hanoverje minister der war ankomen, og at kon: aff Suerig hanem nock 
som konge for electeur vilde erkende, huilket ey anderledisz er en en bieserie. — Den 10 
aproberte vie til Jul hansz suar og tanke han dem haffde ladet vide. — Den 13 beretter 
Jul at den Hanoverscke minister som cur fyrsti: haffde haff audiens hos kongen, dog en 
particulier dog ey med alt fornøyelsze. — Den 17 su[a]rtisz Jul, at det war osz vformodent- 
lig forrekomen at de Hanov: haffde erkleret for curfyrst, og at han sckulde communicere 
med Suerig offuer den extraord: eqvipaje vdi Engl: og Hollan og om det ey war nodig at 
giere en contre eqvipaje, og talle med Davo om det samme — Den 20 beretter Jul at haffue 
weret i conferens offuer comers vesent og desz meinting, og angande repressallier saa fremt 
de ingen satisfaction for derisz og vorisz obbragte sckibe sckulde bekomme og lengere 
sckulde treneris, da pure til repressallier vare resolverede. — Den 23 sen te Jul it projet 
fra Suerrig, til en nermere tractat om commerciernis frihed og meintin. — Den 24 her 
paa gick ordre til Jul for at faa terminen til repressalier erkendelsze forkortet, mens om 
icke da at slutte, saa snart mugeligt. Og promettere sine commisarier, om det er tienligt, 
it present nar tractat er sluttet. Bleff og order giffuen at forhindere alt renovation aff 
aliians mellem Suerig og Hanover og serdelisz at de intet ingar widere vdi cur sagen primo 
genitur, eller om det Saxsen Lauenburgscke vesendt. 

Engeland. Den 11 gick ordre til Schel paa hansz relation angande at de 
vil han sckal vere hos, nar de exsaminerte vorisz opbragte sckibe om det var ret eller ey 



at det var opbragt. Bleff ham og comuniceret huad med Hoppe er passeret, i ser om secursen 
aff 5000 mand Er ham remonstreret at det dog nu war forsildig, og at Blackvit i Engeland 
aff samme mening haffde weret. Suarte jeg min broder pa handsz nytaarsz breff. Vie 
fant og for gott at tale alvorlig med Hoppe om min brodersz satisfaction som bannem ved 
den Altenaiscke tractater til kommer, saa og enpassan om den brnlleries som er mellem 
kongen droningen aff Engel: og princes Anne, og at min broder ey for den sckul barde be- 
tagisz sin behørige honeurs — Den 13 saa vie conventionen med Engeland igenem, og finder 
at vorisz dem lånte truper ad interim og til nermere tractater er forbanden, og at vie ey 
er obligeret vorisz troper der lenger at lade forbliffue. Dete er Hoppe sagt. 

Holland. Haffder Hoppe og Fallison til Jessen, berettet, om vie vilde assistere 
allierterne med de ny 5000 mand, saa wilde Hoppe sig widere om conditionerne vdlade, 
som vie der i mod haffde begire (!), saa og at der var aparance at schaffe osz, satisfaction 
fra keyseren og riget Vie fant forgott at holde negotiationen wed lige, for at see huad 
Fraii: wil giøre, saa og aliancen med førster i riget, og dett SaxsenLauenburg wesent, for- 
hinder at vie ey kan med de 5000 m: dem assistere, og i ser belang farten paa Frankrig, 
vor sckibis borttagelse i Engl og Holland, dog H: og E: at gratificere saa meget vden pre- 
juditz aff nefitrallitetet scke kan. — Den 15 bleff Hope paa ny i conferentz declareret at 
det var it om Hanover sine trnper rappellerte eller til Beinen lod marsere, saa fick vie 
eocasu rapellere vorisz truper. — Den 17 bleff conferens holden med Hope og hannem alt 
forhåbning betagen at bekome de 5000 mand huorpaa han sagt at were beorderet at reise 
til Holland igen, og begert suar paa handsz andere puncter om comers instiling til Frank: 
og slutning af haffoenene for de Fransk: caper. Huor paa ham suartisz at ingen priser 
mere vdi voris haffuene sckal in forisz, mensz strax same priser fry erkinde, med NB con* 
dition at de og conventionen effter lefler, og voris satisfaction giffuis for de opbragte sckibe, 
Comereien med Franck: at forbyde, kunde ey scke, for den neutralitet vie haffde, mens luren- 
dreieri at forekomme derom war Jul i Suerig vdi negotiation. Sckal ham og specification 
til stillisz, huor mange folk huer defensions sckib kan eller sckal føre i krigsz og saa, vdi 
fredsz tid, og huad montering, for at see om en før hans reiser, wed commers tractat, er at giøre. 
— Den 21 bekom Hope vor resolution ved conferensen, at ingen priser mere sckal opbringisz i 
vorisz haffuene, huilket band meget vel har i mod tagen, og sig for hansz herrer angageret at 
conventionen bedere her effter sckal effterleffisz. Og som satisfactionen ey straxsen kunde 
scke, for diferentzen der er iblant de obbragte sckibe som burde excamineris, saa var hansz 
principalers alvord at giffue satisfaction, og forhaabte at for en liden anstant, vie ey sckulde 
trede til nagen viderlig resolution. Same gang haffuer voris og besuerget sig, at vdi Engl: 
haffue de afislaget, at revidere vdi conseillet i kongens nerverelse, de affsagte sententzer i 
mod voris vnddersaatter sckibe som er i mod tractatet. Det haffuer surpreneret ham, og 
loffuet att sckriffue vdi efftertryckelige terminis. — Den 23 tog Hoppe sin affsdceds audi- 

r 



ence — Den 25 bekom envoje Hoppe sit present som var mere en ordine for hansz persons 
sckuld, som hannem og bleff til kiende giffuen 

Saxsen. Den 10 sente Haxthusen it projet fra Dresen aff en defensif alliance 
som war hel slet og ingen aparanse der hosz belangende det SaxcenLauenburgscke dont, saa 
som de ganscke er for Hanover. — Den 11 bleff Haxhus vdførlig order giffuen at slutte 
deffensif alliancen og at udelad casum angand Engl: og Hollan, og for osz at vdelade nerwernde 
krig med Franckrig, sa og om Lauenburg at holde sig passive in til widere order — Den 
18 gick ordre til Haxthusen med ingen vden cur: fyrst aliene om det SaxsenLauenburgscke 
at talle, og betage ham scrupelen at Suerrig sckulde were sindet at asistere Lyneburg for 
Lauenburgs sckul. 

Brandenburg. Den 14 bleff den Cur Brandenburg raad og gesante til Regens- 
burg Meternick, som og har forret med Fiper, vorisz votum aff Holstein, bekomed sin de- 
mission fra vorisz tieneste, fordi han var formeget Hanoversk. 

Zel. Hanover. Luneburg. 

Wolfenb: Munster Hessen. Den 4 Geismar bekom ordre med it projet aff en 
aliians defensif at slutte met land grefen aff Hes Gassel feren hånd der fra reiser lligemade 
naar hånd der fra reiser at tage sin wey offuer Munster for at berette der sin forretning, 
hånd baffde til Cassel. og høre om en nermere tilsamensettelsze effter bispens forslag 
mellem os ham og Wolffenbtkttel, saa og huorledisz Trir og Faltz, war at bringe vdi voris 
messures i mod 9 de electoratet. — Den 7 sent vie Meinke fuldmagt at bywaane «onferentz 
til Brunsvick med de Munsterscke og Wolfenb: belangende vereinen Suarte vie bege h: 
aff Wolffenbuttel paa derisz tacksigelse for Eleffant ordenen som Anton Vidrig bekom. — 
Den 14 bleff vereinen aff osz vndersckreffen og expederet. Sente vie eit projet til Meinke 
for Wolffenb: som d'Asfelt haffuer opsat, for at nyde 100" 1 rd i freds og 200 m rdl subsid i 
krigs tid, for at samtyke i desseinet med Batzeburg, og at tage det pro casu federis om 
vie derffor aff nogen sckulde attackeris. — Den 24 bekom vie it projet aff en nermere 
tractat mellem osz og Munster Wolfenbut: som til Brunsvig er formeret, og gott funden, 
til en huersz approbation sckulde sckickisz. — Den 25 herpaa beorderet Meinke at vie appro- 
bationen om denne tractat hanem med en expres paa mandag som den 27 sckulde sendis 
og hånd ey beheffuede at komme her hid. Tractatet består derudi att vie Munster Volfenb: 
vil raeintiner verein, og assistere huer andere med 12000. m og naar behoffisz med al 
magt, saa og at denne aliians sckal were obligatoere for efterkommerne. Den 27 beretter 
Meinke og h: aff Ptøn at Wolfenb: ey wil ingaa den projet, som d'Asfelt projetteret angande 
Batzeburg entreprisen, huorpaa bleff resolveret at sige ambass at det war best at affgiore 
først hoffued tractatet, og siden cecret articulen om Batzeburg huilket ambassadeuren apro- 
berte — Den 28 bleff videre resolveret at secreter Jensen, med vor ratification aff denne 
tractat saar og den Brunsvick: alliance, til Wolfenb: sckal affsckickisz, og paa det at facilitere 
verket og komme til slut, med Wolfenb: lagde wie 10* franker til amb: sum aff 50* francker 



saa og avancerte vie paa credit 2000 rdl: for cantzeleren og 1500 rdl for hans andere ministri, 
som Franck: os igen sckal betalle 

H: aff Ptøn. Den 3 bekom breffae fra Pien at hånd haffde leweret h: Anton 
Vidrig aff Wolffenbyttel Eleffant orden paa mine wegne den 24 Jannarij Beretter og at 
Wolfenbut. approberte voris dessein med Batzeburg, dog at det ey feren campanien i Flan- 
dern war begynt, dog og at de ey dertil med kunde concurere foren alting med Frank war 
sluttet, og subsidierne betalt — Den 4 suarte vie Plon at vie osz deris sentiment confor- 
merte, og om derisz pretension paa Lauenburg fant vie ey radelig med Saxen at talle ennu 

— Den 7 sckreff wie til h: aff PlØn att band motte ancurajer Wolfenbutt til fermitet. — 
Den 21 suart wie h: aff Plon paa hansz breffue, og sente ham tractatet mellem Frank: og 
Wolf: at han dem motte pressere paa suar, saa som slutning nu aliene der fra dependerte. 

Vor h: aff Wirtenberg. 

Cantzeli. J ustis. Politij. Den 9 haffde vie i blant politie sager, for vdi con- 
seillet en relation aff bispen d Bager om en karel kaldisz Baukler som wilde omwende sig 
til vorisz religion, og siden sig igen der fra sagt, saa beffant vie for gott, at ham ved byfog- 
den, sckulde ansigisz, at hånd og sin familie til excempel, strax voris riger og lande sckal 
remme. — Den 13 haffde vie adsckillige cantzeli og justisz sager aff Holsten for, og der 
paa resolveret. — Den 28 gick ordre til regeringen i Glttckstat at renovere vorisz m&nt 
edigt aff anno 1 689. at ingen vden voris smaa mttndt eller croner i Sleswig eller Holstein 
maa antagisz og vdgiffuisz vnder heyeste straff. 

Militer. Den 4 bleff dep: ved 1: com: og ob Harbo beorderet at igen reparere 
sckaden wandet ved den hoye flod haffde giort vdi Olyckstad. — Den 7 bekom ob: Bennen- 
burg sckreifltlig tilsagen paa forste vacerende regement til fodsz. P: f: Wedels memorial, 
resolveret huor mange stycker til Oldenburg og Delmenhorst fra Christiansbur sckal bringisz. 

— Den 1 1 beorderet: g m: Fux at lade reparere den sckade wandet ved Kensborg bar giort. 
Bleff land deputer, beorderet 100 rdl og 2000 fasiner der til att anschaffe — Den 18 bleff 
til officerene aff garden til hest ennu 630 rdl tillagt Besolverte vie paa deputer ved søe 
estaten erklering, at marinerene som har vert til søes med bodsfolk sckal nyde lige proviant. 

— Den 21 bek: ob: Munck ordere at vdsende til Bensborg og de festninger en del jeren 
stycker og kuler fra teughuszet. Huorpa deputerderne fick ordre om transporten Ob: Harrebo 
beorderet nar det ankomer at fordele efiter projettet, som er aproberet Besolverte vie paa 
søe depputerternis, memorial for at bruge Tomleren og Suerdfisken, til att føre timmer vdi 
dette aar Bleff Leuendal til lat sit klede, til reg: cassager der vde at maa inkiebe. — 
Den 25 resolverte vie paa soe depu: memorial belangend teug huset folkenisz anwerbning, 
at dem maa giffuisz lige som soe folket saa og derisz manits kost, lige de andere vden aff 
kortning maa nyde Besolverte jeg huad metal stycker og morser, ob: Munk fra te ug huset, 
til githuset maate levere for at omstøbisz. Bekom ob: Frans Jul som er i Francrig, eit 
patent at han dog sckal nyde sin rang og prerogratifer (!) , lige saa fuld som hånd her vdi 



tieneste haffuer weret og continueret om han engang igenkom. — Den 28 resolverte vie 
paa tuende memorialer, aff rytter gotzet comisionens in retelse, aff den 29 8tob: 92 og 18 
feb: 93. nemlig at det ved affslaget som commissarierne det satt haffuer sckal forbliffue, om 
ensckiønt affgangen er stor, og hn[a]d commissarierne bonderne tillagt haffuer og der ved 
forbliffue, saa og at til huer riitter portion 8 tønder hartkoren sckal leggisz og det der ved 
vforanderlig at forbliffue Bleff deputer, ved land esta: beorderet, at giøre anstalt for de 
truper som til Bensborg sckal vdi sommer derisz marscbrfitte, og subsistance der at an* 
schaffe til først kommende 13 April i nerwerende aar. Bleff gi: Pies beorderet huorledisz 
excecutionen ved nogle aff garden til hest vdi Køge sckal scke, som haffde forbundet sig 
med b[u]er andere sckrifitlig med eden vdi en circul kaidis caluantz. (?) 

Gammer. Finans. Den 1 war comissionen samlet offuer reducering aff civil 
reglementet, til 350 111 rdl — - Den 8 haffuer forsckreffene commiterte i saa vit effter berett- 
ning effter kommet derisz forrettning, som jeg dog ey ennu seet haffuer. — Den 26 beretter 
osz g: r: Pies at hafffue leweret til søe deputerterne 25000. rdl: til folkenisz paa Holmen 
teughuset og andere vdgifiter. 

Adsckilligt. Den 11 holt jeg min devotion og comunicerte paa tacksigelse festen 
om morgenen. — Den 16 haffde vie en maskerade huor en huer representerte sin passion 
predominante. — Den 18 gratulerte wie den vnge hertog til Wirtenberg til bansz regeringsz 
tiltredelse. 

Martius. .93. 

Eeyserlige hof: Beigstag Spannien Portugal. Den 11 gick ordre til Urbig i 
Win at insistere hosz krigs presidenten, paa det vorisz truper i natura med folck motte 
recriiteris. — Den 25 gick ordere til raad Vrbig at protestere imod det indultum morato- 
rium som bertugen aff Gottorff, hos keiseren paa ny lader søge, paa 10 aar, saa fremt hånd 
sckulde formorke at det matte haffue fremgang. Gick og ordere til Fiper at dirigere det 
derhen at der maatte sckreiffuisz aff fyrsterne, til keyseren og dervdi declaratio, noullitatis 
den 9 dG cur dignitet angande, som keyseren bar ladet tilbage giffue. paa ny repeteris, saa 
og keyseren erinderisz ey videre i faveur aff Hanover i denne saag at progredere mensz alting 
indtil freden at lade beroe. — Den 27 bleff osz reffereret, huad for proposition den keyserlige paa 
ny haffuer giort, nemlig at keys: vil sette sig nermere med osz og forschaffe osz satisfaction 
fra riget pa en million rdl: saa fremt vie dermed vilde hielpe at bringe deliberationerne paa 
rigsz dagen igen i derisz forrige gang Vie resolverte herpaa, at omensckiønt disse propo- 
sitioner vden tuiffuel ickund derhen fligter, at dividere osz fra farsterne i riget, saa kunde 
dog pro formå med envojeen videre confereris, dog at fyrsterne strax gaffuisz til kiende, at 
vie ey vare, intentioneret at separere osz fra dennem i nagen maade. — Den 30 haffde 
vorisz ministri conferens med den keysl: offuer hansz seeneste proposition, og haffuer hannem 
alwarligen tiltalet anlangende det SaxsenLauenburgscke vesendt, at saafremdt keiseren der- 



udi ey sckulde giere sit officium og adminisstrere justitien, osz og andere ey kunde ilde 
optagisz, sig sielff ret at forschaffue. Den 31 bekom efiterretning fra Nfirrenberg, at de 
fornemeste fyrster aff den Frankiske kreisz, var treden med i vereinen, i mod Hanover saa 
velsom og marckgreffen prins Lnvis aff Baden 

Rigsz fyrster og steder 

Franckrig. Den 7 bleff tractaten mellem osz og Franckrig anlangende Wolfien- 
buttel aldelisz adjusteret og dateret den 1 Martij, deraff bleff copien sent til Meiercron, om 
ratificationen deroffuer at urgere og hos sig at beboide, band fick og ordre at insistere videre 
paa 100 m rdl avance til entreprisen imod Ratzeburg, og at aff samme penge halff delen strax 
og anden halffdelen effter executionen, matte betallisz. saa som vie vden den avance ey 
kunde antreprenere desseinet. Der hos bleff repeteret om en nermere concert mellem os og 
Franck: jser om en eqvipage aff en suader sckibe, huortil Suerrig i lige made vel vil resol- 
vere. — Den 20 haffde vorisz ministri om det Wolfenbuttelscke dont conferens med Fransk: 
amb: og gaffue hannem til kinde at osz best syntisz articulen saaledisz at antage, i den 
forhabening Wolf: med tiden videre at bringe, bleff ham og recommenderet at subsidierne 
som it present til Wolfb: motte gifluisz, og naaget for høyisz, saa som hertugerne saa lenge 
der effter biet haffde. saa og at prins Maximilian til Hanover en aarlig pension maatte 
giffuisz for at retirere sig fra handsz feder, saa og at hertugen aff Pien naget motte til— 
legisz, for at deturnere hannem fra den charge som kong Wilhellem ham haffde offereret, i 
fyreten aff Waldecks stedt. Huilket ambas: tog ad refferendum — Den 21 heroffuer bleff 
vittlefftig til Meiercron sckrefuen. Fant vie og for gott, saa som ambas: nu haffuer faat 
ordre at ingaa de aff osz til den Batzeburgscke enttreprise begerte 100" rdl, vorisz minist[r]i 
med bannem deroffuer eit concert sckal oprette og slutte — Den 27 bleff den secrete tractat 
med Franckrig om Batzeburgsz attacqvering, sluttet, og aff vorisz ministri vndersckreffuen, 
Attacqven sckal scke naar campannien er begyndt, saa fremdt Suerrig kan bringisz derhen, 
derudi at consentere, eller connivere. 

Suerrig. Fol: Mus. Den 2 beretter Jul at den ny tractat om commerciernis 
manutenentz med Suerrig var adjusteret, og at huer aff osz sckulde fordetférst eqvipere 8 
sckibe huer, og aliians ware til krigen ophører mellem soe magterne — Den 3 gick ordre 
til Jul at slutte samme allianse vden videre ophold. — Den 9 beretter Jul at vorisz ny 
tractat med Suerig, stode paa slutning, og at de i Suerrig vel torde resolvere sig til, at 
lade eqvipere 12 sckibe for dette aar for derisz qvotum — Den 10 om den Hessiske allians 
slut saa og med Saxsen, bleff Jul effterrettningiffuen (!) til widere communication — Den 16 
bekom vie breff fra Jul at de Suenscke ministri sielff haffude begynt, at talle om fred og 
mediation, og at de hannem haffde adspurt, om vie ey haffde ladet Franck: sondere, om 
fredensz conditioner, saa og at preliminariter vilde vere at afftalle kong Wilhelm for konge 
at declarere. — Den 17 bleff Jul tilsckicket at vie vare genegen med Suerrig derom os at 
forene, og fant i lige made nedwendig at kong Wilhel: gesanter ved fredsz tractatet, som 



8 

kongelige gesanter bleffue antagene, saa og desz salvi conductus eller passer i same qvali- 
tet respectertis. — Den 24 kom camer junker Wind fra Suerrig med original tractatet som 
Jul der paa ny haffuer slutet, vie fant for gott at hånd med det først, med ratificationen 
igen sckulde did sendisz, og hannem 6000 ducater i specie med giffuisz, for at giffuisz til 
de Suenscke commissarier en huer aff de tre personer huer 2000 ducater er tilsammen 6000 
ducater, eller 12000 rdl: specie, og derved at søge sig dennem favorabel at giore i media- 
tionen og vdi andet. — Den 28 bleff ratificationen offuer den nermere tractat med Suerrig 
udferdiget, og cammer junker Vind dermed til bage sckicket, saaog hannem til presenterne 
for de Suenske ministerer medgiffuen, 6000 ducater in specie og en wexsel paa 600 rdl: — 
Den 31 bleff paa Jules sidste resolution resolveret og hannem strax extract aff protocollett 
til sckicket, at saa fremdt Suerrig ey til naagen concert i mediationen sckulde kunde bringisz, 
[u]forhabende, hånd sig haffde at fornøye med en declaration om samme saag, at Suerrig sig 
derudi med osz var genegen at conjungere, og at sege at faa samme declaration paa beste 
maader inrettet. 

Engelant. Den 14 gick ordere til Sekel vdi Engeland, at hånd i steden at folge 
kongen aff En gi: i campannien, maa giore en tur til bandsz godsz i Judland, og dereffter 
komme her hid, for at giøre osz mundtlig raport om alting. 

Hollandt. Den 14 H: H: von Allefelt bekom ordere, at prins Friderich sckal ey bie 
effter kongensz aff Engelands ankomst i Holland, saa fremt de ey sckulde faa effterretning, at 
band allerede var paa veie eller reissen, faren tiden til derisz reisse, og sej ur i Holland var 
til ende, mens at de kunde hannem lade giøre et compliment ved kongensz minister han 
haffuer vdi den Hag. 

Saxcen. Brandenburg. Meintz. Trir. Cellen. Den 3 fick vie breffue fra 
Dresen at curftirsten vil marsere til Beinen, dog ey at abandonere voris og hans dessein 
paa Saxsenlauenburg, mensz imod enden aff campanien søge at forschaffe sig satisfaction, for 
samme sag. — Den 4 bleff Haxthusen beorderet at styrke cur fyrsten vdi same tanker, og 
giffue ham wed leylighed til kinde, at nar han motte forhinderis at vie det for ham vilde 
forrette den antereprise saa fremt hånd vil erclere eller declarere osz at vilde sutenere i 
mod dem som sig derudi vil melere. Sckreff jeg min sflster cur fyrstinden til om samme 
sag, og at vie var sindet at rapellere Haxthusen med det forste — Den 10 fick vie original 
tractatet aff een deffensif allians imellem osz og Saxsen paa 3 aar, som Haxthusen der til 
Dresden haffuer sluttet — Den 11 sckreff vie til Haxthusen at hannem med neste post 
vorrisz ratification offuer den sluttede alliantze ham skulde til sckickisz, med orderen huor- 
lenge hånd endnu i Dresen sckulde forbliwe. — Den 14 bleff ratificationen offuer den Cur- 
saxschen sluttede alliantz Haxthusen til sckiket, med beffalling, sig derpaa dog udden at 
tage affscked, intil videre order igen til hansz forrettninger vdi Oldenborg at begifue, og til 
correspondentzen vnderholding sckal secreter Meusken sig fra Berlin til Dresden sig begiffue 



Herpaa gick ordre til Mefiskeen og bleff hannem derhosz tilsckreffuen ey at tage affscked, fordie 
den Brandenborje minister Dankelman hannem en tidlang meget ilde haffuer begegenet. 

Beyeren. Faltz Zel. Hanover. 

Wolfenbfittel. Mfinster. Hess en. Meckelenburg. Den 2 bleff secreter Jensen 
sent med ratificationen og wexler saa t>g ratificationen aff de secrete articuler andgande 
Ratzeburg, til Wolfenb: for at faa dem til at vere ensz derom, huoroffuer vie dem wilde ga- 
rantere for derisz composession, til de fick it eqvivalent for deris pretension paa Lauenburg. 
Vie sckreff og med ham til Plan for at reqvirere hansz concurrentz til samme ende. — 
Den 4 sckreff dronningen til hendis broder landgreffen affHessen effter voris opsatz, anlang 
det SaxLauenb: vesent, for at betage dem der impressionen som de haffuer om Haxbusens 
negotie lige som den fornemlig haffde veret at curfy aff Saxsen sckulde forhinderisz at mar- 
sere til Binen. — Den 6 fick vie breffue fra Munster, at bispen haffde giort notata hos det 
Bronswigscke projet aff alliance offner secret articulerne om Hanovers, pririmogenitur (!), at det 
var fort tilig eller prematur der om mesares at tage — Den 7 gick ordre til Meinke hos 
Wolfenbuttel, at vie osz lod beffalde samme notata, og at vie vilde vor ratification offner 
tractatet saledis lade vdferdige, forhabendisz, her effter og om articulen om primogenituren 
at convenere. Det bleff og til g: r: Erenschilt sckreffen, for at berette det til den Munster: 
gi: Suartz. Gick ordre til von Holsten at anbyde hertugen aff Suerin vorisz garantie, saa 
fremt hånd sielff vil lade omhuge pallisaderne som de Luneburg: haffuer sat om domkirkensz 
platz i Ratzeburg. — Den 10 kom og effterrettning fra Gaismar at ilige made defensif alliansen 
med landgreffen aff Hessen Cassel saa vit war adjusteret, at hånd formente den at under- 
sckriwe faren handsz bortreise derfra. — Den 18 kom secreter Jensen igen fra Wolfenbuttel, 
med hertugernisz approbation offuer hoffuet tractatet, anlangende neutralitetet med Franck: 
dog vdelat art: om subsidierne som de ey wil begere for det war for lit, sa og huad secret 
tractat angår haffuer de den ganske declineret desinet aff Batzeb: huortil h: Plan den 
største aarsag sckal vere, ved hansz utidige communication aff voris breff til hannem som 
var om de det wilde difficultere att ingaa, da det til videre handling at kund vdsettisz. 
Vie resolverte herpaa at beordere Meinke, dem at til kinde giffue, at vie lod osz beffalde, 
at furst hoffuet tractatet, effter derisz mening bleff ratificeret og vilde vie med neste post 
insckicke vorisz approbation paa samme fod, i god haab at det andet og sckal komme til 
en god ende, i medens vilde vie passer Franck: at lege noget mer til de offererte subsidier. 
Huilket bleff Plon og notificeret. — Den 28 bleff til Wolffenbuttel , Munster og Regensbur 
sckreffen om den keysel: anvojes her gierde proposition, og at vie osz ey derffor wilde lade 
separere fra dem, og der hos formane dem til standhaftighed. 

Hertz: aff Gottorff: H. aff Plan V: h: aff Wirtenberg. Den 11 notificerede vie 
h aff Plan vorisz allianse med Hessen og med Saxsen, og tackede ham derhosz for 
handssf sckreiffelse som hånd seere: Jensen haffuer med giffued til Wolfenbuttel, for at 
persuadere hertugerne at i mod tage, den her med Franck: oprettede tractat. Paa h: aff 

VII B. 1 H. (1888.) 2 



10 

Piens notification , at kongen aff Engel: haffaer offereret ham fyrsten aff Valdexs charje og 
commando, suarte vie, at vie hannem i disse tider ey gerne vilde eller kunde miste, 
mensz dog til hansz egen dejudicatur henstillede, huad hånd formente for hannem best 
at vere, ey tuiffelendisz hånd saa vel conseqvensen , som de offerrerte a van tager sckulde 
considerere. — Den 19 i mod afftenen kom een corrier fra Flon med h: aff Wolfen- 
buttelsz aprobation offuer den secrete articul anlangende SaxsenLauenburgscke antre- 
prise, huortil de consenterer, dog ey at vilde tage pro casu federis, om der aff en krig 
sckulde komme. — Den 21 bleff curieren fra Pien igen expederet med vor ratification offuer 
den nermere tractat med Wolfb: saa og offuer secret articulerne, effter Wolfb: formular. Vie 
sckreff og der hosz til h: aff Pløn, og repeterede vorisz forrige sckriwelse, at vie gerne saa 
at hånd bleff i vorisz tieneste, og at vie det vilde i mod hannem erkiende. Gick ordre til 
raad Meinke atgiflfue h: Anton Viderick tilkiende, at vie gerne saa at band aliene fick sub- 
sidier fra Franckrig, og det som eit present, vden at neffuene naget derom vdi tractatet. 
og at vie allerede derom til Franck: haffde sckreven, og hansz hertugensz mening vilde for- 
vente, huorledisz betallingen best kunde scke. — Den 29 haffde vorisz ministrij conferens 
med den Qottorffscke cantzeler, offuer den for langt tagsiden forrewerende nermere union 
med hertugen, ved huilken band sckal tage it regement til hest aff vorisz pa 4 aarsz tid 
at vnderholde, huor imod de hannem og sckal giere ede aff trosckab for den ttid de i hansz 
stipendiis forbliwer, paa den samme fod som med Engeland om vorisz trupper i Flanderen 
er bleven con veneret, huilket cantzeler Reigenbag har taget ad reflferendum til sin herre. 

Militer. Den 4 bleff gi: Plesse anbeffalet de aff garden edeligt vndersckHflft og 
den i slotz kirken paa alteret lagte suplication wed excecutionen att lade forbrende i Kege 
aff bodelen , dog de andere aff garden som med vndersckreffed haffde, pardon at forkynde, 
og at det de anddere ey sckal prejudicere paa eren. Bleff og ob: beor deret huad til Rens- 
borg og i garnisonnerne sckal bliffue, og at commenderterne den 13 April ved Rensborg 
sckal were. Brigadier Trisler beordert at haflfue agt til widere med ob: Bielkis regement. 
Anbeffallet deput: ved 1: est: telter til garden tilfods og artolleriet. — Den 6 sckede excecutionen 
ved gar: vdi Køge. — Den 7 bewilgede vie ob Leuendal aff dragonerne at ham 40 mand fra 
Norge motte forundisz til regementet — Den 8 reiste jeg til Koge og om morgenen mun- 
sterde vie garden og kom hiem igen om afftenen anden dagen. — Den 11 g maj: Rantzau 
sig for spurt naar han her war om ob: Putkamers recrutering huor paa suaret at vie osz 
holte ved tractatet med keyseren giort, og at hånd ey sckal antage rec[r]ut penge mens 
lade sig giffe folk Bewilgede vie g maj Rantz nar dene campannig var til ende i Vngeren, 
og voris folk i vinterqvarter at han da motte korne hiem igen og qviterer vdi Vngeren. 
Bleff maj. Ophoven pardonneret aff osz, som er vdi Vngeren. Bleff g m: tillat nar her hid 
ey saa snart om ofticr: platzer kahd meldis da maa hånd dem at interim vel sette, vden 
huad schefes aff regementerne ere. — Den 18 bleff got funden vdi conseillet at mflitien i 
greffsckaberne med een battallion sckal forsterkisz, for att giffue bispen aff MQnster con- 



11 

tentement som derpaa meget presserer. Dette bleff notificert Meinke. Saa og til g rad 
Erenscbilt at communicere det Wolfenb: og de Munsterje ministerer. — Den 21 bleff cap- 
tein Biørensen paa sckibet Lindormen anbeffallet, at løbe til mundingen aff revieren for 
Nantis og der intage en del jndigo, forrige consul Leers samme stedsz tilhørende. Bestilte 
vie ob: Arnolt i Norge sammestedsz til brigadier dog ingen gaje der for at nyde — Den 
28 gaff vie gen: leut: Flesse qvitantiarum for den ny fulde mundering som garden til hest 
baffuer bekommed paa munstiring til Kage den 9 Martij. Saa og bewilget g: 1: Plesse at 
laane og vdtage aff national regemtsz til hest form uens te casser 5000. rdl: til hansz gajes 
restesz betalling til dato, som siden igen i casserne sckal betallisz naar naar(!) pengene in 
kommer. Besolverte vie og paa søe deputerternis memorial at Otte Hansen paa proviant- 
garden saa lenge krigen warer i mellem Frank: Eng: og Hol: maatte nyde og giffuisz mere 
en til feren i hans contract anfordt og tillat er, paa 1 scp> flesck 2 rdl og paa 1 tonde 
smør 2 rdl som fra nyaarsdag begyndis huilket er heyere en hans con tragt var. NB. — 
Den 31 bleff deputerter og admiralitet den ene beorderet og dem notis giffuen at eqvipere 
saa og lade med stycker besette, og efterfølgende sckibe, vdlege dog inden bommen saa 
dog, at proviant anschaffis paa proviant garden og ferdig holdis 1 Charlot. Am 2 Suan 
3 Guld 4 Olden: 5 Slesvig 6 Engel: 7 Delmh: Neptunus. Bleff 1 comp aff p Fri: 1 
comp aff de Selenske til Men oommenderet 

Cammer, og finans. Den 9 vnder veigsz til Eiebenhaffen berette osz g: r: Pies 
at han ennu haffuer leweret til søe deput: 15000. rdl: — Den 17 bleff aff osz got funden, 
at recognitionen for de sekibe som med voris passer paa den Grenlanske valffisk fang vil 
fare, sckulde modereris til 50 rdl: i guld for huert sckib, som i vorisz eget cammer sckal 
erlegisz. — Den 19 haffde vie for vdi conseillet, for at separere expedititionerne (!) aff cameret 
og cantzelierne fra huerandere pa det huer sin forrettning kunde vbehinderet forrette. — 
Den 21 lod g r Plesse en ordere vndersckriffue til commissionen vdi Oldenburg at lade 
cammer raad von Felden tage vdi arrest, om hånd ey kan stille caution for commissionens 
til hannem haffuende pretensioner angaande bands embedisz administration, og derwed fore- 
gangene malversationer. — Den 24 beffantisz forgott at vorisz commissarier i Oldenburg 
sckal ende tøris commision naar kamersagerne ere affgiorde 

Gantzeli. Justis. Politie. Den 6 resolverte vie at huert sckib', som med voris 
pas fra Altena, Gluckstad, el. her fra vil gaa til Grønland, for dette aar, sckal erlegisz 100 
rdl i guld, mens de aff Bremen giffuer ickun 1 portugaloser. Fant vie og for got, at con- 
trahere widere med Jaden Jacob Ephraim, dritteler til Glyckstad at mynte, dog ey i vorisz 
lande at debitere — Den 15 haffde vie adsckillige justis sager for vdi con sil: — Den 19 
haffde vie attsckillige justis sager for vdi conseil, j ser, baron Eiller Hol kis som wil sckillisz 
ved sin kereste, for hendisz letferdighed sckul, vden stor viUøffltighed , fant vie forgot, at i 
steden det henhører til Fynsz verneting at det her vdi consistorium inden luckde døre sckal 

2* 



12 

forretagisz, og derudi effter loffuen dommisz. — Den 24 kom cantzeleren fr Gotttorff hid igen, 
for at terminere handsz forrige tractat. 

Adsckilligt. Den 5 lagde vie camer trnr an for prnces: aff Tremullie. Tog Vid: 
Chris: Guldenlew sin affscked for at reise langs søe custerne og det igennem Holland Franck- 
rig og Jtallien. — Den 11 confirmerte vie hertugin Augusta testament og approberte at 
hendisz yngste søn h: Frid: Wilhelm aliene sckal vere rette arffuing dog giffue sin broder 
som er catolicksz 500 rdl aarlig til hansz syster Dorte Luis 250 rdl aarlig. — Den 16 bleff 
statuterne aff Danebr: orden, aldelisz adjusteret. — Den 21 fant vie for got at lade publi- 
cere vorisz ny forordning om rangen, og bleff hoff marsckalck Babe, saa og politiemester 
beffallet deroffuer at holde Denne rang haffuer vie mesten del sielff projetteret, effter vorisz 
saverene regeringsz nerverende tilstand, dog og ladet conferere deroffuer med vorisz geheime 
ministris, faren det bleff vndersckreven. 

Aprilis. .93. 

Keyserlige hof« Beigstag. Spannien Portugal. Den 1 gick ordre til Piper i Re- 
gensburg, at dirigere det derhen, at declaratio nullitatis, som reigsz hoffraadet haffuer sent 
til bage igen, dem ved een sckreiffuelse atter tilsendisz, og derhosz declareretis att saaffremt 
den sckulde erkendisz i actis publicis hertugen aff Hanover for curfyrete, fyrsterne ey mere 
vilde erkiende reigesz hoff raadet pro tribunali jmperij. — Den 4 gick ordre til raad Urbich 
i Win, at giffue baron Scheller tilkiende, at ambassadeuren allerede haffde faaet ordre fra 
Franckrig, at tractere om curfyrsten aff Pfaltz resstitution , om hånd vilde inlade sig i een 
separat fred eller neutralitet med Frank: Vie etilte derfor til curfyrsten, om hånd vilde 
sckicke een aff sine minister: til den ende herhid, som kunde scke vnder pretext at affgiøre 
vorisz systersz curfyrinden (!) aff Pfaltz liffgedingsz pretensioner. — Den 7 beretter Piper, at 
hånd hafuede veret paa et huisz sted i conferentz med den Saxsen Gotiscke geheime raad 
Fischer som hannem et projet haffde til stillet, aff een neutralitets tractat med Franckrig, 
som hånd derhosz insckickede. — Den 8 gick herpaa ordre til Piper at vie haffde effterseet 
samme projet, og forhabte at i gene ral i bus Frank: vel sckulde vilde engagere sig paa samme 
fod med Saxsen Gota, og saa som ambassadeuren her, var beorderet for deslige afferes, saa 
siuntisz osz, saa og for secretessens sckul best at vere, at een accrediteret minister fra her- 
tugen hid bleff sckicket, sligt at perfectionere og slutte, huilket kunde scke vnder pretext, 
nar de sente orden aff Eleffanten som hansz fader haffuer hafft, til osz hid igen. Bleff og 
til Urbich den forrige ordere repeteret, at saa fremt Curpfaltz var sindet, sig med Franckrig 
at forlige, det beste var naagen herhid at sende om deroffuer med ambassad: ved vorisz' 
ministerer at tractere, eller og at lade derom i Hamborg conferere, om curfyrsten ey fant 
for gott nogen herhid at sckicke. — Den 15 gik order til rad Piper at giøre alt mueligt 
flid at faa rigsdagen dessolveret effter at den keys: commission haffuer ladet declarationen 



13 

nulitatis dechirere aff en derisz betjente, og paa gaden til Regensburg ladet kaste, til fyr- 
sternisz offentlig besckemmelse. Vie gaffue og Piper forloff at brage varme baded i Erabsz, 
ved hfiilken leylighed hånd sckal op varte curfyrsten aff Treir. — Den 18 bleff den keyser- 
lige anvoje paa det hånd, i den Brandenb: anvojes naffuen haffde om pallisaderne borttagelse 
fra domkirkensz platz i Batzeburg proponeret, paa vorisz beffalling saaledis suaret, at det 
var det ringeste som Zel og Hanover en tidlang haffde i mod derisz naboer tenteret og vie 
derfforre ey kunde giffue en declaration at naar samme pallisader igen bleffue borttagene vie 
da intet vilde tentere imod samme fortresse, saa som der ved Zel og Hanov: vdi derisz 
usurpation vilde blive confirmeret, mensz at vie enten forhaabte, at ved keyserensz alvarlighe 
forordninger hele fortiflcationen sckulde bliffue demoleret, og der ved roligheden i den Neder 
Saxsiske creisz conserveris. — Den 22 bleff Dr[b]ich til Vin commmuniceret(!) huad mellem osz 
og Suerrig var slutt om navigationens sickerhed i lige maade til Regensburg 

Beigszfyrster og steder 

Franckrig Den 3 fick vie efiterretning fra Franckrig, at kongen haffde resolveret 
de seneste her sluttede tractat anlangende Wolffenbuttel, at ratificere, og avancen at betalle, 
dog ey nogen videre subsidier til Wolffenbuttel saa fremt entreprisen imod Batzeburg ey 
sckulde fortsettisz vdi May nest kommende, og Wolfb: der til concurerer — Den 4 bleff 
herpaa til Meiercron rescriberet, at entreprisen til rette tid sckulde scke, effter det her 
sluttede concert, og som Wolffenbuttel udi suitten vel sielff sckal bliffue forårsaget til, at 
tage part i verket saa vilde vie forhabe at Franckrig sig dermed sckulde contentere. Her 
hosz bleff og Meiercron tilsckreffuen, at effter afftalle med Suerrig, vie allerede lod eqvipere 
8 sckibe, og saa fremt Franckrig wilde furnere pengene, at giøre endnu een sterer eqvipaje, 
vare vie dertil genegen, saa og at lade til commerciernis sickerhed, gaa en esq vader i Nord 
seen, i den forhåbning Suerrig til det samme at bringe. — Den 11 gick ordre til Meier- 
cron at untagen den declaration som de i Franckrig hannem ved ratificationen aff den om 
Wolfenb: sluttede seeneste tractat vil tilstille, saa fremt de derpaa sckulde bestaa: Inholden 
aff samme declaration er, at Franck: ey vil vere obligeret at giffue Wolfb: foruden avancen 
naagen videre subsidier sa fremt dt SaxsenLauen: vesent ey sckulde komme til execution. — 
Den 17 bleff osz aff den Fransk: am: declareret at hansz konge vil betalle dee tilsagte avancer til 
hertug aff Wolf: mens ey ratificere tractaten senest om dem sluttet feren entreprisen imod 
Batzeburg saa og tiden der til, er fast satt, saa og at vilde giffue i den fald hert: aff Pien 
en aarlig pension aff 6000 rdl: og til hertug Maximilian 10000 rdl: — Den 18 bleff herpaa 
suaret saa og til Meiercron sckreffaen at tiden til antreprisen hannem i 8 eller 10 dage 
sckulde denomineris, og at det ey fer kunde scke, for di vie haffde fundet forneden, at 
først deroffuer fornemme naagele aff vorisz generals personer aff huilken felm: Wedel var 
&ygi °g S ma J Scholten var beordert hid at komme. — Den 24 fick vie breffue fra Franck: 
med efiterretning, at voris sidste tractat om det Saxsen Lauenburgscke der var ankommen, 
og sckulde ratificeris, mensz at Franck: begerte at sa wel.i den 5 som 4 de articul tilfeyesz 



14 

disse ordt handsz findeler, for ey at giffue Suerig anledning at sige, at vie og Frank haffde 
taget mesures i mod Suerig Herpaa fant wie for gott, at lade holde een conferentz med 
ambassadeuren og hannem til kiende at giffue at vie ey kunde aldelisz excludere Suerrig a 
casu foederis, mensz om det burde at scke udi tractatet, pretenderte vie der i mod en de- 
claration, at Franckrig lige saa vel osz imod Suerrig som i mod alle andere vilde assistere, 
om samme crone sig sckulde vilde melere i dette SaxsenLauenburgscke dont, i mod osz, 
mensz saasom am bas: ey vilde tilstaa saadan declaration; bleff ratificationen intil videre op- 
sat, og got funden, deroffuer til Franckrig at sckreiffue. — Den 25 gick herom ordre til 
Meyercron, og bleff hannem tilsckreffuen og sckicket copie aff vorisz seeneste trac: med 
Suerrig, og aff de ordres som deroffuer er gangen til Len te i Holland i forrige vge, for at 
lalle i conformitet aff dennem anlangende vorisz og Su[e]nske vnddersatters sckibe, som i 
Frankrig ere opbragte, og insinnere til de Franske ministris, at efftersom vie og Suerrig 
her vdi. mere douseurs brugte imod Franck: en som imod de andere, vie ey forhaabte, at 
Franck desz snarere sckulde lesgiffue, de opbragte sckibe, saa og lade vederfare satisfaction 
for tilfayede sckaade. 

Suerrig. Pol: Mus: Den 14 sckickede vie til Jul i Suerrig en anden ratification 
offuer secret articulen, aff vorisz sidste tractat med Suerrig, huorudi bleff til satt, for voris 
og vorisz efterkommere i regeringen, som først var vde latt, fordi excecutionen aff. samme 
articul sckal scke vdi det lengste til kommendisz September maaned. — Den 20 haffde 
vorisz ministri conferens med den Suenscke for at adjustere med hannem memorialet som 
Engeland Holland Brusel sckal offuergiffuisz, anlangende, vorisz og Suenscke vnder- 
saattersz opbragte sckibe, saa vel som de dertil hørige ordres. — Den 21 bleff Jul notifi- 
ceret, at vie schibet Oldenborg til convoyer til Francrig vdi til kommende maaned Majo, 
haffde destineret. — Den 28 sent vie Jul, den tractat mellem Brandenborg Zel og Hanover, 
for at betiene sig deraff vdi Suerrig huis der kan were tienligt. 

Engelandt. Den 1 gick én vigureus ordere aff til Sekel hosz kongen Wilhelm i 
Engeland, anlangende det til S* Tomas destinerte og Termøllen tilhørige sckib, som i Enge- 
lan lige saawel som andere ere blewen opbragte. — Den 22 suarte vie kongen aff Engeland 
paa bandsz notification aff sin ankomst i Holland og gratulerede hannem til handsz røm- 
melige forsett at vilde hielpe at restablere den algemene fred, offererede med dett samme 
vorisz officia, til een saa yndskelig gierning. 

Hollandt. Den 10 fick vie breffue fra H: H: Ållefeld at p: Friderich haffde weret 
hosz kong Wilhellem vdi den Hag, og derpaa begiffuen sig paa reisen her hid igen. — 
Den 15 lod vie den Hollendiske resident insinuere, at vie var sindet mediationen imellem 
Zel og Hanover, og Wolffenbuttel med Engeland og Holland at offuer tage, om det var 
dennem alle, som Wolffenbuttel behageligt. — Den 22 gick ordre til Lente i Holland effter 
den her med den Suenske envoje tagene afftalle, at offuergiffue for om rørte memorial saa 
vel til kongen aff Engl curfyrsten aff Bayeren guverne: i Flanderen, saa og til Staterne i 



15 

Holland, saa og at communicere paa behørige steder, vorisz seniste med Saerrig slut- 
tede tractat. 

Saxsen. Brandenb: Meintz. Trir. Cellen Den 9 April gaff vie audientze 
vden ceremonie som nu. sedvanligt, til den Cnr Saxscke geheime raad Senff, som vorisz 
orden aff Eleffanten, som den forrige curfyrst haffuer hafft, til bage lefueret med eit com~ 
pliment fra hansz herre. Vie suart hannem at vi vilde efftter audienssen lade hannem wide 
til huem han kunde offuerlevere, ordenen, hailken comission jeg Guldenlew til beorderde 
at annamme, aff hannem og siden ordens secreterer at til stillisz. — Den 11 resolverte vie 
paa cur fy: aff Brandenborgsz hosz osz giorde sckrifftlig ansøgning, hansz magasin koren i 
Øresund told fry dog vden videre conseqventz. Det beløber sig for denne gang til 1400 laster, 
som er offuer 700 rdl: vdi penge. — Den 28 communicerte osz den curfyrst]: envoje paa 
Brandenborgsz wegne hansz herrisz seeneste tractat med Zel og Hanover og vie lod hannem 
derimod communicere vorisz sidste tractat med Suerrig. 

Beyeren. Faltz. Zel. Hanover. 

Wolfenbu:. Munster. Hessen. Mekelenbu: Den 1 om efftennedagen, kom ober hof- 
mester Geismar fra Cassel og Munster, med god forrettning, til bage igen. — Den 8 gick 
ordre til Holst i Sfierin ey mere at pressere hertugen at trede med osz i alliantze, saa og 
vereinen med at signere, mensz at lade det paa hansz og handsz ministrer egen gotbeffin- 
dende ankomme, om de heller ville bliffue i Hanovers dependentz, heller engagere sig med 
osz og fyrsterne til fellisz interesse. — Den 10 fick vie den Munsterscke ratification offuer 
den seneste sluttede Brunswiiske alliantz effter bispens monita, derhosz var en articul føyet, 
at saa fremt Zel og Hanover sckulde tilbage kalde derisz truper fr Ungeren eller de i de 
Spa: Nederlande vie til allianzens bedere excution vilde lade forsterke vorisz garnison i 
Oldenburg med 2000. mand. — Den 11 ratificerte vie same tractat og articul, og sckickede 
vorisz original ratification til hertugen aff Pien for at lade dem paa vorisz bekostning offuer- 
bringe til raad Meinken i Wolfenbuttel som sckal dennem Ydwexle, og til den ende sig til 
bispen aff Mfinster begiffue. — Den 18 gick ordre til rad Meinke at fornemme h: Anton 
Uldrichs tancker, anlangende samme entreprise om Batzeburg og om han ey i alt tilfald 
vilde med bispen aff Munster hielpe at bedecke vorisz gref&ckaber , om i mod dennem i 
medensz entreprisen noget sckulde tenteris, eller diversion giorisz. — Den 22 bleff og til 
Wolfenb: og til bispen aff Munster ved geheime raad Erenschilt communiceret vorisz med 
Suerrig seneste sluttede, tractat. Fick vie effterrettning fra Cassel at land greffen vil rati- 
ficere den sidste med osz sluttede alliantze huilkctt bleff communi: til Regensburg Munster 
og Wolffen b:, for at betage dem, de unde impressioner, som atsckillige fyrster er giort om 
landgreffensz conduitte og fermitet — Den 25 gick ordre til Holst p Carels hoffmester i 
Meckelenborg at komme til bage igen fra Suerin, saa som intet videre der er at forrette. 
— Den 28 fick vie effterrettning fra Suerin, att Zel haffde endelig ladet bortage pallisaderne 
som var sat om domkirkensz platz i Batzeburg, dog gemt dem, pa det, de dem kan strax 



16 

igen kan(!) sette naar de lyster. Bekom vie ratificationen fra Gassel, offaer den seneste 
alliantze, som ob: hoffmester Geismar der for osz sluttet — Den 29 sckickede vie dupli- 
cata aff vorisz ordere til raad Meinken fra den 11, anlangende hansz reisse til MQnster for 
at bringe bispen vorisz ratification offaer den Branswigscke alliance saa som effter handsz 
beretning same forrige ordere sckal vere interceperet: Vie beffalte hannem der hosz at giore 
ser inqvisition dereffter same breffae og at lade sine breffne ga i fremtiden vnder kiøbmendsz 
converter. Gick ordere til g: r: Eherrenschilt at forlige sig med gi Schvartz hosz Munster 
om eit chiffer for derisz breffne bedere sickerhed, og bleff ham anbeffallet at sondere gleut: 
tancker, offaer Vrbich til Win menagement med Cur Pfaltz minister, til at forlige sich med 
Franckrig og at sette sig med osz bispen og Wolfenbattel til fredensz beffordering. 

H: aff Pien. V. h: aff Wirtenberg Den 1 sckreff vie til hertagen aff Plon og 
tackede hannem at hånd i vorisz consideration haffde vdslaget commando offaer allierternis 
armee i Flandren og forsickerede hannem paa ny vorisz recognoissance. — Den 4 bleff h: 
aff Pien sent en aotentik copie vnder vort cantzeli signet, aff vorisz siste tractat med Franck: 
angande Wolffenb: og den vnge hertzog Maxcemilian til Hanover for at sckicke samme copie 
med een exprese til Wolfenb: effter hertugensz begering — Den 11 saarte jeg hertag aff 
Pløn paa hans see neste, huor vdi hånd forsporger sig, om vie ey vilde laane hertug 
Bu Åug aff Wolfenb: 20* a 30* rdl: saa og om h: aff Plon sckal samtyke i den Zelliske 
ministers Berenstorf begering at abouchere sig med hannem, Paa det første suarede vie, at 
vie sielff laannede penge, og til det andet at at (!) han vel kunde talle med Berenstorf, for at 
erfare naget aff hannem som os og vorisz allierter tienligt kunde vere — Den 15 saarte wie 
hertugen aff Pien paa handsz sckriffelse haorvdi hånd formener at entreprisen i mod Batze- 
burg best kunde fortsettisz i mod eenden aff Julij maand huilket vie approberte, og paa 
han sorg for Suerrig og andere, at vie vor betenkt derpaa, Saerrig at giøre favorabel vdi 
denne sag, effter som vie intet aff landet N begerte, og huad andere angaar, var apparentlig 
ey naaget at besørge. — Den 28 fick vie breffne fra h: aff Pløn at band haffuer tallet med 
den Zelliske Berenstorf, og har hansz erende veret at persuadere hertugen, at ennu trede i 
allierternis tieneste, saa og at han haffde sonderet om det SaxsenLaaenb: vesent, om vie 
vilde attacere Batzeb:, og om Wolfb: os haffde cederet sin rettighed eller pretention til 
samme land som hånd haffde negtet. 

Militer. Den 15 resolverte vie paa admiralitets ingiffuende memorial og opsatz 
at freg: Oldenborg maa brugisz til convoy ad Franckrig nu vdi Majo måned og captein 
Bitz det at commendere. J ligemade, huad officerer til de andere allerede beorderede orlogs 
sckibe og fregater med besettisz sckulde. Huor om og søe deputer: ere beorderede, i ser 
at convojen vid medio Maij kan vere i Norge. — Den 18 resolverte jeg paa søe dep: me- 
morial at de intil 300. ny bodsmend fra Norge motte udi byen giffuisz paa 4 manederstid 
standqvarter , huor om order til de vedkommende er stillet, dett er ey tilforen scked, saa 
som altid dennem er giffet qvarter penge til bodsfolcket, og med beregnet vdi søe esttatens 



17 

reglement. — Den 22 bleff obersterne til best og ved dragonerne anbeffallet, ey at tilstede 
h: aff Gottorffs truper eller compenier til fodsz igennem det Segebergsscke eller derisz rege- 
menters distrigt at lade marsere, mensz sligt med god maner at afvise vnder vnsckylding, 
inggen ordere fra osz at haffue deroffuer, og bois de icke disz mindere med magt sckulde 
soge at passere igennem, da sig ey derimod at sette mensz osz det straxsen refferere. Re- 
solverte jeg og paa commendanternis vdi fyrstendommene saa og g maj: Scholtis og ober 
eomis: Amptors insente memorialer angaande festningernis inventarier og artolleries inret- 
telse i huer festning, at det ved deris forslag sckal forbliffue, og alting dereflfter inrettia, og 
til huer sted, huisz derhen destineret var at lade komme og at jinventarierne bereflter efiter 
derisz og ob Harebois projeter sckulde inrettisz. Søe deputer, beorderet at anschaffue timmer 
og materiallier efiter admiral Spåns begering til det ny sckibesz bygning som staar paa 
stabelen. — Den 29 bleff ob Putkainmer suaret at dersom han ey aff keyseren bleff re- 
cru teret da at lade sin obl der med marsere, mens om band bleff recrutteret til en god 
battallion da sielff med at gaa og commendere. Oiek og ordere til alle oberst: at betalle 
manu&cturene her, huisz penge de efiter oprettede, og vie approberte, contracter, for accor- 
derte klede og bay sckulde haffue, og at regementerne in den vinter vdi mundering kunde 
were. Besolverte vie pa fc Wedels memorial om Oldenburgsz festning reparation at 2000 
rdl: der til sckal bestillisz, og 6 material heste der til antretineris maatte. 

Gammer og finans. Den 28 offuer gaff g: r: Plesse sin betenkende om Ratze- 
burg entreprise, huor vdi hånd vittlofftigen deducerer at saa lenge vie ey haffuer samlet 
medier til at sutenere denne entreprises suite, band ey mådeligt kan eragte, den at exceqvere, 
huilket vie til videre deliberation vdsatt, og sckal i medier tid ved vorisz ministérer offuer- 
leggisz, om icke ved deris credit een suma aff 4. 5. a 600" rdl: kunde erlangisz i mod 
sicker vnder pant. 

Gantzeli. Justis. Politie. Den 11 fant vie for gott att lade revocere alle see 
passer som ere expederet i de forrige aaringer og dennem som de gamle ey igen fra sig 
leffuerer ey nogen videre passer at giflue, og det om at forrekomme den dermed aff kiøb- 
mendene begangene vndersleff med andere. Dette bleff den Franske ambas: saa og allier- 
ternis minis: bekient giort. 

Adsckilligt. Den 4 reiste jeg om efitermedagen til Esserum for at see stuteriet. 
— Den 5 om efitermedagen til Fridrigsborg. — Den 6 om efitermedagen til Guldenlews 
Sorgenfrey, afftenen til Jegersborg — Den 7 lod jeg posten komme vd til mig om afiten 
til Copenhagen. — Den 14 om efitermedagen kom vorisz elste sen p: Fridrich Gud vere 
loffued lyckelig og i god helbret, fra sin vdenlandiscke reisse til osz hiem igen. — Den 15 
war min fødselsz dag og war jeg paa vniversitetet for at høre pa en Latiniake oration. — 
Den 23 lagde vie camer sorgen and for cur fyrsten aff Pfaltz broder, Philip Wilh: som i 
Bøehmen er dod. — Den 27 celebrerede vie dronningens fodselsz dag, mensz ey saa lystig, 
for hendis vpaslighed sckul — Den 30 reiste jeg til Friderigsburg 

VU B. 1 H. (188S.) 3 



18 



May. .93. 

Keyserlige hoff. Reigsdag. Reigsz fyrster. Bigsz steder. Spanien. Portugal 
Den 6 haffde vorisz ministri conferentz med den Gottorfiscke cantzeler hoor vdi band haffuer 
deciareret at hansz herre nu vor resolveret at offaertage og vnderbolde eit regement aff 
vorisz truper i Holstein paa samme fod og condition som med Engeland om vorisz truper 
i Flandren er con veneret, og vil band cantzelerren derom it projet offaer giffue. Bewil- 
gede vie og at saspendere excecutionen paa bertugensz aff Gottorffsz godsz Solwig, intil 
videre effter handsz her werende cantzelers derom giorde instantz. Der gick og ordere til 
raad Vrbick, at hånd maa correspondere med den curfyrstlig Pfaltiscke minister Hammelton 
om den forrehaffuende neutralitets tractat m^d handsz herre Bleff til Piper sckicket huad 
ved forbemelte entreveue med Wolfenbutel og land greffen aff Hessen Cassel er passeret til 
handsz efterretning. — Den 16 bleff Piper notificeret at Franck: wil giffue Saxsen Gotta 
(pa samme made som Wolfenbutel) at band sckulde giffue deraff part til den Saxsen Gottiscke 
geheime rad Fisker. — Den 20 sckreff vie til Lybek strax, at losz giffue vorisz landsasz 
von Wickeden, som de haffude arresteret for naagele injurier sckyld, og hosz osz offuer 
hannem at klage , om de formente foye der til att haffue, med den hosz foyede dausul, at 
saa fremt det ey sckulde sckee, bleff vie foraarsaget andere resolutioner til hansz beffrielse 
i huor wel vgerne at tage. NB. Lubeck haffde fortient ved denne volsom gierning, at an- 
seeisz paa anden made, om mand ey giorde reflextion paa nerverende conjunctfirer, huilket 
vdkreffuer naget denne bye Lfibeck at menajere i serdelisz bed forat haffue den favorabel i 
den SaisenLauenbargscke sag, og den forrehaffuende entreprise imod Battzeburg. — Den 23 
gick ordre til geheime raad Erensckildt at giffue borggemester Schafhausen i Hamborg i tide 
effterrettning om vorisz forrehaffuende mouvement aff vorisz truper og derhosz forsickering, 
at vie aldelisz ey var intentionerde noget i mod Hamborg at forretage. Derhos bleff Eren- 
sckildt og beorderet, at presentere samme borgemester 500 ducater for hansz aarlige pension. 

Franckrig. Den 1 fant vie for gott att ennu 8 dagersz tid at affbie feren at 
ratificere den sidste tractat med Franckrig anlangende det Saxsenlauenburgscke, doch at 
giffue ambassadeuren tilkinde at alt anstalt giordisz til entreprisens excecution. — Den 3 
bleff faststillet paa huad maade ambassadeurens entre og publicke audiance sckal scke. — 
Den 8 bleff aff osz for gott beffunden, efftersom Heiercron haffuer bekommet kongensz aff 
Franck: ratification offuer de seneste tractater, med de ordonanzer paa avancen saa vel for 
osz som Wolffenbuttel, at i lige maade vorisz ratification sckulde vdferdigisz, og ambassa- 
deuren til sttllisz, med repetering aff den forhen giorte declaration om Suerrige. Haffde 
ambassadeuren sin entre med 27 carosser deriblant var 9 aff vorisz egene derhosz. — Den 
9 bleffe vorisz ratificationer ambassadeuren extraderet Bleff ambassadeuren saa vel som 
Meiercron effterrettning giffuen, saa og sckreffuen, vorisz tagene resolution anlangende com- 
pementet ved Oldislo saa og disseinet i mod Ratzeburg, at det sckulde scke hen imod medio 



19 

Junij. — Den 10 bekom Fransk: am bas: de Bonrepaus offentlig audiens hosz osz, dronningen, 
cron printzen, p: Chris:, prinsesin, Sophie, mensz prins Carel og prins Wiibellem kunde 
ey giffue audientz for derisz indisposition sckyld. — Den 15 fick vie effterrettning fra Franck- 
rig, og ambassa: at hans konge var resolveret at giffue Saxsen Gotta subsidier saa fremt 
same hertug sig med osz paa samme maade, som Wolfenbut: er scked, vil engagere. — 
Den 21 bekom vie breffue fra Tyskland at Frantzoserne baffde giort irruption vdi Oberreinscke 
creysz, og allerede bortaget Heidelberg, herpaa fant vie for gott, att saa fremt denne 
irruption videre continuerer, at lade fortætte vorisz dessein imod Batzeburg, dog forst at 
giøre eit campement i Holstein vnder pretext til landisz sickerbed, saa og at formere et 
magazin til Lybeck vnder naaffuen aff particulier personer som dermed vil handele. — Den 
27 bleff it memorial for vorisz hoff junker Weiberg expederet , huoreffter hånd sig ved den 
Franske arme i Tydskland haffuør att rette, huorhen vie hannem for den sck&ld, med am- 
bassadeurens aff Franckrigsz godt findende, sckicker, paa det vie desz bedere om alting som 
ved armeen passerer maa blive informeret saa og for att haffue een ved handen, med huilken 
Oeismar i dett Franske leyer kand correspondere naar med landgreffuen aff Hessen Cassel 
naaget i disse tider var at giøre, til huilken ende Geismar og den nestkømmende vge igen 
til Cassel sig sckal begifue. 

Suerrig. Den 5 bleff osz reffereret, huad den Suenscke envoy, vorisz ministri haffde til- 
kinde giffuen nemlig, at hansz konge var forre bcagt, at vie med naagele ferster var sindett, uro vdi 
den Neder Saxsiske creisz at begynde: som hånd dissuaderte. Vie fant derpaa forgot, at den Suen- 
scke envoye med hofflighed sckulde suaarisz, dog huerken til heller fra, foruden at temoigniere at 
det beste og eeneste middel at conservere roligheden var at obligere Zel og Hanover, sielffuer at 
rømme derisz ursurpation, og dermed sette derisz naboer vden alt apprehension. — Den 8 bekom 
Juli ordre at contrecarrere den Hanoverscke minis: intent, at convocere een creis dag. 
Saa og at giffue de Suenscke til kiende, huorledisz der paa arbeydisz at introducere Bøehe- 
men med i det curfyrstlige collegium huor ved keyseren vil bliffue alt for megtig i riget, 
og det fyrstlige collegium med tiden om alt consideration bringisz, saa fremt denne intrigve 
ey sckulde kulkastisz som letteligen kunde scke om Suerrig sig med osz og fyrsterne i denne 
gemene saag vilde sette, og enhellig messeores tage. — Den 16 kom Luxdorf fra Suerrig, 
og bragte osz en stor forsickkering med aff kongensz aff Suergisz bestandige vensckaab og 
store fortrolighet huilket hånd, kongen sielffer, sckal haffue med sin eed bekreffiet. — Den 
26 bleff til baron Jul paa handsz »eeneste relation sckreffuen, at hånd paa ny kunde for 
sickere kongen aff Suerrig, at vorisz intention ey var, at trublere roligheden i den Neder- 
saxsiske creisz i den forhåbning at Zel og Hanover ved Suerrig sckulde formabz, at remme 
det Saxsen Lauenburg:, og rassere Batzeburg, mensz om det ey sckede, vare vie for vorisz 
sickerhed sckyld necessiteret, andere resolution at tage, og endel aff vorisz truper i Holsten 
tilsammen at føre. Feltm greff Wedels proposition at vie og Suerrig sckulde tage det 
Lauenburgscke i seqvesterum, til sagensz vddrag, bleff derhosz approberet om det ellers er 



20 

practicabel. Saa vie et breff fra feltmarschalk Bielke sckreffen til raad Hansen i Gelfick- 
stad, huorudi band sich forbander, at Saerrig sig ey mes le rer i samme Lauenburgscke sag, 
saa fremt vie vorisz dessein sckulde fortsette, huad og Oxenstern der imod matte sig og 
declarere. — Den 27 gick ordre til raad Hansen at forfeye sig til feldt marschalk Bielke 
for at explicere sig naaget videre med hannem offuer handsz seeneste sckreiffelse: Der boez 
sckal band hannem om vorisz reconnoissance forsickere, naar alting gaar vel, og Saerrig 
sig ey dett Sax: Lau: vesendt, effter bandsz mening, meslerer, mensz med osz den estable* 
rede gode correspondentz fortsetter. — Den 29 fick vie breffue fra Jul i Suerrig, som gierde 
ennu tuiffelagtig om kongen aff Suerrig sig i dett Lauenb: vesen vil melere eller ey 

Engeland. Den 5 bekom vie breffue fra g: r: Erensckilt vdi Hamborg at den 
Engelscke resident samestedsz ogsaa med hannem haffde tallet, om den vro vdi den Neder- 
8axscke creisz og det Lauenburgscke dont, og derhosz truet, at saa fremt vie det Saxsen- 
lauenburgscke attacqverede, hansz konge obligeret var Zel og Hanover at assistere, saa og 
vorisz vndersaattersz commercie til Franckrig ganscke at interrumpere. Herpaa blefif resol- 
veret att lade den Engelscke minister snare paa bandsz minasser, at vie ey haflfde formodet 
at kongen aff Engeland paa een blot spargement sckulde haffue. resolveret, os een saa haarde 
declaration at giere, og sig i favenr aff en åbenbare usurpation som ingen potentat endnu 
haffude giort at erklere. 

Holland. Den 13 gick ordere til Lente vdi Holland, saa og til alle voris andere 
vdenlanscke ministri, att communicere een huer paa sit stedt, huad vie hafiuer ladet snare 
kong. af Suerrig og Engeland, paa derisz ministrere declaration om det Saxsenlauenburgscke 
vesen t, med denne adition, at det var tid at obligere Zel og Hanover at demolere Ratze- 
burg for osz derved alt ombrage at betage eller vie kunde ey vere at fortenoke, at soge 
vorisz sickerhed, paa alle andere muelige maader. Det sckede NB for at preparere sagen 
til dett forrehaffuende campement, og om mueligt er, at delogere disze vorisz onde naboer 
vden suerdslag. — Den 19 fick vie breffue fra Holland at vorisz og den Suenske minister 
derisz memorialer, om vorisz og de Suenskisz vndersaattersz sckibe, og commersiern allerede 
haffde offuergiffuen , og at i Holland offuer priserne een conference med alle admiralitetet 
sckulde holdisz, for at giffue til de neutrale peusancer billig satisfaction: mensz Lente for- 
mener at det sckal vere aff liden effect. — Den 20 fick band Lente, herpaa beffalling at 
ey indlade sig med samme admirallitet, mensz at holde sig effter forrige besagte memorial 
hosz General staterne, saa og ey mere memorialler at offuergiffue, omensckient flere sckibe 
hereffter matte opbringisz. — Den 27 bleff paa resident Ooeses besuering, at captein Seested 
sckal haffue imod ordere visiteret de Hollendiske sckibe i Sundet, aff os befiallet, at en 
anden captein i hånds sted did sendisz sckal, og Sested at komme og forsuare huad hånd 
besckyldisz for aff den Hollandiske ressident. 

Wolfenbutel. Munster. Hessen. Mecklenb. Gottorff. Pien. Vnser Wirten- 
berg. Den 2 bleff til raad Meinke sckreffen at om 8 dage wexzelen paa 20,000 rdl: avance 



21 

for hertug Anton Vidrig sokulde følget saa og gratificationerne for ministrerne til Wolfb: 
Bleff og sckreffuen til hert: aff Plan, for at abrumpere med hannem videre correspondentz 
om subsidierne, at saasom Franck: ey samme paa anden condition vilde giffue en att entre* 
prenere i mod Batzeburg, i en visz tid bleffne exceqveret, og vie osz ey saa precise der til 
kunde resolvere mensz at sagen aff conjungtfirene dependerede, at saa vare vie resolveret, 
at ey pressere videre Franck: om samme sag, mensz ickun att bolde negotiationen ved lige. 
— Den 5 fick vie brefftae fra h: aff Plon og Wolffenbuttel at entrevefien imellem h: Anton 
Vidrig og landgreffuen aff Cassel haffde veret aff god succes, og at landgreffen vil btiffue 
bestandig ved unionen eller verein, saa og nermere sig med Wolffenb: at vilde sette. — 
Den 6 resolverte vie at sckriffe til her: aff Plan at saa som hånd haffde proponeret, at soge 
at abuchere sig med nagen aff vorisz ministris vdi Flensborg, vie heller saa at band vilde 
hid komme, for at offuerlege selff med osz huad ved disse conjuncturer kunde vere at 
giere. Vie rescriberte til g: n Erensckilt buad band den Engelseke resident i Hamborg 
s[ck]ulde suaare. Saa og at communicer Mftnster det som ved entreveuen imellem h: A: 
Vidrig og landgrefen er forrekommen, saa og at giffue bispen efterretning huad med den 
Suenscke minister om det Saxsen Lau: her er passeret. Erensckilt fick og ordere at abu- 
schere sig med den Oottorffscke Allefelt, om den Schouenburgscke hoff i Hamborg, huor- 
ledisz vorisz og hertugénsz rettigheder deroffuer best kunde conserveris — Den 12 bekom 
jeg suar fra Pien att hånd inden faa dage sig hosz osz vilde instille — Den 15 ankom 
hertogen aff Plon og bestod hansz proposition der vdi, at formere to armeer aliene aff fyrst- 
lige truper i riget, vnder pretext til det gemene rigetsz best og deffension, mensz den rette 
insigt sckulde were naar compannien gick til ende, der ved jura principum at soge at main« 
tinere. Vie beffant herpaa for gott, at med ambassadeuren deroffuer sokulde tallisz, om 
kongen aff Francrigs mening deroffuer i tiden at fornemme. Huad ellers szagen i sig angaar, 
bleff den til videre deliberation vdsatt. — Den 16 gick ordrere til geheime raad Erensckildt, 
at sondere bispen aff Mtinster ved handsz general leutenant Schwartz huad hansz tanker og 
sentiment monne vere om det SaxsenLauenburgscke dont og at vie vare intentionerede at 
formere et campement vdi Holstein Herhosz fant vie og for gott at besokenke samme g: 1: 
med 1000 rdl. saa og bispensz geheime raad eller miniister von Vehlen med to gode klepper. 
Saa og sckal til borgemester Schafhausen i Hamborg betalis hansz aarlig pension med 
1000 rdl: aff de penge som byen for den anden termin aff den osz tilsagte recognition, nu 
betaller, til vorisz egen kammer. — Den 20 resolverte vie paa hertugen aff Piens memorial 
anlangende hansz pretensioner, at vie endeligen vil offuerlade til hannem, og handsz manlige 
lifiuisz arwinger, staden Segebeig, og op heffue reluitionen aff de hannem forhen cederede 
landszbyer og pioner, dog med reservation aff landszfyrstlige høyhed, eller som det kaldisz, 
steyer vnd folge, saa og at staden Seegeberg blieffuer ved sine privilegier og juristicktioner, 
contribntionen kand settisz aarligen paa it visz qvantum. — Den 22 resolverte vie vdi her- 
tugen aff Plons nerwerelse i conseilliet att giore eit campement i Holsten først, dog at de 



22 

truper fra Selland i det først sckal bliwe tilbage, dog til derisz transport alt anstalt att 
giøre. Oiorde hertugen aff Pien sin tacksigelse, for det at vie hannem vilde offuerlade 
staden Segeberg og opbewe reluitionen aff bonderne som han tilforen haffuer bekommed, og 
erklerede band sig, at vilde i mod tage de derhosz reserverte conditioner. — Den 23 reiste 
hertugen aff Plan bort igen med resolution paa hansz efterfølgende propositioner at for- 
mere to armeer i Tydskland allene aff fyrstlige truper, at vie vilde incaminere sagen hosz 
Franckrig, og at band det kunde giere paa behørige steder i Tysckland, og i serdeliszhed 
hosz marckgrefen Luis aff Baden. — Den 26 bleff dett Gottorffscke projet om it regement 
som hertugen aff osz vilde offuertage og paa faa ar underholde, mens som hånd pretenderede 
at det sckal staa vnder hansz commendo allene, og brugisz til rigs og krigs hielp, bleff det, 
aff osz rejetteret, og gott funden paa ingen anden fod med hertugen att slutte, en at re- 
gimentet bliffuer i vorisz tienest og for den tid hånd det vnderholder treder tillige i handsz 
eed, som et commun Holsttenske regement, ellerog at hertugen giffuer osz it precipuum aff 
oontributionerne, saa vilde vie bands land med i forsuar og deffension tage contra qvoscunqve. 
— Den 29 bleff atter om det Saxsen Lauenburgscke vesendt delibereret, og fast stillet, at dett 
effter conjungturenis leilighed sckulde exceqveris. mensz forst it campement ved Oldislo eller 
randevou der holdisz og formerisz, til den ende bleff for gott funden att trouperne atter sckulde ad- 
warisz, att holde sig ferdig, til at riarsere effter første ordere. — Den 30 bleff Erenschilt 
beorderet at notificere til gi: Suartz hosz bispen aff Munster at Geismar paa handsz reisse 
til Gasse), hosz bispen sig sckulde anmelde, for at communicere med hannem offuer handsz 
commission hosz landgreffuen: saa og at offuerlewere til bemelte gi: it present paa vorisz 
vegne, nemlig en liden guld kaare med diamanter besat. 

Cammer og finans. Den 6 vndersckreff jeg forleningsz breffuet paa 300 tønder 
hart koren, for admiral Hendrick Spahan og hansz affkomst. For to dage talte jeg og med 
biszpen d: Bager for at op tage penge for sicker rentisz betalling, huor til band erbød sig 
med yderste flid ad søge og til w[e]ige at bringe. — Den 9 bleff 20.000 rdl for hertug 
Anton Vldrich, saa og 3500. rdl. for handsz ministerer til raad Meinken paa wexzel sent, 
paa regning aff de Franscke subsidier 

Gantzeli. Justis. Politie. Den 8 om efftermedagen haffde vie adsckillige justis 
sager for vdi vorisz conseil — Den 17 bleff første gang for dett aar høyeste rett holdet og 
var jeg sielffuer til stede, og war det ob: Trampis sag for, med Schewing, som ob: haffde 
angiffen for en fordering som ob: haffde wel betallet, og bleff Schewing dømt til 1000 daller 
straff til ob:, og 1000 rdl: til Ghristianshaffuens kirke att betalle. 

Militer, og adschilligt. Den 1 reiste jeg til Friderichsborg for att see mid stodterie, 
kom jeg hid til Eiobenhaffuen igen samme afften. — Den 4 haffude vie foruden vorisz 
ordinere ministri f: m Wedel gi: Schack, gm: Scholtz og ob secret Harreboe forsamlet for 
at deliberere om den Saxenlauenburgscke eller fiatzeb: entreprise huorledisz den eventualliter 
kunde best exceqveris, Der kom i forslag at lade forst giore it campement i Holstein for 



23 

at forsøge, om icke kanscke Zel og Hanov: kunde derwed, og ved anderesz interposition, 
obligeris, sielff at remme, og Rataeborg at demoleres. I mediertid sckede ved dette cam- 
pement Franckrig for sine penge naagen satisfaction. — Den 5 reiste jeg om effter medagen 
til att besee Croneborgsz arbeide. — Den 6 kom jeg om efftermedagen hid til Kiebenhaffuen 
igen. Gick ordre til søe estatensz deputerede at lade eqvipere en af jagterne paa Elffuen 
og med 4 a 5 maneders proviant at forsyne. Gaptein Ritz bekom og sin ordre bnorledisz 
band rig paa convojen, med fregat Oldenborg sig sckal forholde. Besolverte vie paa admir. 
Spahns memorial at lade ennn tuende proviant pramme byge. 61: Schack og depnterterne 
anbeflallet ved land esta at tilsige de 4 herwerende Putkammer eller Curlend compenier at de 
sig til transporten til Kiel og saa til Gluckstad at Oldenborg scknlde sig ferdiggiere og 
depnterterne om derisz farteug og anden fornødenhed anordning at giore. — Den 11 medi- 
sinerede jeg, 13 lod jeg mig lade paa den høyere arrem — Den 15 ankom hertugen aff 
Plon. — Den 9 resolverte vie at lade formere et campement ved Oldislo foren at sette i 
eiceeution vorisz dessein imod Batzeburg, til medio Junij imod. — Den 16 resolverte vie 
at Heieren sckulde legisz i Sundet for at tage vorisz rettighed paa strømmen vdi agt. I 
lige maade huad major Stenvinkel i sommer ved Groneborg festning sckulde bygesz, effter 
afftallen med g: m: Schultz war tagen. I lige made at Packan og Suermeren bege sckulde 
eqviperis til 4 compenier aff de Curlender att offuer føre til Friderichsort, som siden sckal 
sckikisz til Oldenborg. Gick ordre til oberste aff liffregementet og til de 9 oberster aff 
national cavaldri att holde sig marsferdig, nar de bekom normere ordre. — Den 17 var jeg 
om morgenen vdi hoyeste rett, effter medag reiste jeg til Fridrichsborg. — Den 19 commu- 
nicerde og forrettede jeg min devotion til Fridrigb: Om efftermedagen lod jeg posten komme 
til mig paa Jegersborg, vdi hertug aff Plans nerverelse. — Den 20 jog vie en jort vdi den 
store dfirehaffue her ved Jegersborg mens fangede ey. Besolverte vie paa g: maj: Wibis 
opsatz og affritz om stenkister bygelse vdi Elffuen ved Trundhiem, for at støtte det land 
for videre indbrud. Bleff Wedel notis giflen att de 4 Curlandscke compenier til Oldenborg 
bliffuer sent, og at band alt god anstalt for dem der i ffestningerne sckulde giøre. Ilige 
made til brig: Tot. Resolveret paa søe deputer memorial at Søehesten maa casseris. — 
Den 21 søndagen begynte jeg at bruge melck curen — Den 23 jagede vie en jort vdi Jegersz- 
borg dfirehaffue til wogensz og fangede den i 2 l k timesz tid med jagten. — Den 24 lod 
jeg admiral Spån komme her vd til mig paa Jegersb: og talte om, huorledisz best att trans* 
portere 36 compen: til fodsz. Bleff og ob: Lamstorf og ob Brfln beorderet en huer at lade 
tu[e]nde compenier aff derisz i Frideritzia, og Nyborg, beligende 4 comp aff derisz regiment 
til Bensborg arbeid ud marsere. Admirallitet anbeffallet, capteinen vdi Sundet beliggende 
pa fregatten at anbeffalle, at haffue insende med at Rostockkerne og andre fremmede far- 
koster naar de paa Helsignieursz red ankommer og der øll eller andere victualier selger, 
intil videre anordning een visz told og recognition aff huisz de i saa made selger, betaller. 
— Den 27 comendanten vdi Frideritia og den vdi Nyborg notis giffuen saa og vdi Corser 



24 

att vie forsckrevene comp: haffuer b[e]orderet att vdmarsere aff festningerne Besolverte vie 
og paa landsz deputerternis memorial effter derisz forrestilling til derisz eommissariats betiente 
Len 1428 rdl: maatte gott gioriaz og dennem betallisz, saa som de ey vdi militer reglementet 
ere inferte. — Den 30 bleff ordre giffnen att fregatten Hommereu sckal ferdig giørisz i 
Glyckstat, med 2 maaneders proviant, og legisz vdenfor paa Elffuen. Bleff og alt infanteriet 
her i Seland, vntagen marinerene, anbeffallet att bolde 8 comp: og granader comp: parat 
at kunde marsere paa nermere ordere, aff huer regement. Saa og til gi Schack, g m Cor- 
malion at holde sig parat med samme truper at følge. I lige maade g m Fux og gm Schultz 
med jnfanteriet i Sleswig og Holsten beligende regimenter. Saa og til gi Dumenil att holde 
sine vnderhaffende regimenter til hest og dragoner munster og marschferdig. I lige maade 
obersterne til hest vdi Judland og Fyn beorderet med deris regimenter alt marsere naar 
marchruterne dennem bliwer til sent 6 m Levezau, Masbag, og Schwanwedel anbeffallet sig 
ferdig at holde med same regementer at folge og til see at offueralt god ordre holdisz. 
General major Fux anbeffallot at den dom som i mellem ob Harbo og ob Passau ret var 
affsagt ey sckulde publiceris, mensz ob Passau at giore ob Harbo en affbedelae vdi tuende 
obersters og nagele andere oberofficerers nerwerelse, som med vdi retten sedet haffuer, og 
dermed god forligelse imellem dennem at stifite Åpproberte vie obersecreter Harebo projet 
om trupernis muvement, transport, og andere opsatzer, vdi g Bevenkl g r Plesse, og obsecret 
Jessens, nerwerelse, huilket er til est r: Meier leveret for comissariatis efterretning og exce- 
cution. Dette er og Guldenlew og Wedel communiceret, og aff dennem saaledisz gott funden. 

— Den 31 om morgenen klocken kunde vere 4 brugte jeg endnu som ordinere melk curen, 
mens som den ickck bleff hosz mig vden en kort tid, at den gick bort igen, offuen til, saa 
fandt do: Bingelman for got, og jeg brugte den ey lengere, saa som jeg dog alt haffde 
brugt den cur vdi fulde 10 dager Derpaa reiste jeg same morgen til Coppenhagen huor 
jeg begdnte igen att holde ordinere maaltid, dog 4 dage incognito, for mig sielff aparte, 
her paa Jegersborg. 

Junij. .93. 

Keyserlig hoff. Beigsdag. Beigsz fyrsten Beigsz stete Spannien. Portugal 
Den 6 bleff sckreffen til raad Piper, at vie vare i werk, att lade concertere med ambassa- 
deuren articulen til alliancen med Saxsen Gotta, og at imedlertid hånd sckulde pressere de 
Gottiscke minister, att lade og opsette eit projet paa derisz side, for att komme saa meget 
snaarrere til ende — Den 15 haffde den keyserlige envoje conference med vorisz minist: 
offuer vorisz satisfactions sag i riget, den ny curdignitet, og det SaxsenLauenburge vesent. 

— Den 16 bleff osz berettet huad med hannem i samme conferens var passeret, derudi 
bestaande intention at sette sig nermere med osz, og forschaffue osz satisfaction fra riget 
intil en million rdl: saa og forneyge forsterne anlangende cbur sagen saa snarrt rigsdelibe- 



25 

rationerne ere kommen igen vdi gangen, saa og at formaa Zel og Hanover derhen, sielflf 
Batzeb: at rascere, saa fremt vie intet vdi creysen de facto vile forretage. Herpaa bleff re- 
solveret att giffae envoje: til suar, at vie paa vorisz side i lige made forlengte osz normere 
med keyseren at sette, mens at der vilde speciflceris og faststillisz huorudi vorisz satisfaction 
aff riget sckulde bestaa, saa og fornøyelsen som farsterne i chnr sagen sckalde giffnisz, og 
huad Batzebarg anlangede, kunde det Ved keyseren erholdisz, feren udgangen aff tilkom- 
mende måned Jullij, vilde vie dermed vere fornayget, og i den forhaåbning vorisz truper for 
det første ey videre end til Colding lade avancere. — Den 17 bleff den keyserlige envoje 
forbemelte snar vdi en oonferrentz insinueret, og fant hånd derpaa forgot, en espres til sin 
herre att affsckicke. — Den 27 til Piper bleff sckreffued, forat sondere den Saxsen Gothiske 
geheime raad Fischer offuer vorisz intent, ved Wolfenbuttel vorisz tractat med Saxsen Gotta 
at lade affhandle, og kunde articulen om subsidierne, ved en aparte secrete reces affgiarisz, 
saa fremt Wolfb: derom inted sckulde matte viede. — Den 28 fick vie en curier fra Eherén- 
sckildt, med it breff fra den Curpfaltziscke etass secretari S tein gen s at hans herre ey var 
eloigneret at giare sit accommodement med Franckrig, ved vorisz interposition , mensz for- 
lengte ferst at vide, om ambassadeuren endnu dertil var autorisert og beffuldmechtiget, saa 
og om conditionerne, huad sickerhed hånd derved kunde forwente. — Den 29 bleff herpaa 
ved samme curier suaret, att vie haffde ladet talle deroffuer, med ambasa:, som haffde de- 
clareret at hansz forrige ordere og fuldmagt endnu subsissterede, og at hansz konge ey sckulde 
vere imod at vie tractaten garanterede, huad conditionerne anlangede var Franckr: inten- 
tioneret, at restituere curfyrsten hansz lande, og remittere tuistigheden med Monsieur og 
Madame om alodial arfiue, til en god arbitage(!). 

Franckreig. Den 5 bleff got funden at opsette ennu paa naagen tid, entreprisen 
paa Ratzeburg, og at talle med ambassadeliren om hansz konge og sckulde gierrne vilde see 
samme entreprise exceqveret, saa fremt Suerrig sckulde tage den resolution sig derudi at 
meslere Effter Meiercrons berettning, sckulde det ey vaere Franckrigsz convenience. — Den 
6 bleff herom talt med ambassadeuren, og hannem forre vist de breffue fra feltmarschalk 
Bielke, som beretter, at Suerrig sig Hanover vil antage. Ambas: tog alt at refferendum an, 
og formente selff best att were, med excecutionen at bie intil suar fra hansz konge her paa 
inkommer. Hannem bleff derhosz sagt, at vie en veie som den anden alt anstalt til verketsz 
fortsettelse lode giere, saa og truperne til marche beorderet haffde: Jtem bleff hannem de- 
el årer et, at saa fremt Franck: uanseet huad Suerrig maatte resolvere, til entreprisens fort- 
settelse sckulde inclinere, at osz da imod Suerrig, saavel som andere, assistentz aff hannem 
burde at giffnisz, og derom nayagtig forsi ckering vdstillisz. Saa bleff hannem og videre 
recommenderet alliancen med Saxsen Gotta, saa og at kongen aff Franckrig sig vilde er- 
klere, paa huad conditioner hånd var sindet at giore fred med riget, huilket mange vel in- 
tentionerede fyrster onsckede at vide faren at ingaa med Frank en neutrallitåts tractat. 
Og til slutning at saa som hertug Maximilian aff Hanover gaar i keyserlig tieneste, at 

VU B. 1 H. (1888.) 4 



26 

pensionen som han nem aff Franckrig var des tineret, til hertug Anton Viderig aff Wolffen- 
buttel maatte giffuisz. Dete altsammen bleff Meiercron paa lige made sckreffuen. — Den 
12 fick vie uformodentlig effterrettning fra Franckrig at kongen var gaan, vforrettet sag fra 
sin armee tilbagersz igen, og at dophinen var sckicket til Tjsckland med en detashement aff 
30 m mand, til at forsterke marechal de Lorge. Effter denne beschaffenhed, bleff vie endnu 
mere i vorisz resolution confirmeret med entreprisen imod Batzeburg, ennu noget at ansee. 
— Den 13 til Meiercron bleff sckreffuen, at forrekomme saa meget mugeligt, at Franckrig 
den Wolfenb: marchee til Hessen ey ilde optager, saasom vie forhaabte at bringe Wolfb: 
paa rette veyen igen. — Den 20 bleff til Meiercron sckrewen om declarationen som vie aff 
Franckrig begierendisz er, imod Suerrig, i fald samme crone sig sckulde vilde meslere i det 
SaxsenLauenburgscke wesendt, at vie da kunde vere forsickeret om kongensz aff Fraockrigsz 
assistance. — Den 27 bleff Meiercron til sent huad Saxsen Gott angår, iserdelished at gott 
giare alting igen med Franckrig og Wolfb: og presser subsidierners widere betalling for her- 
tug Anton Vid: huor ved vie notificerede hannem, at voris truper sig til kommende vge, ved 
Colding forsamlede, og vie sielff os derhen forffoyede, til det SaxsenLauenburgsck wesent 
videre fortsettelse, til huilken ende, vie dog endnu vare forwentendisz , declarationen imod 
Suerrig, eller quoscunque. 

Suerrig. Den 2 fick vie breffue fra feltmarschalk Bielke, til raad Hanssen sckreffuen, 
at Suerrig imod alt forhaabning sckal haffue declareret sig for Hanover, om hånd sckulde 
attaqveris det matte sig wer, om cursagen eller dett SaxsenLauenburgscke. Vie fick og 
breffue fra Jul som om denne saag endnu var tuiffuelhafftig som de forrige. — Den 9 fick 
vie suar fra Suerrig paa vorisz der giorde notification, at vilde formere et campement aff 
voris truper i Holstein; nemlig at kongen aff Suerrig haffde ladet ved Oxcensteren giere et 
compliment til Juli for denne communication, mensz derhosz ladet declarere, at saa fremt, 
vie noget imod Saxsen Lauenburg begynte, og vie derfforre sckulde bliffue aff Engeland eller 
Holland attacqveret, eller i commercio trubleret r Suerrig ey formente sckyldig at vere osz, 
eo casu, at assistere, som envojeen her videre sckulde forklare. Herpå bleff Jul tilsckreffuen, 
at vie vilde affvente huad envojeen kunde vere anbeffallet, til videre ordere at hånd i 
middeler tid sagte at contrecarrere allierternis intriger, Suerrig ved erlangelse aff den til 
Holland prometterede sucurs per indirectum i dett Lauenburgscke verck imod osz at engagere, 
huilket Franckrig ey anderledisz end for een ruptur aff neutraliteten sckulde kunde optage, 
Herhosz bleff hannem berettet at vie marcen aff vorisz truper ennu paa en 14 dags tid 
haffde opsat. — Den 12 beretter Jul at conte d'Avaux sielff haffde til raad ey att precipitere 
sig vdi det verk mod Katzeburg. Bleff aff Suenscke envojen her til kiende giffuen, at 
Suerig med osz wilde concurrere, Luneburg vdi venlighed derhen at disponere Batzeburg at 
demolere. — Den 16 bleff Jul det same som den Suenscke envoye her haffde proponeret 
tilsckreffuen, dog om den termin aff Jullij maaned, int ommeldet — Den 23 fick vie breffue 



27 

fra Jul vdi Suerrig, at Suerrig sig ey enna for Hanover og Zell i den SaxsenLauenburgske 
sag haffuer erkleret — Don 30 bleff Jul vdi Suerrig effterretning giffu[e]n at vie i saa vit 
haffde foraaderet voris campement til Colding og der i mod resolveret at giore den ved 
Oldisloe, og der hosz hannem til sckreffuen, at giøre Suerrig erindring om en ny convoy til 
Franckrig, imod ulti: Jullij, til huilken tid vorisz scknlde vere ferdig. 

Holland. Den 10 gick ordere til Lente i Holland at continuere at evitere alt 
dispute og chieane offuer de opbragte sckibe , og søge det derhen at bringe , at derom paa 
samme maade som senest sckeede, en venlig forlig oprettisz, og sckibene som ey ere con* 
fisoerede in natura restitueris. Herhosz blefif hannem anbefiallet, effter leyligbeden paa alle 
steder at insinuere huorledisz, det villde vere forgeffuisz, at tragte osz og Suerrig i denne 
sag at separere. Saa og til att conservere roligheden i den Nedersaxsoke creysz ingen bedere 
eller anden model var, en at obligere Zel og Hanover, Batzeburg at rasere, og derisz naboer 
vturberet at lade: huad om Hamborg spargertis, var en invention alf det Hanoverscke cantzelie, 
som er fertil i deslige sager. 

Wolffenbfittel. Munster, Hessen. Medenburg. Plon. Voris hertog aff Wir- 
tenberg. Den 2 fick vie og snar fra Mttnster paa Ehrenschildtsz senest schreiffelse, om vorisz 
forrehaffuende campement huorudi bispen raader, at see endnu forst suissen an aff ner- 
verende campagnie. Hånd offererer sig derhos att vere genegen een arme allene aff forst- 
lige trupper, med osz og andere i Tyskland att formere. — Den 3 bleff rescriberet til Eren- 
schilt at vie paa bispens aff Mtinster gode raad haffde resWveret, at ennu naaget at vdsette 
voris campement i Holstein dog at lade en del aff vorisz truper ved Colding tilsammen korne 
for att baffue dennem effter lejligheden ved handen. At vie og approberte bispens mening 
om een foyrstlig armee, og holte for nådig strax derom imellem osz Munster og Wolffenb: 
at convenere ey tuiffelendisz andere derefter saa meget lettere, til samme concert sckulde 
vere at bringe. Vie vare intentionerede at instruere Geismar vdforlig om denne saag. 
Bleff og paa lige maade til Meinke sckreffuen som er til Wolffenbuttel, og hånd beorderet, 
samme concert hosz hertugen Anton Uldrich at beflfcrdre, saa og at tacke hannem derhosz, 
at hånd sig paa voris begering, grefisekaberne med folck i nodfeld at assistere, saa fevora- 
blement, og med ja, haffde vildet erklere. Bleff og hertugen aff Plon suaret paa hans 
seneste sckreiffelse at vie gi: Schak ved disse tider ey kunde miste, og paa Berenstorffes 
osz aff hertugen tihente breff huorudi hannem atter oommando i Flandren eller Vngeren 
bliwer andragen, at vie vare tilfiredsz, at hertugen antog de keyserlige tienester imod Tyrken, 
dog derhosz gierne saa at de Zelliscke ministerer sig ey dermed meslerte. Her aff bleff 
Meinke effterretning giffuen, for at communicere det hertog Anton Uldrick i den forhåbning 
band dertil sckal cooperere, at beffrie osz fra h: aff Plon, i medensz man sig dog ey paa 
hannem kand forlade. Samme dag haffde vie og atter for i conseilliet samme hertugs be- 
gering om ceseion aff Segeberg, og opheffuelse aff reluitionen aff de hannem tilfforne cederte 
bender og som hånd nu gierer difficultet at imod tage den nåde paa de conditioner som 



28 

for er meldet, bleff aff osz besluttet, at lade handsz marschalk et projet tilstille, og derudij 
bemelte conditioner expresse at reservere, med den forklaring, at det var vorisz ultimatum, 
og at vie ingen lande kunde eller vilde affstaa den ypperste territorial høyhed offuer samme 
stad og godsz, eller lide statnm in statu — Den 6 bleff Meinke beorderet at tacke hertugen 
aff WolfenbUt. for communicationen aff derisz alliansze med Hessen Gassel og dessuadere 
dennem atter igen ved disse tidersz tilstan nogle truper hannem at tilstille. Herhosz fick 
Meinke ordere, at søge, at faa fra hertug Anton Ulderick en pertinente effterrettning, med affritzen, 
aff den tilstand, huorvdi fortificationen affBatzeburg sig beffinder. — Den 12 bekom vie breffue 
fra Wolfb: at same hertug haffde isteden for derisz contingent, ladet marsere 2 batallioner 
og 2 compenier dragoner, til Hessen for at conjungere dem med landgreffuensz truper. Saa 
og at bispen aff MUnster haffde naagele aff sine truper beorderet, staden Collen at bedecke 
— Den 13 gick ordere til raad Meinke, at giøre alt mugeligt flid, at faa marchen aff de 
Wolfenbuttelscke truper til Hessen contermanderet, saa som Franckrig det for en ruptur aff 
den med hannem oprettede tractat letteligen turde optage. Jtem til Erensckildt, at effter- 
som Franckrig ey sckal vere intentioneret imod Collen noget at forretage, åt dirigere det ved gi: 
Schwartz hosz bispen aff Munster derhen, at hånd sin folck tilbage kalder, og sig med allierterne ey 
til naaget videre engagerer, som kunde vere vorisz gemene intent og forrehaffuende, om en apart 
arme, hinderlig. — Den 16 fick vie breffue fra Wolffenbuttel at hertugen aff Pien ey vel sckal vere 
med vorisz ministri tilffridsz, og sckal hafiue hafft de tanker, at vie hannem sckulde haffue vildet 
anbetroe heele directionen aff vorfez afferes. — Den 17 bleff dett suar som vie keyserl: en- 
voje, om Batzeburg giffuen, til Wolffenbuttel og hertugen aff Pien til effterrettning sent. — 
Den 20 sckreff vie til hertugen aff Pien, og som hånd ey haffuer vildet antage staden Sege- 
berg paa de derhosz stipulerede conditioner, offererede vie hannem, saa lenge krigen warer 
en penssion aff 4000 rdl: offuer hansz aarlig tractament som er 6000 rdl til recompense for 
handsz gode tienste hidintil (:huorpaa tidt og offte meget haffuer veret at sige:) og til er- 
statning aff de reisser og andere bekostninger som hånd bliffuer foraarsaget somme tider i 
vorisz tieneste at giere. Om det Wolffenbutels: projet, til at formere een separat arme aff 
førstlige truper i Tftskland bleff hannem s uåret, at naar forst en og anden deroffuer var 
bleffuen sonderet, vie da effter desz beschaffenhed videre til verketsz beffordering vilde con- 
currere. — Den 24 suarte vie hertugen aff Wolfenbuttel paa deris sckreiffelse til os, buor- 
udi de proforma, osz ombeder, intet imod Batzeburg at forretage, for ey at trublere rolig- 
heden vdy crei8-(!)creysen, dette suar er conform med dett, som den keyserlige envoje seenest er 
bleffuen declareret. Bleff og geheime raad Erenschilt beffallet at communicere vdi behørig 
confidence til den Munsterscke general leut: Schwartz, huorledisz Franckrig sig imod den 
9 de electorat med osz haffuer engageret til bispensz effterrettning dog derhosz hannem til- 
kiende att giffue, at det. var at befffrygte(J) at Frankrig ved denne engagement ey sckulde vilde 
bliffue, saa fremt de corresponderende fyrster krygen med hannem continuerer, og sig ey 
inbyrdisz med osz, saa wel imod den ny electorat, som til fredensz beffordering nermere 



29 

tilsommensettelse. Her aff bleff Meinke communication giffaen forat insinuere det, hertog 
Anton Uldrig. Vie bewilgede og Jessen og Meinke at maa antage de presenter som her- 
tugerne aff Wolfenbuttel for det seneste sluttede tractat er bleffuen offereret 1 ). Bleff og 
den injuries sag, mellem marschalk Råbe og ob: Hårreboe beilagt, paa Babisz til Harreboe 
giorte mundtlig og sckreifftlig erkleerring. — Den 26 fick vie suar fra hertugen aff Pien paa 
vons seneeste sckreiffelse, huorudi vie hannem 4000 rdl: til hansz aarlig peneion, saa lenge 
krigen warede, haffuer tillagt, mins som hånd sig endnu vil reservere sin formente pre- 
tension, for håndsz tieneste vdi den Oldenburrigsck alodial sag, huilken pretension dog ey er 
funderet fant vie for gott, at negligere hannem noget i fremtiden, saa og at ophefiue med 
hannem peu a peu communicationen, offuer de Wolffenbuttel: afferes og andere, for at see, 
om derved hånd ey er at bringe til bedere conduit såsom ingen favør capabel er hannem 
at forneyge. — Den 27 gick ordre til raad Meinke at dirigere det derhen, at iligemade 
communicationen imellem Wolffenbfittel og hertugen aff Plon effterhanden maatte opheffuisz 
hu[i]lket den Wolfenb: minister Alversleben, og allerede sckal haffue anraadet, og i fal dett 
ey sckulde scke, sin affscked vilde tage. Saa bleff og Meinke notificeret at vie effter hertug 
Anton Viderichs begiering atter hos Franckrig paa beste made haffde ladet excusere, at 
Wolfenb: haffde offuerlat sin contingent til Hessen Gassel, og ey tuiffelde at paa den maade 
som det var sckeet, Franckrig jo dermed sckulde were til freds og subsidierne des vanset 
fremdelisz betalle, i serdelished om ved Wolffenb: concurrentz Saxsen Ootta kunde disponeris 
i lige mesfires med os og Wolfb: at trede og war vie sindet dee Wolfb: minister, som til 
Saxsen Oota sckulde affsckickisz instrux: og fuldmagt at giffne, og paa voris wegne, med 
dennem at slutte, om det saa begge parter behager. 

Gammer og finans. Cantzelie Justis. Politie. Den 8 haffde vorisz committerede 
aff conseilliet tillige med feltm: Wedel og Lente, een conferense, med vorisz Oldenborgscke 
commis8arier til att optage derisz relation, om derisz forrettning i greffsckaberne. — Den 
10 gick qrdere til regeringen i Oldenborg at forbyde en wisz mynte, som sckal vere falsck, 
og aff andere allerede forbudet. — Den 24 gick order til rad Kirker vdi Oldenburg, og 
archivarius Asselen at ind sckicke det projet, som effter von Foldens beretning er holdet 
offuer den sckat, som regeringen og cammeret vdi Oldenborg aff egen mfindighed anno 1686 
paa landet haffuer lagt , for at besckenke naagele aff vorisz bétiente her ved voris hoff, saa 
og sig sig(!) selffuer, til vorisz videre forordning om denne saag. 

Militer, og adsckilligt. Den 3 ob Bars aff liffr: beorderet att marsere, nar hånd 
mårs ruten bekommer. Bleff g commisar: anbefialt att giere mårs ruterne for alle beorde- 
rede regementer ferdig , saa og at national cavalderiet 2 maneders subsistance med aff 
qvarterene sckal tage, alt efite[r] opsattzet som vie paa resolveret. Til gi: Plesse er om 
samme tuende manedersz penge aff regiments casserne saa leng at laane og tage, intil bonden 



l ) Kongeo har i* Marginen noteret: til de adackllllge eller canti* sager. 



30 

dennem kande betalle. 0b: Munck anbeffallet at ansige de artilleri officerer som ob: 
Harbo i hansz opsatz begierer, at ansige til at bolde sig ferdig, aaa og det krud og de 
kogeler som begerisz at lade til rette lege, til at transporteris naar behafiuisz. — Den 6 bleff 
gi: Dumenils beorderet at erkynde sig buad for truper i det Lauenburgscke, og paa grentzerne 
saa og langs Elffuen, ligge maatte enten aff Brandenborgscke Lyneburger eller andere, og 
til den ende vdsende dechtige officerer, saa og bandsz sentiment att indsende, om Batze- 
burgsz festningsz bescbaffenhed, huad force derudi kunde were, om des amportering fesabel 
er, og huad for hazart eller incommoditet der ved vere maatte om man det attaqverede 
enten paa en eller anden made baade for dennem som derudi vere maatte, eller vden for 
til derisz sucurs ankomme kunde. — Dagen i gar, den 5 Junij, bleff got funden, at opsette 
paa naagen tid entreprisen paa Batzeburg. — Den 13 resolverte vie paa admirallites me- 
morial huorledis capteinen paa den liden i Sundet beligende fregat sig sckal forholde, med 
cofferdi scbibene som sig der samler og admiralsckab gier med flag opstiokning, saa og om 
bosfolkenisz bortførsel og antagelse, som aff fremmede scke motte. Huorom g maj: Oevike 
commendant paa Croneborg iligemaade beorderet er. — Den 17 bleff cavalderiet vdi Judland 
beorderet at mode ved Colding den 8 Jullij, og forst de 3 lengst ligende. saa og til gm: 
Levezau ordere at were i tide tilstede ved Colding for at vdsoge it sted eller Ian for de 4 
Judscke og 2 Fynske regementer at postere. Commissariatet anbeffallet for de fyrst 3 Judscke 
reg: for 14 dager furaje og brod, og for de andere 3 regementer for 4 a 5 dage til derisz 
fornedenhed i lige made ved Colding at ansehaffue. — Den 21 reiste vie til Friderigszborg 
og saa til Helen kilde ffor at besee den og strax til Friderigsborg igen om aftenen den 22 
Junij tilbage til Jegersborg igen. — Den 24 bleff resolveret paa g m Scholtens og brigadier 
Pottis memorial huisz vdi Oldenborg og Delmhorst vdi nerverende aar skulle bygis?, huortil 
allerede er lagt til Oldenburg 2500 rdl: og til Delmenhorst 1000 rdl: — Den 27 lod vie et 
eget regcrip aff det tftdscke cantzelij, til ob: aff artoll: Harreboe affgaa, for at errindre hannem, 
at være tilfreds med den hannem aff vorisz hofmarsckalk Babe giffene, sckrifftlige satisfac- 
tion, for de utilbørlige ord som Babe imod bemelte vorisz oberst haffuer brugt, huor ved 
vie hannem til hansz fulkommene satisfoction dete testimonium gaff, at hånd i vorisz tieneste 
sig altid saaledisz com porteret, som det een nikker og tapfer officerer bar og vel anstår. 
Besolveret paa admirallites memorial at naar de Hollandiske inkommende eller vdgande 
convojer ickun som sedvanlig for festning stryger, og de derisz sckuldighed med sckyden og 
andet som altid brugeligt veret haffuer bewiser, og i seer meeden de slottet Croneborg he- 
derer, maad de ey videre aff dennem sekel pretendere aff de i Sundet liggende fregatter, 
mensz huisz de aff dennemsielff for de der liggende fregatter aparte sckyder, helsisz de igen 
som sed vanligt. — Den 28 fant vie forgott, at isteden at lade vorisz trupper, paa nogele 
dage ved Colding campere, at lade dem recta til Oldisloe m araer e, og der imod enden aff 
Jullij et campement at formere til fortsettelse aff entreprisen imod Batzeburg, eller til anden 
usaje effter tidensz beschaffenhed. — Den 29 bleff de wit ligende regementer i Judland be- 



31 

orderet nogele dage at indstille deriaz mårs, og foret ved Kolding, den 16 a 16 Jolij at 
komme, og siden videre ordere same sted at forrefinde, til lengere mårs Huor om og gm: 
og g: n Levezau, saa og g maj Suanwedel beorderet erre. 

Den 23 Junij lod jeg mig koppe paa føderne paa Jegereb: — Den 27 kom vie 
iigen fra Jegersburg til Copenhagen. 

Jullij. .93. 

Keyserlige hoff. Beigstag Regensburg. Beigssteete. Spannien. Portugal. Poblen. 
Den 1 giok og ordere til Piper at ey sig offentlig imod keyserens intent, Bøehmen til ses- 
sion vdi det curiyrstl: collegium at bringe, at oponere, det de evangelisqve curfyrster det sielf 
wel vil giøre, saafremt de deris interesse ey vil negligere. — Den 3 giok ordere til Piper i 
Begensburg, at approbere den hannem giorte forslag, curaagen intil freden at vdsette mensz 
ey til fredensz traetaterae at remettere. Der hosz bleff hannem tilsent, vorisz seneste med 
Munstør og Wolffenb: giorte alliantz, for at invitere Saxsen Ootta med deradi at trede, 
saasom deez minister sokal haffne dedareret der til inclineret at vere. — Den 18 sekreff vie 
til kongen aff Polen for Harstals broder, som sckal were condemneret til døden, dog ey for 
crimen lesæ maiestatis, eller deslige, som ingen pardon meriterer. 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pftiltz. Meintz. Trir. Cellen. Gottorff. Zel 
Hanover Den 1 bleff aff osz projettet som den Gottorffsck cantzeler senest haffder offuer 
giffuen, anlangende det regiment som hansz herre, paa visse mader aff vorisz truper, vil 
offuertage at vnderholde, efiterset, og derhosz nogele remarker giort, som vorisz ministre 
vdi conferencen haffuer i agt at tage. Det fornemste består deradi, at regimentet bhfuer i 
vorisz eed og pleigt, og at vie det samme kan revocere naar osz det lyster. — Den 3 bleff 
conferentz med den Gottorffsck* cantzeler offner vorisz remarker paa hansz projet, som hånd 
ad referendum antog, og sig ladet forlyde, at hånd haabte, at sagen paa den fod sckulde 
endnu komme til ende. — Den 8 haffde voris mi: conferentz med den Gottorff cantzeler, til 
at faa wogne heste og furage, for vorisz truper, imod billig betalling, huorvdi band jngen 
diffioultet haffuer giort, saa og ey inproberet vorisz dessein imod Batzeb: Hannem er der- 
hosz blefiuen til kiende giffuen, at om ensckient det var casus belli legitimi offensivi, og 
vie saaledisz kunde begere efiter unionen hertugens* securs, saa vilde vie hannem dog der- 
med fordenne gang forsckaane. — Den 15 haffde vorisz ministri conferens med den Got- 
toorfscke cantzeler Beigenbag, til at regulere vognermsz og provisionernisz leffuering til vorisz 
arme. Vie consenterde og at hertugen sig interponerer med andere Zel og Hanover til 
reson att bringe. — NB. Den 28 kom geheinte raad Fux fra Brandenburg til osz til Bens- 
borg for at soge at forlige osz med Zel og Hanover om det Saxsen Lauenburgscke, mensz 
som hansz anbringende ickun bestod i con testationer, sagde vie hannem i audiensen sielff, 
at der intet andet var at giøre end at rasere Batzeburg, og at alt andet var ickun ameuse- 



32 

mente. Han reiste med dette snar til Zel — Den 29 gaffue vie Fox til att beffordere den 
rassering fra dato 8 dage, pro ultimo termino. Vi hafifde Fox ey admiteret for bansz falackhe 
og legen sckfil , haffde vie ey giort det i curftirstens aff Brandenburgsz consideration. Fick 
vie sckreiffelse fra den Gur Pfaltziscke estats secreterer Steingens at hansz herre hannem 
haflFude beorderet, at reise til Hamborg, for at tractere med Eberensckilt, om hansz herrisz 
accomodement med Franckrig. 

Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Mekelenburg. Darmstat. Gotta. Wirten- 
bergStutkart. Plan. Voris aff Wirtenb. Den 1 gick ordre til rad Meinke at søge, fra her- 
tug Anton Viderig tillige med den tilsagte plan aff festningen Batzbur en pertinent efter- 
retning om desz soutereins, saa og beschaffenheden om søen eller strømmen at erlange. — 
Den 8 bleff til gehrad Erensckilt sent de conditioner om freden imellem riget og Franckrig, 
og hannem derhosz til sckrefuen, sammetil den Chur Pfaltiscke geheime secretere at com- 
municere. Saa og til gi: Schvartz, for at fornemme derisz principalers tanker deroffner. 
Jlige maade bleff de sent til Meinke , for at communicere dennem hertu: aff Wolfenbttttel. 
— Den 11 fick rad Meinke beflalling og fuldmaagt, tilsent at concurrere til de forreverende 
tractater imellem Saxsen Gotta og Wolffenbuttel* Gick og ordere til g: n Erensckilt, pa 
ny at forsickere borgemester Schafhusen i Hamborg, at de intet ont sig aff vorisz trupper 
haffuede at besørge dog vare vie der imod alle velvillighed aff staden, med wogne, provi- 
sion og andere nødvendigheder, i mod billig betalling, forventendisz. — Den 15 bleff ref- 
fereret huad Geismar sckal forrette ved Munster og Cassel, og gotfunden at hånd sin reise 
strax sckal antrede, det fornemste aff hansz intrux består derudi, at soge bispen derhen at 
bringe, til vorisz entreprise imod Zel og Hanover anlangende SaxsenLauenburg med at con- 
curere, saa og at disponere landgreven at sette sig nermere med osz og bispen, og giøre 
fred med Franckrig. Bleff osz forrelest den sckreifft som i mod Zel og Hannover i steden 
aff manifest, er opsatt, og bleff same approberet Bleff vice amptman Beder beorderet at 
førfoye sig til Lfibeck, til att betage magistraten alt ombibge om vorisz trupper, som paa 
Traven sckal debarkeris, og om campementet ved Oldisloe — Den 18 reiste Geismar her 
fra Copenhagen til bispen aff Munster og landgreffuen aff Hessen. — Den 24 kom h: aff 
Meckelenburg Suerin oberschenck Halberstat til osz i Hadersleben, for at begiere at vorisz 
folck, som hertugen hidintil haffuer hafft, til handsz sickerhed, nu gantzke maatte tilbage 
kaldisz, som vie hannem haffuer tilstaaet. Wie bleff og aff hertugen aff Holsten Gottorff ved 
en affsckeickede complimenteret. 

Franckrig. Den 4 communicerte osz ambasadeflren aff Franckrig paa huad con- 
ditioner hansz herre vil giøre fred med Tysckland og keyseren, derhen gaande at restituere 
Philipsborg, og Freyburg med fortificationen, rasere Monroyal og Trarbag, saa og Fort Louis 
og Hønningen paa denne side aff Beynen. Giffue curfyrsten aff Pfaltz alle hansz lande 
igen, og contentere hertugen af Orllians for hansz pretension, saa og restituere den vnge 
hertzog aff Lotteringen, paa den fod som Nimvegscke freden er bleffuen stipulerit, dog med 



33 

forbehold affBiche, Horn borg ogSaarLouis, for huiaz intrader kongen aff Franckrig vil giffue 
hertugen aff Lottringen et andet eqvivalent. Herhosz begerer Franckrig, at vy vilde bekient 
giøre samme conditioner til keyseren og fyrsterne aff riget. Huilket vie til videre betenkende 
og ressolution optog. Gick ordre til Meiercron at insistere ydermere paa declarationen i 
mod Suerrig eller quoscunqve, ogsaa fremt den ey sckulde vere at erlange, at paa det 
minste osz paa andere veye bleff forsickering giort om Franckrigs assistantze, saa fremt 
Suerrig sig vdi det Saxsen Lauenb: vesent, imod osz sckulde meslere, saa og at pressere 
eubsidiernis betalling for Wolffenbfittel , saa som vie dete husisz concurentz ey kand miste, 
naar vie vorisz entreprise mod Lauenburg fortsetter. Her ved bleff hannem notificeret, at 
vie alle vorisz trupper imod enden aff denne jnaaned ved Oldislo lader forsamle. — Den 
18 beorderis Meiercron om det som vdi conferensen med Fran: ambassadeur var passeret 
anlangende 1 den extraordinere eqvipage i Holland, 2 den difficultet som de ennu gier 
vdi Franckrig at forsickere osz om en eventual assistance, i mod Suerrig og alle andere, i 
det Saxsen Lauenburgsche vesent 3 om de hårde procedurer, som imod vorisz vndersatter i 
Franckrig brugisz. — Den 29 fick vie breffue fra Franckrig, at de der ey mere inssisterede 
paa entreprisens fortsettelsze imod Batzeburg, fordi saisonen saa vit er avanceret, og at 
Croysi sig haffde ladet forlyde, ey mere til kreigsz subsidiernisz betalling at vere obligeret, 
om der aff en kreig sckulde bliffue. Her paa bleff gottfunden at med 'ambassadeuren derom 
sckal tallisz, og hannem desz vbillighed efftertruckligen tilkiende giffuisz. NB Det er ey 
scked fordi ambasad: intet derom sig haffuer ladet formorke. Den accomodement som 
Gur Pfalt med Franckrig begerer der offu[e]r sckal med ambasadeuren her confereris for at 
instruere Eherensckilt, om kongens aff Franckrigs intention. 

Suerrig. Den 3 bleff rad Hansen tilsckreffuen, at tacke feltm: Bielke for hansz 
erbydelse, osz nogen effterrettning om Batzeburg tilstand at vilde forschaffue. — Den 7 
sente vie til Juli vdi Suerrig, de osz aff den Franscke ambassadeur communicerte condi- 
tioner til freden, mellem keyBeren riget og Franckrig, for at communicere deroffuer med 
kongen aff Suerige og hånds ministyr, og derrisz tanker at fornemme, om, og huorledisz 
samme best var at insinuere keyseren og riget. — Den 21 sckreff vie til kongen aff Suer- 
rig for at revocere baron Julln, Gick og ordere til Juli med beffalling at effterlade Lftx- 
dorph eit memorial om alt som der ennu falder at forrette intil vorisz videre ordere. 

Engeland. og Holland. Den 1 gick ordre til Lente i Holland, at protestere imod 
den excecution aff de keyserlige avocatorier, som Staterne sckal vere opdragen, saa vit vorisz 
vndersaatter i Bommerscke riget angår, i det osz og fyrsterne same excecution competerer, 
og ey til fremmede kand offuer dragis — Den 8 bleff rad Paullij til Engeland expederet 
for at solicitere satisfaction for vorisz vndersattersz opbraagte sckibe, vnder det naffuen aff 
vorisz residerende commissarius, og sckal han haffue aarlig tou tusende rdl. tractament. — 
Den 11 sckreff vie til kongen aff Engeland, om vorisz, hannem offuerlatte truper dimission, 
saa fremt de Zel og Hanoverscke, eller andere i derisz sted, tilbage sckulde kaaldisz. — Den 

VU B. 1 H. (1888.) 5 



34 

14 fick vie effterrettning fra Holland, at med eqviperingen aff den ny esqvadere, som effter 
det gemene rygte til Osterseen sckal vere des tineret, presseredis, saa og at den esqvadere 
som hidintil haffuer kreytzet for Dunkerken war aff kong Wilhellem i geheim beorderet, sig 
til it vi9t dessein parat at holde. Saa som det nu lettelig kunde vere anset imod osz, til 
at assistere Zel og Hanover, saa bleff samme dag derom sckreffuet til Jul, saa og om det 
sckulde continuere og blieffue alwor deraff, da strazsen att giore en eqvipaje til sesz, for 
ey at lide en affront, og dertil vil penge optagis i huor de findisz. Vie fant og for gott 
at sete voris reise lit lenger vd til d[e]n 22 Jullij. Herom bleff med Fransk ambassadeur 
talt at Franck var sckyldig, osz herudi at assistere — Den 18 gick ordere til Lente vdi 
Holland, at vie haffde approberet, huad band imod admirallitetets betenkende imod vorisz 
vndersaatersz opbragte sckibé, haffde til raad pensionariu9 sckreffuen, og at det var it fig- 
mentum og callumnie, huad om vorisz engagement med Franckrig, til at brulliere rolig- 
heden, aff den Nedersaxsiscbe kreisz, som i Holland er bleven divulggeret 

Garner og finans Cantzelij Justis Folitie Den 3 bleff paa vorisz faciorrer i 
Hamborg ansøgning, got funden, at i Olyckstadt ennu 100 m rdl: i croner sckal mfintisz, og 
at de sølffed der til maa furnere. Vie forretog ogsaa vdi voris conseil, de greffuelig Alten - 
burgscke husisz tractat, og fant for got at lade eit nyt projet forferdige, og Guldenlew til 
stille, til sagensz endelige slut. Herhosz bewillegede vie dennem anwaxsen ved Vaarel, saa 
og 3000 rdl: aarlig til den vnge greffue saa lenge hansz moder leffuer, saa fremt hund ey 
sckulde ratificere tractaten, og saaledisz tabe hendisz 6000 rdl. vitthumbsz pension. — Den 
5 haffde vie vdi conseillet fore von Feldens sag, og hansz suar paa de puncter, huor vdi 
hånd besckyldisz, mensz fant hansz suar hel ambigvs, og foruden een enest punct, ingen- 
lunde satisfactoeir til handsz befrielse. — Den 7 fick vie effterrettning fra Lybek at desz 
magistrat endeligen haffde relaxceret arresten lagt paa voris landsasz von Wickeder pa 
Meiislingen, og det paa det siste sckreiwelse, huorudi dennem til kiende bleff giffuen, at 
saa fremt det ey sckede, vie paa andere maader hans beffrielsze vilde søge. Bleff Gulden- 
lew til stillet vorisz contre projet aff de[t] ny tractat, med det greffuelige Altenburgsck husz. 

— Den 8 fant vie for gott, at aff cantzeler Bretenau it manifest sckal opsettisz, til at ju- 
8tificere vorisz entreprise imod Lauenburg og byen Ratzeburg. — Den 10 resolverte vie at 
geheime rad Pies, H H Ållefeld, Lente, Rosenkrantz, og Meyer, sckulde comiteris at domme 
i von Feldens sag. — Den 12 haffde vie adsckillige indenrigsz sager og justis sager forre. 
Vie forløffu[e]de gr: Bevenklau og at reiss naag for vd, til vie kommer i Holssten. Dagen til 
feren lod vie osz vdforlig refferere, huad aff den Oldenb: commission, i hensende aff de 
andre betienter, i landet er vorden forretted forrettet (!», og fantisz paa de fleste steder stor 
malversation i ser ved langerigtet i Ovelgfinne, huor paa vie resolverte at cassere de meste 
betiente, og der bleff og tallet om cantzeler Bretenau, at conferere hannem Lutzaus land- 
drosttie, saa som hånd best kiender landet, og kan jepareris de hidintil forregande abtiser. 

— Den 18 approberte vie forliget imellem Pinnenberg og staden Hamborg anlangende be- 



35 

stillingen aff en deigen og scholmester, i Eppendorp, huorvdi i fremtiden sckal alterneris 
lige som med pastoratet. Bleff — Den 21 Jullij bekom obercemerer Hans Hendrig von 
Allefel hos voris søn prins Friderich sin qvitantze aff os sielffuer for den reissze, de vden- 
landsz giort. — Den 27 gick ordere til alle vorisz vdenlandscke ministeris at preparere i 
tiden ge mutterne, at vorisz intention ey war, ved denne fforrehaffuende entreprise imod 
Sax3enLauenburg at trublere roligheden i creysen, mensz at saa snaart fortificationen aff 
Batzebnrg var demoleret, og truperne aff Luneburg offuer Elven, at da tilbagekalde vorisz 
trupper og lade den pretension, som vie haffuer i mod Zel og Uanover, herrorende aff det 
Bremiske i forrige kreigen, henstaa til vendliche trach tater, savelsom suc[ce]ssions sagen i 
sig sielff — Den 31 bewilgede vie, att greff Bantzau maa lade slaa 1 og § dritteler vnder 
hansz gepredt i Glyckstad, dog ey dennem i voris lande at debitere. 

Militer, og atsckilligt. Den 1 bleff soe deputerderne beorderet, strax at aptere 
og ferdig giere, efterfølgende sckibe, til at transportere en del aff worisz truper herffra, til 
Holsten, og at besette og montere samme sckibe, effter den ordere som admiral Spån effter 
voris ordere giorendis worder, og dennem for dett første med 2 maneders proviant forsyner, 
nemlig Sleswig, Engelen. Andricken. Packan. for Garden tilfods 9 comp Lindormen. 
Snarensuen. Flyende abe. Munden for p Friderich — 9 comp. Guldenlew. Suermeren. 
Helena, for det Sellandske 9 comp Delmhorst. Tomler. Fenix for dett g 1 Schackis: 9 comp 
Admirallitet herom og anbeffallet at commendere de nodig officerer derp[aa,] huor ingen endnu 
er apaa enten captener elller (!) sckipere, saa og at ansige schutbinagt von Støcken samme 
transport sckibe at commendere, og at captein Vildeman des forud sckulde med følge, for 
bader og joller at betiene sig vdaff. GI: Schak anbeffallet at tilsige chefs aff de her i gar- 
nison beligende regimenter, saa og de paa landet, straxsen indrage de compenier som til at 
marsere destineret ere. Gm: Gevike beorderet at lade de 4 compenier aff de Selanske re- 
gement nar ob: Trampe det begierer derfra marsere. Comendanten Hoffman pa Christiansøe 
anbeffallet for festnings meintin omsckiont det fredelig tider er at vigilere, og sig for sur- 
priser i agt at tage. De deputerde ved land estaten anbeffallet ved afregningerne hereffter, 
ved jnfanteriet, og de geworbene regementer til hest, og dragoner og artolleriet 6 qvartaler, 
ved de regimenter som det sig lader giøre at affdrage, og om vnder mundering offueralt sig 
at erkyndige, at den til rette tider kommer eller osz det til gode beregnisz. — Den 4 aproberte 
vie opsatzen til muvementet, aff truper til Oldislo, saa at to og to regementer effter huer 
andere aff cavalderiet paa hueranden følger, saa og jnfanteriet march og ambarqvement og 
artoler[i]et til sammen kan wer om Gud vil, effter giorte marschrute den 1 Augusti. Bleff og 
alle nødige orderes til commendanter generals personer og ander vedkommende expederet. 
Saa og jnstruxtionen for feltmarsck: Wedel huorledisz hånd sig haffuer att forholde, angande 
commando offuer de ved Oldislo stande truper Jlige maade til alle generals personer og 
oberster som der ved Oldislo samlisz sig i mod f m Wedel sig haffu[e]r at forhole, og han 
igen med dennem. Bleff gi: Fies og beorderderet (!) garden til hest at lade med marsere, om 



36 

ensckion de vel noget silde sckulde effiter komme, at haste saa meget mageligt er. Jtem 
blefif consentereret (!), aff osz, att gi Pies motto tage aff regementernis , national cassen sa 
mange penge som til it qvartal til gardens betalling nodig vere kand saa og 630 rdl des- 
foruden til eit qvar: recrut penge — Den 7 bleff vngeffer delibereret feren wie kommer til 
armeen huorledis man Batzeburg wilde angribe om man ey kom til mindelig aceor, bleff 
dog intet fnlkomligt resolveret. Bleff ob: Munck beorder[et] at sende med jnfanterit her fra 
teughuset 2 — 200 p mors med 250 gran: 1 — 150 p a 200 gr: 1 — 100 p 300 gr 
1 — 50 p 300g saa og at han alt tilhorig krud og folck sckal med sende. Obl Wilken au- 
beffallet at begiffne sig til Bensborg og der comando at fare i festningen medens g m Fox 
er absen8. — Den 8 bleff g maj: i J udland og Fyn beorderet nar de kom til Kolding da 
lige til Oldislo at marsere med truperne. Ob 1: Zigeler som laa i Erempe beorderet at com- 
mendere saalenge i Gluckstad i ob: Harrebois absens. GI Schack beorderet at naar hånd 
bort gaar med jnfanteriet, at da comando her i byen v commendanten Bilde og nest hannem 
Lucas Vttersen at opdrage, saa og inlege major Hirsbnack aff mariner regement vdi castellet 
Fridrigshaffiuen, som commendant, og en huer med behorige ordere at forsyne, saa at intet 
i hansz frawerelse forsammisz. Besolverte vie paa gi Plessis memorial om de ny telter for 
garden til hest, som bebøffer dertil 1250 rdl at maa vdaff de formuende casser betallisz, 
laanisz og optagisz. Jlige maad at ma antage en ny feltsckerer ved garden, og den at be- 
talle aff den Manske cassa intil nest kommende aar War wie vd att segle med det ny 
sckib Dannebrog huilken giorde meget vel huad den sckulde i eit helt stille veder, saa at 
den fregat Beyeren nepe kundde holde det med den i huor vel den haffde sin topsegel alle 
oppe og Danneb: ey mere en ordinere — Den 11 resolverte vie cap: Bierensen med fregat 
Delmenhorst at giage (1) convojen til Franckrig med den Suenske til feldis besckflt, aff voris 
vndersatter til i mod enden aff denne maaned Jullij. Deputer: ved land estaten anbeffalet 
Oldenborg og Delmenhorst med nodig proviant at forsyne Hertugen aff Wirtenberg til- 
sckreffuen at giore anstalt ved hansz vnderhaffuende aff vorisz truper, at saa snaart eller saa 
fremt de Luneburg truper, derffra hiem igen marsere sckulde, hånd da ogsaa med de hos 
sig haffuende dennem paa fode felge kunde, Hånd bleff og sen til it breff aff reqvisition 
til kongen aff Engeland, som hånd sig i sted anfald kunde betiene, men naar de ander 
ey hierne marserte i mod Elffuen, saa motte band sende breffuet hiemme igen og intett 
lade sig der aff merke. Hertugen aff Plan notificeret om huis trupper som ved Oldislo 
samlisz og herfra transporteris, saa og, at f. Wede[l] dem der sckulde sanke, og at jeg vilde 
sielff her fra reisse den 19 Jullij, og widere med hannem til Bensborg afftalle tage. Bleff 
g maj: Fux beordereret (!), 4 comp: aff ob: Bruns reg at lade marsere til Oldislo og same- 
steds sig in logere til de andere der ankomer, og paa alting vel agt giffue, som der forud 
sendisz. Ob: Pol vdi Oldenb: anbeffalle at vere stir se garde og paa greffsckaberne con- 
servation saa og Delmhorst god agt at haffue, og flitig at lade sig erkyndige huad muv[em]ent 
Luneborg paa en eller andensteds motte forsig tage, saa at hånd ey worder surpreneret. 



37 

Besolverte vie paa felt: mar: Wedels memorial 1 at band ingen muvement eller detasche- 
ment sekalde giere feren, vie sielffuer vdekom og armeeen ware alle sanket ved Oldislo, 
2 ey heller nagen fremmed naboe at lade anmode om farage eller andet, feren vie resolu- 
tion taget, huad med truperne forretagis sckal. — Den 15 statholder Guldenlew beorderet, 
general majorene og comendanterne og scbefs aff regementerne, og i ser de ved grentzerne 
at lade anbeffalle, aliert at vere, og sig for alle surprisser vel at forre see, ensckiont at det 
fredelige tider ere, og forintet at frygte er. Qleutnant Schack anbeffallet, Sig til Trave- 
munde at begiffue og der truperne som her fra Kebenhaffuen aff gaar, der at affbie derisz 
ankomst* og vdi god ordre paa den Holstenscke sied at lade de barqvere, og saa dermed 
til Oldisloe at marsere, med f: m. Wedel en passant at talle i Bentzbourg, og med hannem 
offaerlege, om ey nådig gierisz naaget ruterij, eller dragoner at commendere ved infanteriet 
for at recognoe8sere offueralt, forvd og ved siden Schatbinagt von Stecken anbeffallet am- 
barqveringen med truperne herfra at beffordre, og alting saa lempe, at om vinden og veye- 
ret vil foyge, at gaa til segelsz om Gud vil den 20 Jnllij, at sette sin curs til Travemunde, 
og naar hånd der ankommer, da at sende i land til gi: Schack , som sig der og infinder og 
med hannem om debarcqvering offaerlege, og saa derpaa med god maner det beffordere, 
saa med sckibene der at bliffue beliggende, og videre ordere affvarte, det indehaffuend ar- 
tollerij ey att debarkere feren normere ordere. Bleff jnstrux for cap Bierensen paa Delm- 
horst som til Frankreig sckal convojere vndersckreffuen. Besolverte vie paa ober comissionen 
offuer ruter gotzet derisz relation aff raadstuen den 5 Jullij angande nogle magesckiffter 
beregning og naaget gaahres vdleselse som liger i fleng og fellid med ryter godszet. Effter 
Guldenlew recommendation bleff ob: leut Folckersam bestilt som oberste ved det Smalenscke 
regement, derimod brigadier Trischeler ob: Bielkis regiment vdi Norge, jgen bekommed. See 
deputerterne anbeffallet fregatten Hammeren og de tou jagtter paa Elffuen, med nedig pro- 
viant til vdgangen aff Septem maaned behorig at forsyne. — Den 14 proberte vie den ny 
fason aff jeren hovitz som holte sig vel i prob: — Den 13 besaa wie p Friderig regiment 
og det Selanscke — Den 15 besaa wie garden til fods, og gi Schack reg 1 ) — Den 18 2 ) 
resolverte vie at gi: Pies foruden forrige bewilligde 1250 rdl. til telter endnu dertil, 707 rdl 
giffaisz og samme summa tillige med forrige aff regementernis casser tagisz motte, saa at 
gardens til hestisz telter i saa made koster 1957 rdl: vdi alt. Admirallitetet anbefellet at 
anordne, at ingen sckiberrom som til Franckrig med convoy agtede herfra maate gaa foren 
med bemelte convoy følte, og at captein Biørensen sckulde anbeflallisz ey feren nermere 
ordre herfra at segle Resolveret paa admirals Spåns memorial, at jeg gerne saa at sckibet 
den Suenscke Falck kunde igen repareris og conserveris om mugeligt til widere tieneste, 
saa og at den maschine til at giore fersk vand aff salt van , matte indrettisz vdi sckibet 



*) Ved disse to Notitser (for d. 13 og d. 15) er i Marginen til fe i et: Disse sckal ambarkeris til den 20 Jullij. 
3 ) I Marginen: ambarkertis vods truper til Travemunde at gaa. 



38 

Dannebroge. Oberst Råbe anbeffallet vdi ob: J Bantzau og ob Numesens fra werelse at 
haffue opsyn med national regimenterne her vdi Selland, og conferere med de vdi vorisz 
frawerelse vdi slosz louven ligende og forordenede, og effterleffue, huisz de hannem til vorisz 
tieneste forretning kande ansige at giere. Ob: Fittinghof vdi Flanderen ved vorisz truper 
bekom bestalling som brigadier aff osz, conformeret. — Den 19 *) resolverede vie at giffue 
en fregat ennu til convojerne Delmhorst, fra dem som er i Norge, effter købmendenisz aff 
Kiøbenhaffueris begiering, til Franckrig. Beffaltis admirallitetet at ad vare kiøbmendene at 
* de motte med deris sckibe gaa til Norge, dog ey fra Fleckkereen affsegle feren Biorensen 
med convojen Delmhorst ankommer, og med følger. — Den 22 reiste vie fra Kiebenhaffuen 
til Gorsor og saa widere — Den 26 ankom vie Gud vere loff lykelig og wel her til Bens* 
borg — Den 28 beffalte vie ob: Aderkas og ob: Bielke at lade deris folk fra Mekelenborg 
igen til deris regementer kalde, og Aderkas sine til regem drago:, og Bielk sine til fods« 2 
com til Altenau lade marsere. — Den 29 lod vie ved admirallitetet captein Biørrensen pa 
Delmenhorst som sckal convojere til Franckrig beordere at gaa til Norge effter den hannem 
giffuene jnstrux sig at forholde, og den den (!) liden fregat eller snaue med sig til convoje 
tage, fra Christiansand. Bleff schutbinagt von Støcken beorderet at lade artolleriet paa 
beste maade debarkere ved Travemunde eller huor det best er. Bleff vice adm: Paulsen 
anbeffallet med Homeren og de 2 jagter saa og 10 armerte evers, som hånd strax sckulde 
lade ferdig giere forst kommende torsdag, imod Dywelsz bruck eller Altena at opseylle, og 
der sammestedsz i alt stilhed intil videre at blifue beliggende, og sielff i Hamborg sig at 
begiffue, for at forsickere dennem at det ingenlunde paa dennem var anseet. Feltmarschalk 
Wedel notificeret at effter den curfyrstl: Brandenborgscke g: r: Fux instendig ansøgning, 
vie resolveret var alting intil forstkomende løffuerdag den 5 Augus til aftten alting sckulde 
stille staa og intet i mod Lauenburg forretagisz, i mediertid dog lade artolleriet marsere og 
anbarkere, saa ad der ved dog intet forsommisz. Gleut Sckack beorderet med de allerede 
ankommene og debarkerte truper, ved Travemunde, til Oldisloe vdi campementet at marsere, 
og anstal effterlade, at resten aff truperne nar de ankommer strax kunde effterfølge. — 
NB. Den 25 bekom vie effterrettning ved ceremonimester Erensckilt som kom fra Hamborg, 
att allierterne vare slagen aff duck de Luxcenborg i Brabant — Den 29 bleff delibereret 
huorledisz med entreprisen imod Batzebur sckal forholdisz, saa som effter generallernis be- 
rettning det vanskelig vere sckal sammested formellement att attacqvere dog bleff resolveret 
at sette sig fast i landet og bombardere det siden lade det en blockeret med tuend schantzer 
lige. Sckreff vie til bispen aff Eutin elier Lubek, huor vdi wie reqvirerede hannem, at fur- 
nere it proportioneret qvantum aff wogne og furage til vorisz forrehaffuende expedition, effter 
som det i slige tilfald, i forrige tider aff stifftet og capittulen er scked, huilke vogne sckal 
brugisz i steden for de adelige bøndersz, og sckal adelen derimod betalle deris qvotum 
med rede penge. 

J ) I Marginen: Seglede ▼orisi truper fra Copenh: 



39 



Augustij. .93. 

Keyserlige hoff. Beigstag Regens: Reigstate. Spanien Portngal Pohlen 
Den 5 haffde den keyserlige og Curbranden minister vdi Oldisloe hos osz audientze, for at 
deturnere vorisz trupers marche i dett SaxsenLauenburgscke, huilket vie dennem affslog dog 
att med bostiliteterne intil den 12 4e vden huad marche[n] vdi dett Lauénburgscke angick, at 
wilde continuerer de begynte vendlige tractater i Hamborg. Bleff herom eflfterrettning gif- 
fuen til Eherenschilt med ordere samme tractater at fortset te, saa fremt de andere dertil 
sckulde resolvere. — Den 6 haffde deputerterne aff Lybek bos osz audientz, og fick de en 
salvegarde for derisz bey og des tilhørige effter begering, hnorvdi disse formallier bleff satt, 
at vie dennem vdi vorisz ser protection haffde taget. — Den 20 bekom greff Revenklau it 
breff fra gereff Konigseck keyserlige envoje, med en ny proposition, at keiseren vilde lege 
100 a 150 mand i Ratzebnrg og at alle Luneborgescke truper sckulde tilbage kaldisz, saa 
snart vorisz sig ogsaa retirerede. — Den 21 bleff her paa suaret at saa som keyseren ved 
greff Eønigseck haffde giffued fortrostning til osz , at fortificationen ved Ratzeburg sckulde 
raseris, saafremt vie ey videre naget vilde forretage til at foraarssage vroe vdi creysen, alt 
saa vilde vie keyseren paa hans herom giffuene parolle haffue som mere t, og naar saadanne 
rassering var scked, vare vie genegen, i forbeneffende proposition at trede. Som jeg dene 
dag reiste til voris leier ved Ratzeburg ind leverte den Hollandscke resident Gosz it me- 
morial til osz, for ey at bombardere, og om bombarderingen allerede var begynt, det da at 
contermandere fordi ved den keyserl: proposition, sagen suntisz at korne til en vendlig com- 
position, herpaa bleff inted resolveret, mensz gott funden, at affvente huad de andere me- 
diatores desangaande sckulde vilde forrebringe. — Den 24 kom vie tilbage igen her til Rens- 
borg effter at vid (!) lode indholde med bombarderingen, i forhaabning at komme ennu til en 
wendlig forlig. Til huilken ende, vie og ob: Tomas Bulau atter til Luneburg fortreisso lod. 
Der bleff og herom effterrettning giffuen til vorisz vdenlandscke ministeri, for at demonstrere 
en huer paa sit sted, med huad moderation vie i denne saag fra begyndelsen haffuer proce- 
deret, til at forrekomme alle extremiteter og vroe. Jhuor vel ved continuation aff bombar- 
deringen, byen strax haffde kundet tuingisz til at capitulere 

Saxen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Trir. Gollen. Oottorff. Zel. 
Hanover. Den 7 fick vie breffue fra Erenschilt at den Cur Pfaltztiscke secreterer Steingens 
til Hamborg var ankommen, og bleff handsz ærende strax ambassadeuren communiceret — 
Den 15 reist T BGlau fra Jtzeho effter ordere t[i]l at abuschere sig med den Hanoveriscke 
minister Grote, effter hansz dertil giffne andledning. — Den 16 bewilgede vie paa den Cur- 
brandenburg: ministers ansogning at worisz truper ey sckulde passere Elffuen, saa fremt 
mediatorene derimod vilde forklare, sig ey vdi det Lauénburgscke vesent at meslere huor- 
paa vie derisz ministris erklering paa dett lengste til den 20 Au vilde forvente — Den 18 
bleff osz reffereret huad T. Bulau i det Lyneborgscke hosz Groth haffde forrettet, og band 



40 

der paa atter did sent, med vorisz suaar paa en huer pungt, som hannem der er er (!) vorden 
dicteret Substancen var, at sette sig nermere til sammen, dog at Batzeburg bleff raseret, at 
garantere dennem possessionen intil rettensz vdgang, og at consentere i electoratet, salvis 
juribus principam, og at osz derimod satisfaction fra riget forscbaffedisz, sckulde Lynebor- 
gerne beholde SaxsenLauenburg, at da same hertugdom osz i mod greffsckaberne sckulde 
offuerladisz. Herom bleff Eherenschilt til hansz information effterrettning giffued — Den 
20 gick ordre til Ehrensckilt, at giffue mediatorenis ministri den forste vicite. Saa og at 
giffue den Wolfenbutel leutnant som til hannem er affsckicket, til kiende at hertagens com- 
penie, som vdi det Lavenborgscke forbliffuer, sckulde effter deris begering der å parte in- 
qvarteris. — Den 28 suarte vie Cur Saxsen paa hans sckriffelse, om det Saxsen Lauenburgscke 
vesend, og reproscherede hannem at hånd ey haffde villet intrede med osz i eet nermere 
concert, naar vie hannem det proponerde, om denne saag. Suarte vie og Cur Branden- 
burg paa hånds sckreiffelse, om samme sag, og reqvirerte hannem derhosz paa alliantaen, 
om sagen ved det Leftneburgscke opiniatritte, sckulde komme til vitlefftighed. 

Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Meklenbu[r]g Darmstat Gotta. Wirten- 
berg Stu[t]kart. Plan. Voris h: aff Wirtenberg Den 14 bleff til Geismar sckreffuen at re- 
qvirere bispen aff Munsters assistantze, imod de som sig det Lauenburgscke wesent i mod 
osz kunde antage, og at lade sig derhosz forlyde, om det ey sckede, vare vie ned til at 
forlige osz med Lyneburg det beste vie kunde. Huilket vie dog for fyrsternisz sckuld 
hidintil ey haffde villet giere. — Den 15 reiste hertugens aff Suerins oberschenk, Halberstat 
tilbage igen til handsz herre, med god fornøyelse offuer handsz forrettning — Den 16 kom 
h: aff Pien effter vorisz begering til osz igen til Jlzehoe feren hånd reiste til at comendere 
den allierte arme i Flandren, og bleff han nem baade aff osz sielff, som aff voris ministris 
alting witlofftigen forrestilt huad til vorisz avantag were kunde, naar de allierte det ey bedere 
considerere vilde, saa wilde vie vere vnsckult, huad widere derudaff maatt komme. Hånd 
begreb det, altsamen saare vel, og approber te alting, loffuede at gier sit beste til vorisz 
tieneste. NB bekom jeg ogsaa it breff fra vorisz h: aff Wirtenberg at hånd haffde antaget 
den same caractere som jeg hannem til feren haffde med forseet som general aff voris 
jnfanteri nu ogsaa hosz kong Wilhellem efftersom han ingen anden i den schaije kund 
sedere, og sig ey widere en for denne krig haffde angajeret. 

Franckrig. Den 5 bekom vie breffue fra Meiercron at Franckrig ey mere wil 
were forbunden, til den seneste tractat, fordi executionen aff vorisz entreprise ey før var 
begynt, mens som ambassadeuren det samme ey declarerte, vdi dee med hannem holte 
conferencer bleff ey for gott funden, noget derpaa at lade representere, mens att affbie videre 
breffue fra Franckrig. — Den 10 berett atter Meiercron , at Franckrig ey lengere vil vere 
forbunden til den tractat om Batzeburg. Mensz ambassadeuren lod sig ey formerke, at 
vere beorderet des lige at declarere. — Den 14 gick en vigoureus rescript til Meiercron om 
Franckrigaz assistance, og at vie osz derpaa vfeilbarligen forlode. — Den 16 haffde vorisz 



41 

ministri med den Franske ambassadeur conferentz, for at reqvirere hansz kongisz assistantze 
til vandsz og landsz imod alle, som sig imod osz for den Lauenburg entreprisse ackyld 
sckulde ville declarere. — Den 17 bleff Meiercron notificeret huad vdi conferencen med 
ambassæ om kongensz aff Franck: assistance, saa og freden med Holland var passeret. — • 
Den 19 fick vie breflfue fra Meiercron huorudi band beretter, at Franckrig baffde determi- 
neret tiden til vorisz entreprise imod Ratzeburg, paa den 30 Jullij stilo veteri, mens om det 
da ey sckede, vilde kongen aff Franckrig ey videre vere forbunden til samme tractater. 

Suerrig. Den 16 bleff til baron Jul og Luxdorph sckreffuen, at forsickere kongen 
aff Suerrig, ved vorisz parole og ord, at vorisz intention ved dette Lauenburgscke dont ey 
paa videre, end at Ratzeburg maa bliwe rasseret, og roligheden vdi creisen der ved be- 
ffestiget — Den 18 haffde den Suenscke envoye audientze hos osz her til Bensborg ligesaa 
hos dronningen og princerne forat notificere dronning i Snerige min sustersz dødelige affgang. 
— Den 26 gick ordre til Lftidorf at condollere og complimentere kongen aff Suerrig offuer 
droningens min systersz dadel: affgang. 

Engeland. og Holland. Den 10 effter at den Engelsche og Hollanscke minister 
haffde hafft audiens som jeg paa et andet sted har ansckreffuet og kan findisz effter det her 
hos satte tegen *), reiste de med voris proposition om Ratzeburg til Lyneburg, og prolonge- 
rede vie til den ende terminen til att begynde at berende Ratzeburg og andere hostiliteter, 
intil mandagen om affltenen. — Den 14 kom den Engelsck og Hollandiske Leicintong og 
Hoppe med derisz mediation til bage igen fra Luneburg, mensz med en pur negativ, anlan- 
gende demolitionen, og i desz sted med naagele vitløfftige propositioner og expedientier, vie 
resolverte derpaa, at lade vden videre ophold agere vorisz arme effter tidensz og krigsz reson; 
de declarerede derimod, at i den fald derrisz herrer vare obligerede at assistere Lflneb: og 
reiste der paa til Hamborg. Til envoje Hoppe bleff samme dag en particulier paa handsz 
begering een declaration giffuen, om den cofferdie flaade, som i Fley til affsegling ferdig 
liger, at den vden fare, at bliffue anholden, sin curs til Norge og Østersøen kunde fortsette, 
buor vdoffuer Hoppe giorde mig et tacksigelsisz compliment og var hel vel fornøyet Gick 
og ordere til Lente vdi Holland, i conformitet aff den declaration som Hoppe haffde faaet, 
anlangende coufferdi flaaden som er destineret til Norge og øster søen. — Den 17 bleff til 
Lente vdi Holland sckreven, at saa fremt Engeland og Holland sckulde sckicke en fiode 
eller esqvader imod osz, at vie da ingen mesures videre med Zel og Hanover vilde hollde 
mensz gaa offuer Elffuen i derisz land, og søge osz ved dennem at forschaffue satisfaction for 
alt sckade og spott, osz aff Engel: og Holland kunde til foygisz. Det same sckal alle frem- 
mede ministrisz declareris. — Den 19 bekom vie breffue fra Holland, at endnu intet vist 
var resolveret om den esquadre, som til Øster søen imod osz sckal vere destineret. 

Garner og finans. Cantzelij. J ustis. Politije. Den 3 haffde deputerterne aff 



') I Marginen : NB og et Kryds. Jfr. nedenfor S. 42. 

VU B. i H. (1888.) 6 



42 

Hamborg aud[i]entze hosz osz og reiste content bort igen fra Oldisloe. — Den 6 marserte 
vorisz fortruper til det SaxsenLavenburgch huor hos Leuendal var med voris ny liff regm 
dragoner og flere ryttere. — Den 7 marserte feltmar: Vedel med hel cavalderiet og drag — 
Den 8 marserte gi Schack med jnffanteriet og ar[to]lleriet. Same medag var jeg til gest, hosz 
h: aff Pløn, og bekom jeg fulkommen effterrettnin at min syst dronningen vdi Suerrig var 
død. Om afitenen kom jeg igen til Oldisloe. — Den 9 reist vie fra Oldisloe til Pinnen- 
berg for att vere saa vel armeen som tractaterne i Hamborg des nermere — Den 10 l ) 
haffde Bngelscke og Hollandiske ministri Lexcinton og Hoppe hosz osz andience, for att for- 
lige osz med Lyneborgerne og holte straxsen derpaa conference med voris ministri — Den 
11 lagde vie sorgen an for min suster dronni[n]gen vdi Suerge, og gick order til alle voris 
vdenlanscke ministris og betiente att antage sorgen for dem sielff og alle deris domestiker. 
Bleff og bestil at vdi 14 dager scknlde ringisz vdi byerne tou gange huer dag om formedag 
fra 10 til 11 og om afftenen fra 5 til 6 slet saa og vorisz liberi, som 3 gemaker til Kiøben- 
haffen at betreke sa og liff careterne att betrekeisz. — Den 15 reiste vie til Jtzeho. 

Militer. og atsckilligt. Den 2 reiste vie til Oldislo, huor woris armee stod samlet 
— Den 3 holte vie reveuen aff vorisz armee, huorudaff en ey ware ankommen aff soen 3 
compenier aff garden til fodsz og 3 compe: aff p: Frideriks regement. — Den 4 bleff vdi 
krigs conseillet vdi Oldisloe aff os gott beffundet og resolveret, 1 att cavalderiet altsamen saa 
vit icke til Batzeburg blockering nodig vere motte, att lade marsere lige til Elffuen og 
sammestedsz Lauenburg og de andere poster att occupere og viedere recognoessere om man 
Elffuen kunde passere, og paa hindside i ser vdi det Lauenborgscke posto fatte, og siden 
trecke jnfanteriet saa meget nødig were motte jlige maade derhen for at meintinere sig, 
huor mand da videre messures kunde tage. 2 at 2 regem: cavald og it suadron dragoner 
med det ganscke jnfanterie for Batzeburg sckulde reticke den indslute og alting ved artol- 
leriet til bombarderingen att giere ferdig mens feren nermere ordere ey der med att be- 
gynde. 3 Artilleriet att medfolge jnfanteriet og sig ved eller om Batzeburg huor best be- 
ffindis att sette, saa de til bombarderingen strax ferdig were kunde naar begeris, saa og naar 
jinfanteriet til Elffuen sckulde beorderis de straxsen det behorige artolleri der til forordenet strax 
med dem marsere kunde, og det offrige og am unitionen vdi Møllen att lade bevare, 4 att der aldelisz 
ingen sckud for Batzeburg sckulde giørisz, foren mand saa huorledis det affleb ved Elben, saa 
da vide resolution om bombardering sckulde tagisz. — Den 5 effter foromrorte, bleff jnstruxtionen 
for vfm Wedel expederet, sa at cavalderiet den 7 Au og jnfanteri den 8 Au med artolleriet 
fra Oldislo sckulde opbrttde. Bleff vice admeral Paulsen jnstrux giffuen, fornemlig at decke 
landet, og sig med hos sig haffuende farteug saa postere, saa band alting som i saa made 
aff fintlig offuer vilde hindere og aff verrige kunde, aldelisz intet at hindere commercierne paa 
Elffuen ey heller giøre Hamborgerne naaget fortred, mens lade altsammen, ja en og Lyne- 



l ) I Marginen: NB og et Kryds; derover E h (o: England, Holland). Jfr. ovenfor S. 41. 



43 

borgerne sielff, naar de jckund med kiobmandszkab frem og til bage ville, og ingen militer 
eller militie inde haffuer, vbebinderet passere og repassere lade Bleff og att sckillige sovo- 
garde breffue vdgiffaen sa og for hertoginde Eleonore Charlotte og en landt marsckalek 
BtUau Bleff fonStocken schutbinagten anbeffallet att detaschere sckibet Helena for att fore 
sckibsz tommer til Copenhagen — Den 6 bleff f m Wedel tilsent copie aff den resolution, 
vie baffde giffuen den keyserlige og Brandenborgscke envoye, og hannem anbeffallet sig 
dereffter att rette, og aldelis ingen hostilitet at begnnde eller forretage, feren ferst kommende 
loffuerdag den 12 Au og i mediertid holde alting i god ordere, saa ingen kunde haffue 
årsag sig att besuerge. Declarerede vie oberste Bars aff liff regementet att were brigadier 
til hest. Oberste Leuendals regement dragoner declarerte vie til att vere vorisz liffregem 
dragoner herefften — Den 10 schutbinagt von Stecken beorderet at detaschere Tomleren 
som Håbet til att hente sckibsz timmer fra Holst[e]in og fore det til Kiebenhaffuen. F m 
Wedel anbeffallet at indeholde, intil fredagen den 18 Au. var forleben, saa som den En* 
gelsche Lecsinton og Hollansk Hoppe der om baffde solisiteret, at anholde med hostiliteten 
at begunde. Huilken ordere og gick til gi Schack vdi fft m Wedels fra werelsze. — Den 
11 giorde vie schutbinact von Stoken til vice admiral og at nyde v adm gaje. Ankom 
resten som var 6 compenier til fods som baffde veret vdi seen lengere en de andere og 
marserte strax til armeen ved Ratzeborg. — Den 14 bleff f: m: Wedel fra Finenberg be- 
orderet, at band alting efftor hansz jnstrux, til bombarderingen aff Batzeburg sckulde lade 
ferdigholde, og nar alting war ferdig da paa en gang at begynde fra alle sider, siden alting 
til en blockade offuer alt att anordne, saa mand ved tidens lengde dem vd sulte og der 
ved tuinge kunde, om bombarderingen ingen effect som en del tuiffler paa motte giare, 
saa og at offuerlege med generallitetet og g. commissariatet huor mange regimenter i dett 
Lauenburgscke, og huorlenge de der kunde subsistere saa mand dennem vet tidensz lengde, 
til reson kunde bringe saa og huormange regementer vdi fyrstendomene sckulde forbliffue, 
og buad som tilbage til Dannemark sendis sckulde Vice admiral Paulsen beorderet far- 
teuget pa Elffuen strax at besette, Luneborgerne ey tillade nagen sckantze paa den vdi 
Elffuen beliggende jnsul Nefihof, at lade byge, mensz sligt med magt at bindere, huisz de 
det ey effter vendlig erindering maatte effterlade. — Den 16 statholder Guldenlew beorderet 
at lade comendanterne vdi Bergen og Christiansand att vare, og see sig for, for Engelen- 
derne og Holenderne om de med en esqvader sckibe i Norge motte ankomme, i ser vdi 
Christiansand for den der ligende cofferdiflode som til Franckrig aff vorisz og Suenscke 
er destineret. Saa og vorisz convoie huor cap: Bi ørensen er paa, at vare, at sig vdi agt 
tage, saa og at guarnisonerne med 2 comp: sckulde forsterkisz og brigadier Arnold, eller 
bands obl: at gaa der med til Christiansa[nd.] Med disse orderes er en expres aff mine la- 
qveier, igennem J udlån reist, for at offuergaa til Norge, och duplicat med posten sent — 
Den 18 bleff meldet, til f m: Wedel, at som generalitetet det ey practicabel agtede at passere 
Elffuen, da det der ved at lade forblive, i mediertid sig vel samestedsz ved Elffu[e]n sig vel(!) 

6* 



44 

postere og forre see, destligeste att begfinde med bombardering saa snart alting var ferdig. 
— Den 19 bleff f m Wedel anbeffallet at forlege de Wolffen batelske compenie som i det 
Lauenburgscke staar paa de steder huor han det best og rådeligst beffant, og forscbaffne 
dem subsistance aff landet. — MB Den 20 forrettede jeg min devotion og coinmunicerede 
jeg her til Bensborg hosz vons egen confessionarius d Peter Jespersen. — Den 21 reiste 
vie i Guds naffnen til vorisz arme for Batzeborg og kom same afiten en liden mil derfra 
kaldisz -Birckentin,* huor jeg fornam att voris fm: Wedel effler giffuene order allerede haffde 
begtint, og brag jlden vdi byen ved bombardering hfiilket continuerede og helle natten. 
Bekom vie og efflterrettning fra gi Dumenil, att ved hansz post kaldisz Netihaus war Elffnen 
lett att passere, med pontons og broer att gior deroffuer, huortil dog behorig artoUerie og 
jnfanteri behoffaedisz. — Den 22 om morgenen ankom jeg vdi leyeren ved Katzebnrg og 
holt der conseil med de nerwerende generaler, som Gulddenlew, Wedel, gi Sohak, obsec 
Harrebo, g m Cormallion, g m Schultz, oberste Harrebo, og estats rad og comissar. Meier, 
bleff aff osz resolveret og for gott fu[n]den 1 att forsette bombarderingen offueralt, paa beste 
maade, saa lenge der forrad beffantisz, 2 jndslute Batzeburg paa det beste mugeligt, huor 
til sckulde amplogeris 6 battallions med 3 granader comp og to regimenter til hest, og en 
suadron dragoner og der hosz bliffue en g m, og lade strax tuende schanser forferdig paa 
bege sider aff vandet som gaar der fra til Lubeck for att bindere til forsel. 3 ved det 
Lftbscke huusz med 30 mand posto at fatte saa de aldelisz inted fra Lubek, til Batzeborg 
kunde bekomme, saa og magistraten vnder handen at ansige, at ey hemmelig eller offuen- 
bar dem med naget att assistere, saa og at lade patroller med cavalderiet runt omkring at 
intet derudi kan bringisz. 4 med alt resten aff truperne at marsere lige til Elffuen, og 
der alting ved Neuhusz til Elffaen passering at anordne, saa nar mand nermere dertil re- 
solvererdeQ) man da kunde passere Elffuen, 5 det store artiUerie effter fuldente bombarderin, 
til sckibene ved Travemfinde, saa vit til Kiobenhaffn sckal, og resten til Gelyckstat, saa vit 
ey ved Elffuen nodig giørisz, og vdi schantzerne til blockaden behoffuisz at bortsende 6 
commendererde(l) jnfanteri og dragoner vdi Mellen intil videre henlege. 7 truperne som til 
Elffu[e]n sckulle at lade med felge: 6. 12punder 4. 4pund og saa mange regement styker som 
ey til blockaden behoffuisz, og dem med alt tilbehør forsynisz, det beste aff artilleri hestene, 
der hos att lade for bliffue, og det tilsckade kommene artiUerie strax til von Stecken, til 
Travemunde beligenge(S), at sende. Og bleff bombarderingen continueret hele dagen og felg- 
gende natt, og besaa vie heUe situationen runt om stededt builket war ganscke op brent, 
med alle deris casserner derud inde, saa at intet resterede vden domen og kirken hertagen 
aff Mekelenburg husz og en liden kirke i byen — Den 23 bekom jeg effterrettning fra 
vorisz mini8t[r]is som vie effterlod vdi Bensburg, att den keyserlige og andere mediatores haffde 
forreslagen att indelege 50 a 100 m: keyserlige til it seqvesterum, hnilket vie lod osz be- 
ffalde, gaff voris f. m: W: order at inde holde med bombarderingen, det bleff effter kommet 
og entisz den 23 til medagens moltiden war holt. Og reiste jeg til Bircantin, huor jeg haffde 



45 

garden til best hosz mig, builken jeg beorderede att marsere til Oldislo igen den 25 og der 
att forbliffue til nermere ordere. Som jeg den 23 var ankommen sildig til Oldisloe. reiste 
jeg den 24 om morgenen tillig derffra til Rensborg buor jeg ankom mod medagen 1 ). — 
Den 25 anbeflaltisz f: m: W: her fra Rensborg att continaere med stilstanden intil videre 



1 ) Paa et indlagt Ark, ligeledes skrevet med Kongens egen Haand, gjengives dette Sidste gaaleøes: 
NB apart jurnal. for mig. vdl en hast. AngnBti den 21 reiste jeg til armeen, eller til vorisz jnfantefl 
og artillerie som ataar for Rattzeborg, og som Jeg kom til Birckentin om afltenen, fornara jeg at feltm 
Wedel, effter vorisz til føren giflen ordere haffde allerede ved bombardering giort stor effet bade vdi 
demontering aff deris derudinde haffnende canon[e]r, som ogsaa, att strax vdi begundelsen, inden 
3 timer alt byen, samt casserrene stod vdi b[r]and, hailket bom barder! o contlnoerede den hele natt, 
og som jeg did kom den 22 Aug for att stille videre orderer til nermere desselns*), saa og att 
sielffer vilde bese situationen aff stedett, saa contlnoerede bombarderingen, og som jeg haffde taget 
mit qvarter igen om afltenen til Bircanttn, saa Kom om morgen, den 23 Ang eflterrettnin aff voris 
til Rensbnrg effiterlatte mlnfstri, att den keyserlige og andere medtatores til bød sig att indlege 150 m. 
keyserllg derud i til seqvesterum, hnilket vie lod os beffalde, og der paa gafffle voris feltm ordere at 
indeholde med bombarderingen, mensz saa som situationen fra lt sted aff batterierne til de andere 
vare hel vUlefftig saa kunde det ey føren medagen endlsz offueralt, NB om morgen kloken var 7 
slet sente de bad vd med en tambur for att forstendige fm W, att der var tuende geis[t]lige som 
hannem begerte att talle, buorpaa band fyrst lod suare att jngen tid nu var med dennem att talle, 
dog som der saais tuende faaner fra domkirken en vid og en rød, lod fm dem ved en tambar igen 
sige at naar de geistlige vilde talle med han o em da motte de komme, som de nu foredrog deriaz 
miserabele tilstand derudinde, og bad for Gud sckul at sckane domkirken, suarte fm dennem att haff[ue] 
bekommed orde[re] at ophøre med bombardering og hånd advarede den nem att saa fremt vorisz saa att 
de derudl arbeidede, saa beiede han ey lengere med att begynde igen, huor til, att anhøre, band haffer 
taget Tomas Bulau til sig, hoilken ogsaa var ankomen med sine beviste propositioner huor paa Tie 
hannem jngen positif suar haffuer giffuet, mensz stor forsickringer aff personel amitte og at vere 
jntentioneret att tractere med dennem paa resonable maade. Og lod vie Ts Bulau sckrifue med <le 
geistlige it breff til sin achvoger Grott, vdi Ratseburg for att lade hannem vide, at vie dennem dilatlo 
haffde giflen til den 27 Aug inclusive, huor aff jeg lod Bulau tage slelff copie aff sit eget breff for at 
kande fremvisze Luneburgerne att de desto bedere sckulle tro hannem, her aff haffuer Harrebo og 
saa tageft] it copie: Jeg reist om effterniedagen derffra til Oldisloe, om afltenen, den 24 Bartolome drog 
jeg fra Oldisloe klocken 5 om morgenen og kom om medagen klock 11 her hid til Rensborg. 

*) Vdi krigs conseillet huor Guldenlev og fm W: gi Schak gm Schulten og gm 
Cormallon ob Harebo og obse: Harbo og Meier, tilstede vare, bleff spurt huorlenge armeen ennu 
kande sabsistere vdl dett Lauenbargsehe , bleff aff Heler formelt 14 dag endnu, og aff fm W att alt 
armeen var vdl god tilstand endnu og formente nock Ilt lengere att kunde holde de (!) det der, 1 bleff 
resolveret endnu 3 dage att continuvere med bombarder. 2 saa til att affføre artolleriet behøffuedis 3 
dage det vdygtige til Copenh: att forsende, og huad der fra var kommen, og det der henhørte til 
Glyckstat att lade det gaa ned ad Stekenitz paa Allena(!) og til Glackstad og der fra til .vands 3 be- 
holde 6 12p. 4 4p og regemenstykirne hosz jnfanterlet og i mediertid dett bortførtisz, 4 sckulde 
leg i s tuende schanser en paa en og paa den anden side aff Sualkenber og den anden side aff den 
rlvlere som gar til Lfibek for at hlndere dem alt til forsel aff provision, besette huer schanse med 
naagele folk, og sette hos en huer 3 battalllon, NB er 6 battalllon, S og siden marsere vdi 3 dage 
med jnfanteri og det nødie(!) forbemelte artollerie lige til Elben hosz vorisz cavalderi, NB der sckulde 
og 2 regementer til hest og en suadron dragoner holde landsiden for de Ratzeburger Indesluttet og 
continuerllg patrollere paa det de ingen til førsel bekom maatte, som ey da er mugeligL Mens kun* 
skaber ere ey att forhindere. T Bulau erinderede, att der maatt sendisz til geheime raad Erenschilt, 
vdi forrad, it salvum conductum for de Luneburger naar de det begerede, de des snarrere det kunde 
bekomme 



46 

ordere, og at de vdi Ratzeburg og med deris arbeide sckulde ophøre, eUer om de ey vil da 
at fyre in til dem til de ophorer. Bleff vice adm: Paulsen og major Halberton commenda: 
pa Hitlerschantz, anbeffallet alting paa schantzen saaledis anordne, saaom en Hollandis 
fregatter kom, og Elffuen opgaa motte, de det effter vendlig advarsel, med magt kunde 
bindere, og at v ad Paulsen til den ende med fregatten Hummeren sig ved schantzen 
sckulde forffoyge og assistere comendanten vdi alt, og med buerandere om alting behørig 
afftalle at giøre. — Den 26 bleff denne ordere til Paulsen og Halberton contramanderet 
efftersom man formente der inted war att beffrygte fra denside, og v a P anbeffallet det 
armerte farteug att affschaffue, og folket affbetalle, dog saa fremt band motte formene, att 
Luneborgerne ennu naget sckulde vilde tentere eller naaget farteug samble da med det 
armerte farteug eller ewersz affscbaffelse ennu en par dagersz tid at anssee. Captein Biø- 
rensen beorderet som intet er at beffriigte, da i Jesu naffuen sin reise med hos sig haffuende 
cofferdi flaade til Franckrig at fort sette. Deputerterne ved søe estaten anbeffallet de 
fregatter som v a von Støcken bos sig baffuer at lade forsyne med nødig proviant til Oc- 
tober maanisz vdgang. — Den 27 bekom i: m: Wedel paa ny ordere att lade alting vdi 
rolig tilstand til videre forbliffue nemlig torsdag inclusive, safrem de vdi Ratzeburg 
jcke begiinde at arbeide, og at fm: W: motte en de[r]inde werend conducteur ved 
naffuen Strautz tillade att vdpassere, saa og at lade comendanten gi Bodavit og president 
G rot nogen forfrisckening tilkomme. — Den 29 bleff feltm Wedel aff os anbeffallet, at om 
ensckiønt forst kommende torsdag den 31 Aug var forbie, band jcke des mindere intil 
videre med alle hostiliteter sckulde indeholde. — Den 30 deputerterne ved søe estaten an- 
beffalled at vere betenckt paa andet farteug til Travemunde at sende i steden for Tomleren 
og Haabet og Helena, som til timmerhentelse bliffuer bruget. 

September. 93. 

Angande mediation Keyserlig hoff. Beigstag zu Regensbur. Reigsst&ete. Spa- 
nien. Portugal. Polen. Den 1 bleff mediatorene i ser den keyserlig, Brandenburgsk og 
Suensck tilstillet voris ultimat, om det Ratzeburg vesendt, med en formal projet aff en 
tractat deroffuer som haffuer til fundament keyserensz proposition at lege i Ratzeborg en 
salvegarde, eller og creisfolk in til sagensz vddrag, huormed de til Luneborg bort reiste og 
bewilgede vie til desz annammelse, dilation intil den 7. Septemb inclusive. — Den 7 kom 
den keyserlige og Brandenborgsck mediateures tilbage igen fra L fineburg, med een refus, 
anlangende voris seneste projet og vltimat, og at Luneburg derimod haffde proponeret en 
arbitrage, naar i sagen først er dømbt. — Den 9 bleff dennem herpaa suaret, at vie i denne 
Lfineburgscke proposition, som et pur ameussement ey kunde trede mens endnu til anna- 
melse aff vorisz ultimat dennem vilde giffue tid, intil den Suenscke envoye som vil reisse 
til Luneborg og ennu soge at persuadere hertugerne til at annamme samme projet. huor- 



47 

med de sampligen til Hamborg bortreiste. J mediertid bestiltis alting at ferdig giøris til 
Batzeburg attacke til lofluerdag den 16 7btem. — Den 16 kom fra mediatorene et projet, 
til en tractat om Batzeburg, som aff kongen aff Engeland sckal vere formeret mensz som 
det samme ey i sig holt een total demolition mensz remeterede denne saag, intil aff keyse- 
ren vdi successions sagen var bleffuen decideret, bleff det projet aff osz ey antaget, mensz 
derimod it andet, aff osz formeret, og det til Eberenschildt sendt. — Den 17 mod afftenen 
kom uformodentlig effterretning fra Hamborg at hertugen aff Zel endelig haffde fattet den 
resolution at demollere Batzeburg og ickun 200 mand til possessionens maintinering der i 
landet at lade forbliffue, — Den 18 vie re[s]criberede der paa til Eberenschildt, at vie ad 
protocollum vilde consentere at de 200 mand der maatte forbliffue, mensz ey kunde lade 
det influere vdi tractatet. Der paa satte jeg min reyse for til Oldislo, Mellen for att were 
i nerwerelsen ved vorisz truper og Batzeburg, og sen te Bevenklaw Plesse og Jessen til 
Pinnenberg for at bringe tractatet tillig med Ehrenschilt til ende, saa og samesteds aabene 
post breffuene og derpaa att kunde suare desto snaarere huad nodwendig eragtis motte og 
ellers jdelig at refferere huad som ved mediation og ellersz passere maatte. Vie beholte 
hos osz paa voris reise til Mallen Guldenlew og J Jul. — Den 21 ankom til osz vdi MoUen 
secreter Jensen med et projet som vorisz ministri med mediatorene til Pinneberg intil vorisz 
approbation haffde adjusteret; vie expederte hannem strax og approberte vie det samme, 
foruden at ved den punct, at dette Batzeburg, igen i forrige stand vie lod anectere, vden 
naagen fortification. — Den 22 bekom vie med ordinancen den vfformodentlig effterretning 
at hertugerne aff Lyneburg paa ny haffde giort schansement vdi.derisz resolution, og vilde 
nu simpliciter antage vorisz forste projet, om keyserensz salvegarde. Vie re[s]criberde der paa 
til vorisz ministrer i Pinneberg, at saa som Luneb: samme projet aldelisz haffde rejetteret, 
vie og ey widere dertil kunde were forbunden, mens forbliffue ved det siste, til Pinnenberg 
forfattede, og sckulde det ey imod tagisz, og var intet andet att giere, end at soge sig byen 
Batzeburg ved force at bemegtige, eller og vdsulte dem derinde, og saaledisz Zel og Hano- 
ver til reson at bringe — Den 23 kom Jensen igen til osz i Møllen om afftenen, berette at 
det var same dag mediatorene insinueret i Hamborg aff vorisz ministri og at sagen endnu 
i adsckiUige puncter difficultertis. — Den 24 sondagen bleff s: Jensen igen afferdiget til 
vorisz ministri vdi Hamborg med projettet som vie nock resonabel beffant vden noget lidet 
dog ey aff synderlig importanc. Vie lod hannem og medgiffue paa huad maad vie haffde 
beorderet vorisz f: m: Wedel sig at forholde med aff marce aff vorisz truper, par degres, 
som de fuldbragte deris werker om og i Batzeburg at demolere: — Den 26 mod afftenen, 
kom Bevenklaw Plesse og Jessen fra Hamborg til osz vdi Møllen og bragte med sig eit 
projet paa huad fod mediatorene formente att Zel og Hanover endnu at kunde bringisz, til 
at tage imod det Pinneberg. projet, om demolitionen, nemlig at i steden for 14 dage dertil 
bleff accorderet 3 vger i alt, saa og at vie vilde lade osz beffalde at retirere vorisz trup. 
en halff mil fra Battzeburg, strax effter ratificationen , saa og all vorisz militie aff landet, 



48 

in til 2 regemente til hest, og 6 battallions, som 14 dage, paa vorisz bekostning vden fu- 
raje der sckal forbliffue. — Den 27 holtis conseil offuer adsckilligt, og for at adjustere 
trattatet om Batzeburg, saa at de den sielff sckulde rasere og ickun beholde 200 mand til 
possession aff landet, dog vden nogen festning vdi landet mere at opbyge. — Den 28 reiste 
vorisz roini8t[r]i med approbationen aff projettet til Hamborg igen. — Den 30 beretter vorisz 
ministri at ratificationen aff tractatet med de Luneborger og oez, ved mediatorene var vd- 
wexsellet vdi Hamborg, den 29 September Micbelis dag, saa at man kan tacke God, og were 
velforneyget, at man ser, at de hoymodige ogsaa kan ydmygeisz. Same dag mod afftenen 
kom den Engelscke envoje Lexcinton og Hoppe fra Holland til osz i Hellen, for at affle- 
gege(l) derisz compliments offuer dene tractat og toge derisz affsckedsz avdience med alle, 
reist strax andendagen bort igen. 

Wolfenbtlttøl. Mtinster. H essen. Meckelenbnrg. Darmstat Gotta. Wirten- 
berg Stucart. Flan. Voris h: aff Wirtenberg Den 4 sckreff vie til hertugen aff Flan og 
gratulerte hannem til hansz commando i Flanderen. Vie sckickede hannem derhosz vorisz 
ultimatum om Lauenbuigscke sagen. — Den 11 bleff til hertugen aff Plon, og alle vorisz 
vdlandiske betienter, effterrettning giffuen, om den til den Suenøck envoje tilbagekomst, paa 
ny giffuene dilation, og dennem derhosz tilsekreffuen , at alle ting var ferdig, derefter strax 
at igen begynde bombarderingen, og eller i andere maade at attacqvere Batzeburg, for at tuinge 
garnisonen til at rerne platzen. Bleff resolveret, att Geismar sckal komme til bage igen, 
og at den vnge gref Wedel sckal sckikisz til det keyserl: hoff, huorom greff Kanigszeik, 
har giort adsckillige instanzer. — Den 14 gick atter ordre til vorisz hertog af Wirtenber 
vdi Brabant at holde sig parat for att komme tilbage med vorisz truper, saa snaart de 
Lyneburger revocerede derisz Der hosz bleff hannem tilsent de reqvisitorialier til de far- 
ster og Staterne, huisz land hånd med dennem sckal passere. Saa og at offuer levere k: aff Enel:(!) 
mit forige breff. Gick ordere til raad Meinken at de WolfenbQttel[s]cke truper vdi Flan- 
deren med vorisz sig maa coqjungere, for at komme tilsammen og tillige tilbage, saa og at 
vie atter haffde recommenderet i Franckrig promte betalling aff subsidier som de fra Franck- 
rig haffde at pretendere Beqvirerede vie hertugen aff Mecelenburg Suerin at assistere vorisz 
truper med naagen viveres og furaje saa som in causa communei. 

Franckrig. Den 2 haffde vorisz minist[r]i med den Franscke ambassadeur con* 
ference offuer den seneste tractat anlangende den Lauenburgscke sag. Og declarerede band 
paa hansz kongisz vegne, at vilde ennu efiterleffue tractaten saa fremt ved en blockering 
eller formel attacqve Batzeburg endnu sckulde emporteris. Vilde og betalle extraordiner 
subsidierne, saa fremt deraff een kreig opkom, og til kommende campannie continuerede. — 
Den 4 herpaa bleff hannem s uåret, at vie med denne resolution ey kunde noygisz, mensz 
forbleff ved tractaten som vie paa vorisz side allerede haffde exoeqveret, der hosz bleff 
bannem til kiende giffuen, at saa fremt Franckrig vilde betalle osz de extraordinere subsi- 
dier, og der med strax begynde, saa vilde vie osz ey forlige med L&nebuig, vden med 



49 

handsz consens, vie vilde og concurrere med andere fyrster til fredensz retablisement, saa og 
til den ende, og ancuragere fyrsterne, lade vorisz truper herude paa grentzerne forbliffue, 
mens vden denne extraordinere hielp, kunde det ey scke. — Den 7 bleff vdfarligen til 
Meyercron sckreffuen om det, som med ambassadeuren i conferentzen seenest er passeret. 

— Den 11 gaff osz ambassadeuren her effterrettning, aff it breff som hannem fra den Fran: 
amba: i Pohlen var tilkommen, at Moreau var til osz destineret, forat slutte en alliantze 
imellem osz og kongen aff Pohlen. saa og at man i Pohlen ennu oynskede et egtesckabsz 
alliance imellem prin Fridrik og princessen i Pohlen, huilken kongen vil giffue pro dote i 
rede penge 500 m rdl:. Polignac roser hende derhosz anlangende hendisz person og qvaliteter. 

— Den 14 bleff Meiercron effterrettnin giffuen at wie haffde beorderet hertugen aff Wirten- 
berg at komme tilbage med vorisz truper, saa fremt Lyneburg lod sine til bage kalde, 
og der hosz de forrige orderes repeteret, om mere subsidier hannem haffde anbeffallet. 

Engeland. Holland. Den 11 bleff og til Lente vdi Holland sent den Franscke 
amba8sadeur[s] proposition gidrt til osz, paa hansz herrisz veggene at hånd vil giffue til Hol- 
land satisfaction paa de vel jntentioneredis begering, om en barriere, saa fremt de vil slutte 
freden med hannem. Lente sckal offerere derhosz vorisz garantie offuer det som Franckrig 
Statterne tilsiger. — Den 27 reffererte osz vorisz ministri som vare kornene fra mediatorene 
fra Hamborg, at Engeland og Holland presserer paa een nermere alliantze med osz, og for 
at faa mere truper aff vorisz, og huad de derimod haffde offereret, Vie resolverte derpaa, 
at lade dem giffue til igen suar, at vie ey derfra ware esloignerede, naar conditionerne in 
effectu presteris, som de offerer te, nemlig i mod 2 a 3000 mand videre securs 300 m rdl: 
subsidier, Blfftolden, satisfacti[on] fra Holland, og Spannien paa vorisz pretensioner, og een ga- 
rantie i mod alle og en huer, som osz hereffter matte attaccere, saa og slutningen aff com- 
mertz tractaten, og den seeneste alliance 

Camer. Finans. Cantzelie. Justis. Politie. Den 9 sente vie obl von Osten, 
med den seneste tractatt om den Aldenburgske sag, til hertuginden aff Tremullie for at 
fornemme, om hund den vil med signere eller ey. — Den 11 bleff resolveret at i Gluck- 
stad sckal ennu myntisz 500 m rdl: i croner imod 2 pro cento, schlagschatz, som til feren 
med joden derom er vorden accorderet. — Den 14 bleff g: r: Plesse anbeffallet, att giare den nød- 
vendige anstalt] til penge for vorisz truper fra Flanderen naar de sckulde tilbagekom, og 
der om med hertugen aff Wirtenberg att communicere og alt anstalt at giare 

Militer. og adscbilligt. Den 1 feltmarschalk Wedel anbeffallet, paa ny igen stil- 
standen at holde til den 7 inclusive, at han ey naget findtlig imedensz sckulde tentere, 
huerken mod Ratzeburg eller ved Blwen, mens imedlertid dem vdi Ratzeburg ey at tillade 
naagen arbeide at giare, mens dennem med canonerne adware at indeholde, om de ey efiter 
giffen adwarsel ey indeholte. jngen tillade, huerken ind eller ud aff Rattzeborg at komme, 
schantzerne til blockaden strax atlade forfferdige, og hulleringen for soldaterne offueralt att 
lade forferdige sa at bloccaden des bedere og lengere kundere (!) holdisz, og folket conserveris 

VII B. i II. (1883.) 7 



50 

Generallitetet og g commisariat at offuerlege huorlenge de kan vdkomme med furaje og 
om ey aff naboerne som Meckelenborg, det Lybekscke og de 4*° Lande for penge kunde be- 
kommis, og formente vie at nar ickund de 6. national regem vdi Laaenburg ved Elffuen og 
de 6 battal: ved blockaden kunde der subsistere da at lege de 4 regem dr[ag]on: og cavald i 
deris qvarterer og jnfanterie i de neste byer, og huad aff jnfant: til Dannem igen sckai 
transporteris. Naar tarsdagen (!) den 7 de Septen var forbie da med canonering og bombarde- 
ring igen at begynde og dermed continuere saa lenge der er krud og kugeler granater etz 
tiloffuers, og dermed lade artolleriet saa vit icke til blockaden nodig hiem gaa og aff mar- 
sere, og om f m Wedel sckulde beffinde at bombard: sckulde kunde giere videre effect, da 
osz dett at lade vide. V. admiral Paulsen anbeffallet det affschaffete armerte farteug, igen 
at ferdig giore, og folkene der- ved fremdelisz at conservere. — Den 2 gleutnant Pies an- 
beffallet den anordning at giore at national regementerne, ennu med en maanedsz gage aff 
qvarterene kunde vorden foreyned, som aff casserne i mediertid fick at tagisz. — Den 5 
vice admiral vonStøcken anbeffallet sig straien til Lubec, at forffoyge, og hosz vere i 
medensz med den borger bleff accorderet, som sig paa tage vil en del sckibe offuer land i 
Wackenitzen at bringe, at forffoye sig til Batzeburg, med 2 a 3 dygtige officerer a 50 ma- 
troser, nar felt: m: Wedel hannem derom tilsckreiffue maatte. Suartisz felt m: paa han9 
breff aff den 4. at hånd strax sckulde lade Amptor comisa: og M Wilster aff artolleriet hen 
reisse til Lybek og slutte med den borger, om farteugen offuer fersel i Wacenitzen, (NB 
huortil vie sielffuer aff vor eget camer haffuer ordineret 8000 rdl paa det det verk kunde 
settisz i werk). og at den dom offu[e]r styckjunker Morten, som en tønde krud haffde an- 
packet ey sckulde exceqveris, mensz hånd til sckibet ved Travemunde dog vdi arest at for- 
bliffue sckulde hen sendisz. — Den 6 admirallitetet og deputer: ved soe estaten anbeffallet 
at hen sende, fregat Suertfisken til Norge, for at affhente de stycker aff jeren til Danne- 
broge. Beorderet f: m: Wedel, at indeholde med bombardering intil videre, og jmedlertid 
berette, huad succes det med farteugesz offuerfersel og anschaffelse haffde, saa og at offuer- 
lege med generalerne om attacqven i tilfal farteug nock kunde anschaffisz practicabel er 
og om det effter reson de gere, var at forretage og hasardere og om man det store artol- 
lerie deroffuer sckulde lade bie eller og det plat ved bloccaden at lade beroe, intel enden 
aff 8tober maaned, eller bombardering forretage, og siden artolleriet lade aff marsere. — 
Den 8 bleff sckreffuen til Wedel at huisz farteuget war at faa og ingen merqelig hindering 
i mediertid komme motte som kunde giore attacqven tung og infaisabel, da attaqven naar 
alting behørig dertil var anordnet og en ferrem disposition der til giort, vdi Jesu naffuen 
da at fortsette, og lade det store artollerie saa lenge der forbliffue, saa mand dem en 24. 
eller 48 timer til faren attaccen sckulde scke kunde bombardere og canonere og saa vnder 
des favør og jld at passere wandet. Og at jeg satte alting vdi f m og gener videre got 
findende og gode conduite. Dog her hos foyct at Neuhusz og Lauenburg sckulde vel be- 
settisz, comerciene paa Elffuen ingenlunde at bindere, mensz langt mere beffordere. Bleff 



51 

v. amiral Paulsen og soe deputertene beffallet fart[e]uget paa Elffuen ennu med 14 dagesz 
proviant at forsyne. — Den 9 commendant obl: Zigeler vdi Gluckstat anbeffallet at lade 
effter fm: Wedels begiering aff følge 14. 6 p stycker med derisz til beher. Vice admiral 
vonStacken anbeffallet sig strax til leyeren at hosz fm Wedel at indfinde, og ellers med 
alt jfuer paa drive og agt giffue, at det farteug offuer land til Batzeburg kunde komme, 
og sig omhore i Lubeck om icke en 50 mattroser imod attacken sckulde angaa var at be- 
komme, pa det han jngen aff sckibene haffuede nodig at tage. — Den 10 fm: Wedel no- 
tificerte vie at effter den Suenscke envoje begering ennu 8 dagstid stilstanden var bevilget, 
dog i medens med farte uge t at fort fare det at anschaffe. — Den 13 vice admiral Paulsen 
beorderet 50 a 60. gode matro&r, aff sckibene som paa Elffuen ligger ad vd commendere 
og ellersz i Hamborg at antage og f[o]rnemlig timmer mend til att giere fodder og broer 
og dennem vnder capt. Heltis conduitte til leyeren for Batzeburg at sende. Vice admiral 
von Stacken beorderet at han effter f: m: Wedels begering 8 t0 8punder stycker fra fregatterne 
sckulde tage, og med derisz behorige raperter og en del kuller til leyeren at opsende, saa 
og sig sielff derhen at forfoyge, og tage med sig en del tauwerk og anker som og 50 mand 
matroser om de eller[s] fra sckibene kand mistisz — Den 16 bleff f: m: Wedel notificeret 
om huisz hertugen aff Suerin var til sckreffuen angande at assistere vore truper med vivers 
etz, og derhos ham beorderet at nar hertugen ansogte han hannemen(!) tillader hansz møbeler 
og kirke zirater udaff domkirken vdi Batzeburg motte lade vd passere — Den 18 reiste 
jeg til Oldislo den 19 til Mallen om afftenen. — Den 20 war vie vdi voris leier og besaa 
alle voris batterier runt om Battzeburg som beffantisz vdi god tilstand og wel ordineret. — 
Den 21 om efftermedagen beorderede vie fra vorisz qvarter i Mollen deputerterne ved land 
commissariatet og sente der for J Jul og Harreboe til dem at huer regiment til fodsz ennu 
en 60 rdl til medicamenters penge at lade betalle i ser som sig en del stige lader sig ved 
regementerne finde, saa og att tage afftaile med commissariatet saa og med feltm: Wedel 
om adschilligt og bleff osz jgen raporteret, att alting var vdi god estat saa att der var sub- 
sistance nock for cavalderiet til Novem[b]er vdgang og lengere. — Den 23 reiste jeg til 
Lauenburg ved Elffuen, for at see samesteds situationen og vorisz regementer til hest og 
dragoner som laa der ved Snacenberg, (lige offuer for pa hindsiden kaidis Attelenburg, og 
henhorer til det Saxsen Lauenburgscke). huor man kunde see ligge Lyneburg. Staden saa og 
Hamborg med de Firelande, holte medags moltid hosz gi Plesse og kom om afftenen jgen til 
Mollen. — Den 25 war jeg runden omkring Batzeburg paa alle batterierne og beffant alting 
vdi godstand, saa og farteuget der var offuer en mil offuer landet med en magine trans- 
porteret, huor vdi en kund til attacen fare 200 mand å gangen Bleff og Meyer anbeffallet 
at anschaffue qveg og fee til vorisz armee paa allesteder. Bleff og gm Schultz anbeffallet 
at lade forfferdige it land og situations kort aff det helle Lauenburgscke og E[lff]wen til Al- 
tena. — Den 26 bleff f.m: Wedel beorderet att insende dispositionen til attacken paa 
Batzeburg til wandsz, og indelingen som de forment best att giore, saa og att huer paa sin 

7* 



re- 



post sckul[de] driffue paa att dett kunde korne i stand og were ferdig Bleff Meyer atter 
beffallet om queg og fees anschaffning til armeen, — Den 27 Og som vons minist[r]i reiser 
til Hambor i morgen og at vie approberet projettet om Batzeburg, lod vie dem giffue it 
aaben pas for en person som b: aff Zel vilde sende vdi Battzeburg at den jnden tractatet 
war sluttet, maate frie in og vd passere. Bleff og liff garden til hest beorderet 
sig igen paa marcjen til Dannemark att begiffue, effter den mårs rute dem til sent worder, 
som dog ey før den 3 8tober kan fra Oldisloe oppebryde til marsen. — Den 29 bleff der 
en laqvey fra hertug aff Zel, inlat paa det giffene pas fra os, in i Batzeborg som bragte 
dem notis at tractatet var sluttet. — Den 30 vice admiral Paulsen beorderet, strax alt ar- 
meret farteug at afftacke, og med fregatten til Geluckstatt at gaa og dem straxen at aff- 
tackele og folket forloff giffue. Vice admiral von Stacken anbeffallet strax ogsaa sine stycker, 
og andet til armeen og til artolleriet og til attaqven at bruge hensente timmer materiallier 
og bodsfolket tilbage at drage, og fr[e]gatterne og farteug, vden ophold behorig at aptere, 
saa naar regimenterne som til Kiebenhaffuen sckal transporteris ankommer, de da uden op- 
hold kunde vorde ambarqveret, og strax regements visz, vden at affbie de andere, ligesom 
de ferdig bliffuer kunde aff segle. 

October. .93. 

Angande mediation Keyserlig hoff. Keigstag zu Kegcnsb: Beigszstete. Spanuien. 
Portugal. Pohlen. Den 1 bekom vie ratificationen in originale aff hertugen aff Zel vuder- 
sckreffuen Georg Wilhelm vdi det samtlige Brunsvigsche og Lyneburgscke husiszesz wegne. 
og berette osz vorisz ministri att de same dag paa mine wegne vilde tractere alle media- 
torene, saa og den Zelliscke vdi Hamborg. Kom og saa Berenstorff fra Zel og abuscherede 
sig med vorisz g: r: Plesse i Hamborg haffuer giort store contestationer om hertugerne aff 
Zel' og Hanovers gode intention, med osz sig nermere at sette. — Den 2 sckal hånd atter 
vere komen igen i Hamborg og confirmeret det samme, vdi een conferantze som hånd 
haffde hafft med g: Bevenklaw og obsecreter v Jessen. Mod afftenen kom g: r: Plesse til 
osz i Mallen, fra Hamborg, og berete osz huad Berenstorf med hannem tallet haffde, mensz 
den siste conferens hånd haffte, haffde Plesse ey kundet affbie vdi Hamborg. Paa g: r: Plessis 
erindering bewilgede vie, at mediatorene maatte giffuisz presenter saa som sagerne vare 
kommen til it ynsckelig og reputerlig ende 6000 rdl. til huer aff mediatorene eit tusende 
rdl. som var 1 den keyserl: anvoje 2 Suenscke anvoje 3 Engelscke 4 Hollandscke 5 Bran- 
denburg Fux 6 og Fallison. — Den 5 ankom vie til Kensborg, og fant vore ministri derfor 
osz igen fra Hamborg. Og bleff recreditiferne for mediatorene derisz rainistrij, effterat vie 
haffde ladet regalere en huer aff dennem, med de offuenfor beneffente, it tusende rdl: spec. — 
Den 24 gaffue vie den Polniske envoye Moreau audiance som er hid sckicket, for at soge 
for hansz konge og republiqven, att includeris vdi vorisz tractat med Suerrig til commer- 



53 

ciernis sickerhed. — Den 28 fick vie et sckreiffelse fra staden Lubeck huorudi magistraten 
sig meget besuerger offuer vorisz soldater som ved derisz tilbage mårs i derisz landsz byer 
haffde logeret. Vie suarte derpaa, at effter disse excesser sckulde inqvireris, og om det sig 
saa beffant, samme tilberligen straffisz, og bleff acterne g: rad Plessen tilstillet, for att lade 
ferst sagen ved comissariatet undersoge, huilket sckal haffue forsommed, at notificere i 
tide marcben til magistraten i Lubeck 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren, Pfaltz Meintz Collen Gottorff. Zel. Ha- 
nover. Den 6 suarte vie hertugen aff Gottorff paa bandsz compliment anlangende vorisz 
anniversal regering i fyrsten domene. Same dag bleff den Gottorffscke cantzeler insinueret, 
att som ey nu strax tractaten om det regiment, som hertugen aff osz paa en tre aarsz tid, 
vil offuer tage, kunde korne til ende, om det icke kunde scke, at osz i steden aff det qvan- 
tum som vnderholdningen aff same regiment vil koste, eit precipium aff en extraordinar 
contribution , som kunde vdsckreiffuis i furstendommene, raaatte aff hertugen tilstaaisz, 
huilket hånd haffuer taget ad referendum. — Den 7 spisede vie til medags hosz hertogen 
og min syster aff Gottorf ved Danneverk, han var meget sivil, supel, og ydmfig. — Den 
17 arriverede her igen den Curbrandenburge envoge Falison og complimenterde osz til den 
Batzeburg. saa vel til ende bragte sag, og tackede derhosz for sin present saa og for Fux, 
Lexcinton og Hoppe vdi derisz frawerelse. — Den 28 fick vie og et sckreiffuelse fra cur- 
fyrsten aff Saxsen om det Saxsen Lauenburgscke, huorudi hånd begerer at vie vilde forklare 
at garantien som er stipuleret offuer den seeneste tractat med Zell ey concernerer den Ly- 
neburgscke possession. Vie fandt derpaa for gott med suaaret der paa, endnu noget at 
indeholde, for osz ey paa ny med Zell og Hanover, for Cur Saxsen sckyld som det ey aff 
osz haffuer fortient, osz at brulliere. 

Wolfenbuttel. Mdnster. Hessen. Meckelenb:. Lauenburg. Darmstat. Gota. 
Wirtenb: Stue:. Pien Vnser Wirtenberg. Den 14 suarte vie bisspen aff Munster paa hansz 
gratulation anlangende vorisz lyckelige expedition i mod Luneburg i den Lauenburgscke sag. 
Herpaa gick ordre til geh: raad Eberenschildt, at schicke vorisz sckreiffelse til bispen aff 
Munster til generalleuttenant Schwartz, og derhosz sondere bispens disposition om en tredie 
parti, til at beffordere freden: Eberenschildt bleff og vdi samme rescript beffallet, at giffue 
effter leilighed den Zelliske minister Faberitius til kiende, at foren naget kunde scke vdi 
den forrehaffuende nermere tilsammensettelse imellem osz og Zel og Hanover, effter hånds 
og Berenstorffsz proposition, var for nøden at Zel og Hanover sich explicerede, om de vilde 
og kunde concurere med osz til fredensz restablissement, saa og huorledisz Hanover sckulde 
concurere til tractaterne, saa som vie ey kunde agn osere han nem for cur fyrst, huerken som 
konge, eller hertog aff Holstein, feren hånd derffor aff alle reigsz collegier var antagen, og 
erkient. Bleff rad Meinke til Wolffenbuttel offuer atsckillige puncter, vorisz og kongensz 
aff Franckrigsz tractat med hertugen aff Wolfb: angande instrueret, og hannem derhosz 
tilbage sckicket, effter hertugernisz begering den seneste original secret articul, om det 



54 

Saxsen Lauenburgscke vesend saa som den saag dog nu er affgiort. — Den 20 kom Geismar 
tilbage igen, fra H essen og Munster inensz vden forrettning, huad landgreffuen til Cassel angår 
Franckreig. Den 5 bleff osz refereret at den Franscke ambassadeur baffde faaet 
ordere aff hansz konge, at sondere ved voris hoflf, om det -sckulde vere osz angenehem, at 
hånd sagte at giare et dubele mariage imellem vorisz husz og det Siienscke, nemligen i 
mellem kongen aff Suerrig og vorisz princese, og vorisz elste prince og den Suensck princes 
Herpaa bleff resolveret, at ambassadeuren sckal giffuisz til kiende, att vie med fornoyelse 
haffde fornumet hansz kongisz affection imod vorisz husz, mensz at sagen i sig sielff var 
aff denne beschaffenhed , at den med stor circonspection og delicatesse vilde menageris, og 
var at beffrygte, at saa fremt conte dAvaux deraff en affere sckulde ville giare, sagen 
der ved snaarere reculere maatte, en avancere. — Den 6 gratulerte osz den Franske ambas- 
sadeur til vorisz Ratzeborgscke expedition at den saa lyckelig er bleffuen endt Hånd haffuer 
og imod vorisz ministri sig ladet forlyde at omensckient handsz konge ey alt den aventage 
haffuer nyt aff samme expedition, som band sig haffde formodet, saa vilde hånd dog lade 
betalle de 100" rdl, som osz, i tractaten om samme saag er bleffuen tilsaagt. Ambasadeuren 
talte og samme dag med mig sielffuer om den proposition aff den dobelte mariage, huor til 
jeg suart, att jeg nocksom kunde forsparge hansz kongis gode jntention og affection der 
vdaff, og wilde videre lade hannem mine tancker deroffuer viede, og det war sager som 
dependeret aff Gudsz providance. — Den 12 paa reysen fick vie breffue fra. Franckrig, at 
vie endeligen de ordonantzer paa de to maneder subsidier, som Franckrig vilde decurtere i 
mod de 100 m francker davance i den SaxsenLauenburgscke sag, var bleffuen expederet, og 
Meier er on tilstillet, og saledisz en begyndelse giort, med at effterleffue tractaten, om Ratze- 
burgs rasscring, saa vel paa Franck: side, som paa vorisz side er sckedt. — Den 16 haffde 
vorisz ministri conferentz, med den Franscke ambassadeur for at recommendere hannem be- 
tallingen aff de osz til den Ratzeburgscke sags antreprise prometeret subsidie penge, saa og 
at pussere paa den ny commercie tractat i mellem osz og Franckrig, saa og om det aff 
Fran: proponerte 3 di *° partie i Riget, til fredensz beffordring fremdelisz om tractaten med 
Cur Pfaltz, og vorisz vndersattersz sckibe, som ere i Franckrig opbragt, paa den forste 
punct haffuer hånd promitteret god betalling paa den anden og 3 di * e , at vilde forffatte et 
contre proget om commersierne, paa vorisz seeneste projet, saa og formere en plan om det 
3 di *° partie i Riget, anlang Cur Pfaltz saa vilde band og derom, om nermere ordre sckriffue, 
og recommendere vorisz vndersaattersz satisfaction som vret var scked. — Den 17 gick 
herom og ordere til Meiercron. — Den 23 haffde vorisz ministri att(!) conferentze med Franscke 
ambassadeuren offuer een 3^ parti og bleff dennem aff hannem eit projet tilstilled, paa 
huad fod samme partie kunde oprettisz, derudi fornemmeligen bestaande at forst declarere 
sig til freden paa den fod aff de seneste propositioner, som Franck: derom til det Rom- 
merscke rige haffuer giort, og sa fremdt freden ey sckulde falge, da at tuinge med waa- 
ben dennem der til, som sig freden opponerer. Vie fant herpaa for gott, at paa vorisz 



55 

side eit contraprojet sckulde formerisz, og der vdi specificeris huad vie, i ser, for at anga- 
gere osz saa viit med Franck: igen aff samme crone kunde haffue att forvente, saa vel 
subsidierne angande som til vorisz satisfactions erlangelse, aff Riget, Spannien og Holland 
som derwed tabtisz. — Den 26 haffde voris ministrij for den 3*"*° gang conferentz med 
Frans: ambassadeuren for at igennem labe med hannem hansz offuergiffuene projet foren at 
formere it contre projet — Den 28 blefif osz forrelest contreprojettet, til en 3*" partie med 
fyrsterne i Riget og Franckrig, og bleff gott funden at begere 50 m rdl maandlig, til at holde 
10* mand parat i Holstein, saa lenge campannigen waarer og 800* rdl: naar det sckulde 
korne til krig, eller action med een avance aff 100™ rdl: til att sette osz i posteur, strax 
effter tractatens ratification, og 200* rdl naar krigen er resolveret, doch sckal dene avance 
i subsidierne decurteris — Den 31 bleff om det som til Luxdorof(!) forrige dagen war meldet, 
den Franske ambassadeur effterrettnin giffuen, saa og at hansz konge effter neutralitets 
tractatet reqvireret, osz assistentze at giore saa fremt viie sckulde resolvere til repressal- 
lierne aliene, og derfforre i vidtlefftighed med Engeland eller Holland forfalde. Bleff hannem 
og tilstillet vorisz contre projet til en 3** partie til fredensz beffordering. Saa lod vie osz 
ogsaa hosz hannem besuerge at mand giorde endnu difficultet i Franckrig, at betalle de 200" 
livers, som effter den seeneste tractat om Ratzeborg endnu resterer, aff huilken difficultet, 
hånd intedt haffuer wildet viide. Huilket samme bleff Meiercron sckreffuen. 

Suerrig. Den 13 lod vie affgaa it kamer sckriffuelse, til kongen aff Suerrig, for 
at tacke hannem, for hansz mediation i den Saxsen Lauenburg. saag. Gick og ordere til 
Luxdorff at offuerlewere samme vorisz sckreiffelse til kongen aff Suerrig, derhos bleff hannem 
og anbeffallet, at fornemme kongens aff Suerg tanker, om det nu ey var tid at giffue, offuer 
den seenest imellem osz sluttede tractat repressallier i mod de krigende partier, som 
vorisz bege vndersatter sckibe hidintil haffde opbragt, og desz restitution, eller satisfaction 
derfforre til dato difficulteret. — Den 30 bleff Luxdorf beffallet at insistere paa en positive 
resolution, om Suerrig effter indholden aff den seeneste tracttat med osz vil giffue repres- 
sallier eller ey, imod Engeland og Holland; huor ved hannem mangfoldige resons bleffue 
furnerede, til at beviise, at ingen satisfaction i gode aff dennem er att forwent. 

Engeland. Hollandt. Den 20 bekom vie breffue fra min broder prince George 
huorvdi hånd osz gratulerer offuer den Ratzeburg. expedition. Vie talte samme dag med 
vorisz mi nist ri om, huorledisz hannem best kunde forhielppisz til hånds fordering hosz 
keyseren Engeland og Holland i steden for handsz til hert: aff Gottorff restituerte hannem 
pant satte ampter Tremsbuttel og Stenhorst, og fant vie forgot hertugen sielff i sagen at 
engagere. — Den 21 gick ordre til raad Pauli, ey videre at insistere paa en audientz hosz 
kongen eller dronningen aff Engeland med ceremonier saa og, at preparere sig for at komme 
til bage igen i mod foraaret. — Den 24 suarte jeg min broder p Georg vdi Engeland paa 
hånds gratulation, om vorisz lyckelige expedition imod Ratzeburg. Gick ordre til Lente i 
Holland, at protestere mod den explication, som der vil giffuisz conventionen, om farten til 



56 

Franck:, nemlig at til vorisz vndersaatter ey war tillatt, att lade vdi Ostersøeen foruden 
vorisz egene haffuene, der dog, den 4 articul det contrarium ved klare ord er stipuleret: 
derhosz at lade sig formerke, at om ensckient band ey haffde ordere at giore naagen 
widere instantze om satisfaction for vorisz vndersaattersz opbragte sckibe, end at beråbe sig 
paa de aff hannem og den Siienscke anvoje siste offuergiffuene meraorialier, saa kunde 
Statten dog sielff vel tenke, huad paa det siste derpaa vil følge, om ingen satisfaction der- 
paa i mindlighed sckulde giffuisz 

Camer. Finans. Cantzelij. Justis. Politie. Den 6 resolverte vie paa adsckil- 
lige particulier sager i fyrstendommene, angande i ser om Bechoffesz contribution og Bram- 
stetsz reluition, som vie paa baronesse Kilmanseck begering renuncierede. — Den 14 haffde 
vie igen forre om forbudet, ingen rug eller veede aff riget at vdføre, intil ultimo Decemb: 
aff nerwerende aar, mensz paa det andet koren bliffuer forbuddet ved magt. — Den 17 
gick ordere til cantzeler Bretenau at komme hid igen forat hielpe at reglere alting i greff- 
sckaberne effter den seeneste commission, som vie nu vil haffue til ende giort. — Den 18 
vare vorisz minist[r]i som ere patroner aff vorisz academie royale, paa vorisz ordre i acade- 
miet forsamlet, for at redressere adsckillig abuser som sig der sckal haffue insnegen, til ac- 
cademiens prejuditz. — Den 19 var vorisz ministri og commiterte vdi raadstuen, paa vorisz 
dennem for naagen tid siden giffuene ordere og commission forsamlet for at deliberere til 
voris videre resolution, om commerciernis fremtarff, og huorledisz lurendreieriet best kunde 
aff sckaffuisz. — Den 21 gick ordere til voris f: m: Wedel som guverneur vdi grefsckaberne 
Oldenborg og Delmenhorst, huorledis band sig haffuer att forholde, nar hertuginden aff Nien- 
burg med dåden aff gaar, anlangende hendisz vitthum gotz saa og hendisz andere medeler. 
Gick adsckillige beffallinger til regeringen i Geluckstatt angande landtgerigtet i Holstein, 
saa og det godsz Brethofft, som vie imod en recognition aff 3000 rdl: fra landsz con tribu- 
tionerne in perpetuum eximeret, effter de derom allerede til faaren vdgangene forordninger. 
Gick og ordre til regeringen vdi Oldenborg, at forspørge sig hosz bispen aff Miinster, om 
hånd vil tilstaa, at i handsz land den Hanoverteke ny myndt med cur titulen, der maa 
debiteris. 

Militer. og adschilligt. Den 1 bleff felt marsckalk Wedel tilsent copia aff det 
med hertzoge aff Zel oprettede tractat angande Ratzeburgsz demolering, og bleff hånd og 
beorderet, vnder vorisz hånd, og paa huad maade vorisz truper sckulde aff marsere, og 
huor hen, saog anbeffallet huorledis band sig sckulde forholde i medensz de Lyneburger de- 
molerte derisz werker, med vorisz truper der sckulde bliffue til det siste, og ellersz tractatet 
att effterlewe. De deputerede ved land militer estaten jlige maade, att rette sig effter den 
hoskommende opsatz om trupernis aff marsering. — Den 2 war jeg hosz f: m: Wedel vdi 
leyeren til medagsz, og kom den Zelliske g. r: G rot som haffde weret den hele tid i Batzeb 
effter moltid til osz og giorde sin reverentze met fiere aff derisz officerer. Om efftermedagen 
lod vie alle vorisz stycker og mørsere paa batterierne runden om Ratzeburg aff blese, som 



57 

vie dog tilforne ved f: m: haffde ladet com men dan ten vdi Ratzeburg, tilkiende giffue, huor 
til Bodavit haffde suaret Je voie bin qve sa vent dire vnne petite rejuissanse og dermed 
tiede stille. Bleff oberste Johan Rantzau som brigadier til hest aff osz bestalling giffuen. 
Jlige made bleff hertugen aff Sunderborg Frid: Wilhelem aff osz bestilt til at vere oberste 
vdi Fianderen hosz p: Friderichs regement vdi forrige brigadier Viettinhofis sted. — Den 3 
resolverte vie paa obl Reepstorff memorial at prins Georges regement, denne gang derisz 
klede til casacqven i Hamborg mott kiøbe, effter som de det allerede effter gh: r: Plessis 
tilsckreiflFelse, vdi Hamborg bestilt og en temlig summa paa handen bestillet haffde. Om effter 
medagen war jeg vdi leieren, og saa der den giede og fornoyelsse, att Lyneborgerne giorde 
begyndelsen effter tractatet att demolere derisz ny conter garder og raveliner for den Lubeck 
porte aff Ratzeburg. Bleff derffore ogsaa vorisz ordere til f: m: Wedel reitereret huad aff 
marschen aff vorisz truper og artollerie angår, effter tractatet vdi werk att stille, og enhuer 
sig til sine ordinere qvarterer sig att begiffue. — Den 4 reiste vie fra Mallen effter afftalle 
og orders for feltmarschalk Wedel, og de andere generaller og officerer og holte medagsz 
moltid hosz den Gottorffscke marscbalck Gunterot vdi en landsby kaldisz Schanseneben og 
kom om aff ten en til Oldislo. — Den 5 kom vie til Rensborg mod afftenen Bleff gieutnant 
Plesse anbeffallet national regimenterne til hest, ved derisz tilbage mårs ved Kolding at 
munstere, nemlig de 6 der og de andere 3 vdi Seeland — Den 6 bleffue vie vdi Rensborg. 
— Den 7 reiste vie fra Rensborg, og var til gest hosz hertugen aff Gottorff til medagen ved 
Daneverk huor min suster aff Gottorff og war med hendisz tuende dettere og gick alting 
hel wenligen og wel aff, reiste der med mod afftenen til Flensborg. — Den 8 effter pre- 
dicen reiste jeg til Hadersleben. — Den 9 til- Odensoe, hu[o]r dronningen kom til osz igen 
fra Kolding. — Den 10 reiste vie til Nieborg og lige fort paa min jagt Cronen dog med 
stille og togagtig veyer saa vie tog baadene og kom i land til Corser mod afftenen. — Den 
11 naaede vie ickun Roskilde, huor vie laa om natten — Den 12 arriverede vie Gud were 
erret lyckeligen og vell her hid til Coppenhagen. Bleff g: commisariattet til sent en op- 
sattz paa qvarteren i Selland huor infanteriet dene vinter sckulde logere. — Den 13 fick 
vie atter breffue fra f: m: Wedel at Lyneborgerne med alt flid derisz rasering til Ratzeburg 
continuerte ogsaa de murede verker allerede angreben, vdi vandet att kaste. Ankom her 
til Kiebenhaffuen resten aff vorisz jnfanteri fra Travemunde, vdi god tilstand. — Den 14 
resolverte vie paa en affritz aff admiral Spahn, att der effter 24 tolffpundige jeren stycker 
vdi Norge paa Bartingsz verk sckulde stobisz. I ligemaade att en barckelonge paa 20 
stycker effter Spahns affritz og pasckreffen aff osz sarteren forderligst sckulde opsettisz, og 
bygisz, saa og om en prau (!) eller baad effter Spahn[s] affritz at lade byge. Marserede gar- 
den til fodsz 7 compenier og p. Fridrigs r 3 compenier paa landet vdi qvarter, saa og 2 
aff de Selandscke reg: og 4 aff same til Helsignieur, en paar dage dereffter. — Den 16 
bekom f m: Wedels breff, huor hånd melder at alting gick wel med rasseringen aff Ratze- 
burg, og hånd effter giffen ordre wilde og sielff, saa og batallionerne aff landet marsere. — 

VII B. 1 H. (1888.) 8 



58 

Den 17 bleff soe deputer: saa og admirallitetet anbeffallet at sckibet G ulden le w sckal ferdig 
holdisz til convojer til Franckrig, og at den sckal vere ferdig att aff sigle fra Sundet vdi 
nest kommende November maaned og sckal captein Barfibd derpaa commendere. Deputer: 
ved land militer estaten anbeffalt, at lade alle regementer til hest og fodsz, munstere, og at 
jnfanteriet desto bedere kunde completeris, de da fuld gage sckulde nyde, for forrige og 
denne nu i gande qvartal. Beorderet alle vorisz oberster aff jnfanteriet saa vel som com- 
mendanterne offueralt, at holde alworligen offuer at ingen fremmed werbere bleff tillat, folk 
at werbe huerken hemmelig eller aabenbaare, og at en huer oberste ved regimenterne sine 
vnder giffuene capteiner sckal advare, ingen folck til naagen fremed officerer, som dennem 
vdafilandet maatte fere vnder huad sckin det og vere kunde at offuerlade, saafremt de jcke 
som vorisz beffalningsz offuertredere vil anseisz og straffisz, densame ordere er og gaa[e]n til 
vorisz 2 gevorbene reg: til hest, og de 2 dragoner reg: vdi Holsten. Er og f: m: Wedel be- 
orderet at giore samme anstalt vdi det Oldenburgscke. — Den 20 bleff soe dep: beorderet 
att lade stabe hos Borting i Norge til det ny sckib paa stabelen 24 — 12p styk 24 — 8p 
og 6 — 4pu styk Sckreff g major Fux att de Lyneborger raserte alle werkene hel wel, 
og att hånd med resten aff voris truper war alt marseret vd aff landett, eliter order. — 
Den 24 resolverte vie paa admirallites memorial, at den comm enderende captein eller offi- 
cerer som liger med voris fregat i Sundet, nar naget fremet fart[e]ug i hansz tui stigheder 
som i mellem fremmede nationers soe folk i Sundet kunde forreffalde, naar hånd dem aff 
bege parter i mindlighed bleff req vireret og ansogt, dog at bruge all nådig moderation og 
forsigtighed derudi, og kiende ved og billighed kunde vere, og søe articllerner og coustume 
til saesz medforer. — Den 27 war jeg vde i Durhaffuen til Jegersburg, og forserte en hiort 
aff 18 ender som lab 2 timer, derpaa holt vie Sangt Hubert for dette aar om medagen, 
P. Fridrich fait same dag dog Gud were loff, vden synderlig sckade. — Den 28 deputer: 
ved sae estaten anbeffallet, nest effter de til det paa stabelen stande ny sckibesz fornadenhed 
behøffuende stycker, foruden en 100 — 24 p og 100 — 18p effterhanden, ligesom det mage- 
ligst kund scke, og til midlerne er at raade, paa Bortingsz jeren verk i Norge at lade be- 
stille Vice admiral von Stecken beorderet at vere med nar admiralites rad bliffuer holden, 
og sin votum med at giffue lige som vorisz andere admirallites raad. — Den 31 er aff osz 
feltmarsckalk Wedel forunt furage paa 40 heste denne winter igennem. Deputerde ved 
land militer estaten, anbeffallet at bere omsorg for den sckade som siste hoye wande har 
giort ved festningen Gluckstad, kunde forderligst repareris. 

November. .93. 

Keyserlig hoff. Beigstag zu Regensburg. Keigsstette. Spannien. Portugal. 
Pohlen. Den 22 haffde vorisz ministri med den Polniscke envoge Morau den forste confe- 
rentze. — Den 24 bleff osz der aff reffereret huad derudi var passeret fornemlig derudi 



59 

bestaande, at Pohlen er inclinerit at indlade sig med osz i en deffensiv alliantz, saa og 
sette sig med osz til commerciernis sickerbed: mensz saa som envogen ey har vaaren in- 
strueret huad Polen derved formente at kunde prestere in casu fødens, er aff hannem pro« 
mitteret, derom at vilde sckreiffue til handsz konge, effter de hannem derom giarte propo- 
sitioner og forslag, og nermere ordre indhente 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz. Collen Gottorf. Zell. 
Hanover. Den 3 haffde den Brandenborg. Falleson conferens med vons ministri for at for- 
nemme om endnu naget var att giere anlangende den nermere alliantze som de Engelscke 
og Hollandscke ministri senest haffde proponeret saa vilde handsz herre sine officia med 
amplogere til att beffordere werket. — Den 4 blefif hannem berpaa suaret, at det stod hosz 
allierterne som baffde faaet vaarisz postulata, og at curfyrstensz officia osz til desz beffor- 
dering, sckulde vere kiert og angenem. Gick et sckreiffelse til hertugen aff Gottorff til att 
lade med osz forbyde, alle fremmede werbinger vdi fyrstendommene, der om blefif og sckreffuen 
til regeringen vdi Glyckstad at opsette patentet — Den 18 bleff g: r: Eherensckildt til 
sckreffuen om en nermere alliance med Zel og Hanover og bleff hannem anbeffallet, at 
begere fra den Zelliske minister et projett, eller og at hertugen een til osz vilde affsckicke 
for at begynde handelen, i det offrige at forbliffue endnu in generallibus. Suarede jeg min 
syster af Saxsen curfyrstinden paa hendisz gratulation offuer vorisz Batzeburgscke expedition. 
— Den 24 fick vie suar fra h: aff Gottorff, paa voris sckreiffelse om fremmede verbinger, 
at hånd for keyseren og Riget sckyl, den opsatte patent derom ey kunde i hånds naffuen 
lade pubblicere i fyrstendommene. Vie resolverte paa hertugen aff Gottorff suar att vilde 
lade det publicere vdi fyrstendommene i vorisz naffuen aliene. Dett bleff den Franske am- 
bassadeur, effterretning om giffuen. — Den 25 gick ordre til Gluckstat at lade patentet om 
werbingforbud, vdi vorisz naffuen aliene vdgaa og publicere Vie bekom og breffue fra 
Katzeburg at fortificationen ey som effter tractaten burde, aff Lyneburgerne erbleffuen nis- 
seret, og sckal derom til mediatorene alworlig remonstration gierisz 

Wolffenbuttel. M tins ter. Hessen. Meckelb: Lauenburg. Darmstat. Gotta. 
Wirtenb: Stuk: Plon. Vorisz Wirtenberg. Den 4 suarede vie hertugen aff Plan paa hans 
sckreiffelse aff forrige post, huorudi hånd osz beretter, at det lettelig motte komme imellem 
Franckrig og allierterne til en vformodentlig fred, Vie reqvirerede hannem derhosz sig noget 
viidere, effter particulariteter om denne saag at erkynde, og osz det at communicere. — 
Den 6 bekom vie effterrettnin fra Miinster aff gi: Schvartz huorudi hånd vittlefftig forsicke- 
rer bispens gode intention til fredensz beffordering, mensz at hånd ey holder raadeligt at 
neffuene een 3* 16 partie eller og at komme fortillig frem med at vilde obtrudere til de andere 
de aff Franckrig proponerte fredsz conditioner. Herhosz beretter hånd at rigsz vice cantzeier 
haffde ladet sig formerke, ligesom vie vare sindet at engagere osz med keyseren og allier- 
terne, og qvitere neutrallitetet. — Den 7 beffalte vie g: r: von Erenschilt at suare der paa, att vie 
approberte bispensz sentiment dog vilde nodvendig vere, at giere et concert, huad der sckulde 

8* 



60 

scke, for at sutenere de vel intentionerede officia til fredensz beffordring. Huad rigsz vice 
cantzeler baffde sagt, haffde ingen fundament, dog knnde vie bispen i fortrollighed ey for- 
holde, at vie sielff sagte at giffue her ved jalusie til Franckrig, for at bringe Frank: des- 
bedere til att erklere sig fornoyeligen, vdi electorat sagen, og til vorisz og bispensz gemene 
conveniance — Den 13 fick vie breffue fra Wolfenbutel, aff voris der werende raad, at 
hertug aff Plan vil abuchere sig med hertug Rudolph August, vdi Westphalen, og at saa 
frerat ey suaret om subsidierne, til bertugernis satisfaction giffuisz, ey andet var at formode 
en att de chanjerede aff partiet. — Den 14 fant vie herpaa forgot, at ratificere den sidste 
fra Wolfenbutel hid sckickede articul huor ved hertug Anton Viderich formener at stille sin 
broder til freds og hindere hertugen aff Plons intriger, huilken articul indeholder, at vie 
ville forstrecke hertugerne aarlig 100 m rdl: vden rente, mensz som betallingen aff den første 
termin ey kand scke forend Franck: sig paa ny erklerer at wilde os samme penge igen lade 
betalle saa bleff hertugen Anton Uldrig der ved tilsckreffuet at saafremt ey, inden 5 vger 
nøyagtig suar derpaa fra Franck: ey sckulde indløbe, vie hannem da til handsz egen wille- 
kaar henstillede, saadanne meseures at tage, som hannem lystede, dog at det med vorisz 
communication maatte scke — Den 17 fick vie effterretning fra Wolfenbutel, at eflfter 8** 
dage hertug Rudolf August, vil reisse til h: aff Pien og at cantzeleren vil giøre det samme, 
saa at det synisz Wolffenb: turde antage de dennem aff Engeland og Holland offererte con« 
ditioner, vden videre opholdt. — Den 18 bleff atter til Meinken sckreffen at giøre al sin 
flid for at deturnere hertugerne at changere feren suar fra Franckrig kan komme, og be- 
ffalte vie hannem derhosz at offerere til cantzeleren 4000 rdl saa fremt handsz herrer bliwer 
i de med osz tagene mesures. Bleff og til g: r: Eherensckildt sckreffuet, at forspørge sig sig (!) 
hosz bispen aff Munsters gleut Suartz huad der vil vere att giøre om Wolfenb: sckulde 
trede igen til allierterne, saa og om bispen og fant for gott at sckicke en minister til Wolffenb: 
for at ancurajere dennem NB Vie fant og samme dag for gott, att igen kalde hertugen aff 
Pløns pension, saa som hånd nu staar i fremmed ti en es ter, og giorer osz imod huad hånd 
kand, det bleff handsz marschalk, ved g: r: Plesse notificeret eflfter vorisz ordere. 

Franckreig. Den 7 bleff ambassadeuren eflfter rettning giflfuen at Wolfenb: sig nu 
endelig aldelisz eflfter Franckrigsz begering haffde erkleret, nemlig at vilde concurrere at 
beffbrdre freden paa de aff Franckrig proponerte conditioner, saa og ey giffue sin contingent, 
end i fald dennem satisfaction bleff giffuen fra keyseren paa derisz qvarters assignationer, 
som ere aff andere dennem betagene, saa og at lade derisz contingent conjungere med 
Miinster, og ey mere at oflfuerlade det til H essen Cassel, huor ved vie hannem alwaarligen 
lode recommendere betallingen aff de til Wolf bil: resterende subsidier, saa fremt Wolfen- 
buttel ey sckulde tuingisz til att sette sig igen med allierterne, det samme bleff sckreffuen 
til Meiercron. — Den 13 gaflfue vie ambassadeuren til kionde huad wie fra vorisz rad, ved 
det Wolffenbutelsche hoflf haffde, same dag, bekomed, om band formente, at hertugerne naget 
positive kunde promiteris anlangende subsidierne. Mens han excuserede sig, at kunde pro- 



61 

metere naaget sligt vden orderes, dog forhaabte band Francrig sckulde giffue til bemelte 
hertugerne satisfaction, om de kunde disponeris at aff biesuaret, pa(!)hansz seeneste relation, 
til bandsz konge om denne saag — Den 14 bleff Meiercron effterretning giffued, om det, 
som same dag til Wolffen bu tel war meldet eller sckreffued, for at beifordere en positive 
erklering Ira Franckrig huad de herpaa wil giere eller lade. — Den 21 bleff og Meiercron 
beffailet at giffue effterretning om denne vorisz resolution til Franckrig, om den resolution 
att tage repressallier aff Hollenderne, og derfforre reqvirere eventualiter effter tractaterne 
Franckrigsz assistentz, om sagen naagen vitlefftighed sckulde foraarsage. — Den 27 bleff 
09z forre lest de propositioner som Franckrig ved ambassadeuren osz haffde ladet presentere, 
til at beifordere en general fred. Vie fant derpaa forgott, att lade dem, effter Franckrigsz 
begiering videre communicere till alle i krigen begrebene partier, dog først at concertere 
med ambasadeuren paa buad maner det best kunde scke, saa og at sondere hannem om 
kongen Wilhelm og Engeland som aff Franckrig i forsagte proposition ey er neffuenet. — 
Den 28 bleff og effterretning giffuen til Meiercron, om vorisz tagene resolution anlangende 
Franckrigsz nye fredsz propositioner: og bleff hannem derhos an beffailet, at insistere videre 
paa slutningen aff tractatet med Cur Pfaltz, og subsidiernis betalling for Wolffenbuttel, saa 
fremt mand ey vilde tabe dem begge 

Suerrig. Den 2 haffde den Suenscke envoje conferentz for at communicere, 
huad i Suerrig med den Hollendi[s]ke minister von Heckeren var passeret anlangende satis- 
factionen for de opbragte sckibe, og er hannem viitløfitigen bleffuen forre stillet, at foruden 
repressalier ingen satisfaction, heller sickerhed vdi commercierne var at forvente, som hånd 
sielff er vedgaaett. — Den 3 bleff om denne conferentz effterrettning giffuen til Lyxdorf 
med ordere endnu frem delisz paa repressalier at insistere. — Den 10 rescriberte vie til 
Luxdorf i Suerrig, at effter som kongen haffde resolveret, at giffue convoy effter tractatet i 
denne maaned, saa sckulde vorisz og saa vere parat til at kunde affgaa fra Fleckereen til 
Franckrig, med nestkommende lyse maaneden: hånd bleff atter derhosz beffailet at insistere 
paa en positif resolution om repressallierne, i lige maade conform tractaterne. — Den 17 
fick vie breffue fra Suerrig, at Hollenderne vil giffue til de Suenscke vndersatter satisfac- 
tion og at kongen derfor ey kunde con cur rer e med osz til at giffue imod Hollenderne re- 
pressallier. Mensz sckulde de ey vilde giffue osz tillige satisfaction, og vie derfforre sckulde 
trede til repressallier, vilde Suerrig osz derudi effter pagterne byffalle. — Den 20 gick ordere 
igen til Luxdorf at giore alt flid for at hindre slutningen, aff den forlig, som Suerrig vil 
giere a part med Hollenderne, offuer de opbragte sckibe, og i denne sted, soge at disponere 
Suerrig at giffue med osz repressallier, som det rette, og eeneste tnedel, at sette faarten i 
sickerhed. Mens sckulde det ey vere derhen at bringe, da at imod tage kongensz aff Suerigis 
seeniste resolution og declaration, at vilide osz effter tractaterne byffalde, om vie sckulde 
resolvere til repressallierne aliene og sagen deroffuer til vittløfftighed maate udslaa. NB 
Vie resolverte og same dag, at lade arrestere de endnu fra Oster seeen forwentende Hollandiske 



62 

sckibe saa fremt der saa mange, for vinteren kommer, at vorisz vndersaatter derved kand 
dedomageris, — Den 28 war vie vdi universitetet med dronningen og princerne og prin- 
cessin, for at anhere o rationen, som Winding bolte, til beremelse og ihukommelse, aff 
vorisz kiere syster dronningen aff Suerrig, som same dag i Suerrig er bleffuen begraffuen 
eller biesatt, med stor pragt, og almindelig bedrøffuelse. — Den 29 reiste den herwerende 
Snenske envoge paa nogele vger, herfra til Stockholm, og gaffne vie hannem et eompliment 
8ckriffelsse med til hansz konge. 

Engeland. Holland. Den 11 gick atter ordre til Lente i Holland, om farten 
paa Franck: fra de neutrale haffuener i Ostersaen, at vorisz vndersaatter den ey med nogen 
sckiel kunde disputeris, og at saa fremt mand saaledisz og wrangeligen vilde interpretere 
conventionen og den ickun effterleffue, naar dennem det var behageligt, vare vie og saa paa 
vorisz side dertil ey videre forbunden. Herhosz bleff hannem anbeffallet at besuerge sig paa 
det yderste, offuer admirallitetet i Sellandt, som haffuer sig vnderstaaet, at lade osz true ved 
residenten Goes, og saa fremt een visz caper, som Fransoserne haffde opbragt i Fleckeroen, 
ey sckulde friigiffuisz, de vorisz vndersattersz ia og vorisz eegene sckibe paa samme maade 
vilde lade tractere, der dog sagen endnu ey var decideret, om samme caper var bonne prise 
eller ey, med den hosz foyede declaration, at Staten sckulde suare osz til all tort og 
sckade, som Selanderne, osz og vorisz vndersaatter hidintil haffde tilffoyet, eller ennu tilfoye 
motte. — Den 18 fick vie en betenkende fra vorisz ministri vdi conseillet som J Jul haffde 
opsatt om repressallierne imod Hollenderne, som vie til videre resolution og deliberation an- 
tog — Den 21 fick Lente i Holland ordere, at preparere vdi tiden gemuterne aff de vel 
intentionerede i serdelished de aff Amsterdam, anlangende, vorisz resolution, om for be- 
melte repressallier, og at giffue der hosz til kiende at vie vgerne der til resolverte, mensz 
ey lengere, vden fornoyelige satisfaction, vorisz undersaatter vorisz protextion, imod den 
dennem tilfeyede vold, kunde negte. — Den 27 fick vie breffue fra Lente i Holland, att 
deputerterne aff Staten haffde veret i conferentz med hannem offuer vorisz vndersaattersz 
opbragte sckibe, haffde og tesmoigneret at vere genegen, sagen i mindlighed med osz att 
affgiore. — Den 28 resckrei berede vie herpaa til Lente, at saa fremt Stater nis intention 
der ved var att giffue ordere og fuldmagt til derisz resident ved voris hoff, for att tractere 
deroffuer med vorisz ministri, paa samme fod, som von Heckeren i Suerrig var scked, og 
vilde vie derimod til sagensz affgiørelse, alt moderation betee, og ey tilstede, att andere en 
vorisz eegene og rette tro vndersaatter i satisfactionen sckulde participere: mensz huad der 
sckulde scke i mediertid vilde scke vden ophold, og videre chicane. 

Gammer. Finans. Cantzeley. Justis. Politie. Den 4 resolverte vie att antage, 
for vorisz pretention som herrøre r aff den siste greffue aff Schauenburg, paa det adelige 
godsz Sestermuhe i Holstein, de aff possessoren offererte 6000 rdl pro redimenda vexa saa 
og tage i betalling handsz obligation paa hertugen aff Gottorff, for at decurtere derudi, saa 
vel som i andere allerede haffuende pretensioner, voris syster hertugindensz til osz endnu 



63 

haffuende fordeling. — Den 18 bleffue adsckillige j ustis sager foretagen, fyrstendommen an- 
gande saaog greffsckaberne, og nogele andere forordninger expederet, som vdi conseillet 
vare aff reffereret — Den 25 gick en alworlig rescript til Linker i Hamborg anlangende 
de lootsz-penge som Hamborgerne haffaer aff presset naagele Jiidlanscke sckipere, i buor 
vel de ey haffaer brugt loodtz folkene, at Linker sckal begere desz restitution og at deslige 
nowiteter og attentater fremdelisz motte affstillisz saa fremt staden vil conservere vorisz 
naade og beneficia, som kong Christian den fierde dennem paa Elffuen anno 1645, haffuer 
tilstaen, med det expresse reservat ey at innovere naaget til fartensz prejuditz, med flere 
andere conditioner, huorunder den Stenburgscke fordrag tilbørlig obse[r]vantz, med er begreben. 
Militer. og adschilligt. Den 4 resolverte vie att lade vdlege for bommen 3 
store og it par sma fregatter, for att bruge til repressalliernisz erkiendelse, om vie og Suerig 
der til scknlde resolvere, og sckal convojeren sckibet Guldenleii som til Franckrig sckal gaa, 
for det første, der til med emplojeris. Obrerste(!) Oerstorf og Trampe bestillet at were briga- 
diers til fodsz, Dog blefif oberste Harrebo til faren som g major til fods bestillet, og her- 
efter som gen: maj og oberst aff artolleriet att nyde 2000 rdl aarligen. Baron Erhart von 
Wedel, f m Wedels anden søn oberste Tomas Bulaw i Oldenburg haffte batallion som 
oberste der ved igen opdragen og giffuett. Deput: ved land estaten anbeffallet at giøre an- 
stalt at den brostfeldighed og sckade det siste hoye wand haffuer giort ved Friderichsort og 
Hitlerschanse med allersnareste mueligt kunde vorde repareret. — NB Den 7 lod jeg for- 
søge, en probe, for att slage en bielke eller mast tou som liger paa wandet som en bom 
og fast lagt med jeren lenker. Den machine war ickun en ege knube som war it huld 
indeboret huor vdi gick 26 p krud, knuben bes[l]agen med jeren bon og fested saa med en 
lenke ved bommen eller en mast ligendis vdi wandet ved lenker, huor til mffchinen bleff 
anført aff en baad med en brandsattz paa, huilken giorde den effet att den slog masten 
som var 3 qvarter tuck vdi 3 lige dele saasom den mellemste del vdi smalder og de tou 
ender split ad, saa man ingen bedere probe der aff kan begere. Det meste war att de jeren 
baan som laa om machinen fley fra Callebo bro, in til geh[e]im raad P[i]essis husz, og 
giorde Gud vere loff ingen sckaade. Aproberede vie huisz winterarbeyd effter gene: major 
Scholtz opsatz ved Bensborg sckal giørisz, som vil vngefer koste 2900 rdl: om des bevilling 
og anschaffelsz de deputerde ved land militer estaten allerede order bekommed. Resolverte 
vie paa ob: Munckis memorial at vnder teugmester Sueder Christensen motte nyde aarlig 
forbedring 150. rdl og captein Mulle were major, huor med igen affgangene tygmester Wilsters 
sted er besett. De deputerde ved søe estaten anbeffallet strax at lade eqvipere Oldenborg 
og Sleswig, Pacan og Suermeren, og vden bommen att lade lege, med behorige stycker, 
dog ickund de 2 største med 60 mand huer at besette, og de minste huer med 30 mand 
at besette og ickun en officerer paa huer sckulde settisz, intil videre. — Den 8 con fe rer te 
vie vorisz riderorden aff Danebrogen til vorisz gi Plesse, gi Dumenil, ob: seere: Moth, v 
Jessen, Hareboe, og ob cemerer hos p. Fridrig H: H: Allefeldt. Dereffter reiste jeg til Jegers- 



64 

borg for att jage — Den 9 kom wie tilbage igen fra Sorgenfrey huor jeg war om medagen 
hosz Guldenlew. — Den 11 beorderde vie deputer: ved land militer estaten at lade den Gurlandiske 
battallion, som nu er i det Oldenborge, nyde complet betalling, for forrige, denne og neste qvartallér 
saa den og i stand kunde komme, og om desz manglende munderingsz ansebaffelse, all nodig 
anstalt, saa vit regementet med rette og billighed kand til korne at giore. Bleff og en 
affritz aff admiral Spahn giort paa et 36 S jeren stycke, som vie approber te, at dereffter 
vdi Norge for det første 6 saadanne stycker sckulde støbisz, tillige med 24 jeren kugeler aff 
36 S størelse, mens att vere bule mit vdi og jckun weige 30 S, og szaa 6 ft lettere, 
ickund til at probere huad effect det wil giøre. Ob: L Munck bleff aff osz bestilt tillige 
med att vere g major til fodsz, og bleff hansz bestilling, samme dag som gmajor Harre- 
bois dateret. — Den 14 bleff jnstruxtionen for captein Barfod vdferdiget at gaa paa con- 
voje 8ck[ib]et Guldenlew til Franckrig, voris og Suenscke vndersaters sckibe. Ob:l: og 
Ouldenleus adjutant Peter von der Osten bestillet til att were oberste til fodsz og general 
ad j utant saa og desz foruden til køgemester hosz vorisz hoff. Major Weinigel bestillet til 
ob: leut: ved det Judscke regement og captein Munnich til major vdi hansz sted. — Den 
16 bleff for det forste gang Franske predicen holden her paa slottet aff Boisclair som fer 
haffuer weret catolick, saa reformeret og siden kommen til vorisz religion rette erkindelse, 
og sckal hånd continuere huer torsdag at predike her paa slotsz kirken i Kiobenhaffuen — 
NB Den 17 communicerede vie og afflagde vorisz devotion. — Den 18 con fererede vie 
vorisz riderorden aff Danebroge og lod vie den ene til conferentz rad Egerig Knudt offuer- 
lewere aff ob cammer Juncker Enudt, til sin broder, den anden til conferentz rad Detlof 
Bevenklau som bleff vdsent, og aff hansz broder Henning Revenklau paa voris vegne offuer- 
leweret. Den 3 og 4 Danebrog orden bleff ogsaa vdsent til g major Wibe i Norge, og g 
major Fux i Holsten, aff ordens secreterer Lerke, den 5 lod jeg lewere til g: ad 1: Nils 
Jul for att offuerlevere den, til estats raad Nils Krag som er handsz stier søn, og det vdi 
den gamelisz consideration. Major Brockdorf ved Jurgen Rantzau regement til hest bestilt 
til obleutnan ved same regement, og ritmester Essemand til at were major igen ved samme 
regement. Huor i mod den gamle obl Dibitz, en pension nyde sckal. — Den 25 captein 
Biørnsen bleff anbeffallet, med de hos sig haffuende sckibe, som vil til Franckrig sin reise 
fortsette, vden at bie de andere aff, som vdi haffnene her og der kunde vere forstrød, effter- 
som de med den anden convoje som Barfod forer kunde følge. Admirallitetet anbeffallet, 
Stralsundscke Falk som i Belt liger at beordere at hid komme, og ind lege til afftackeling. 
Major Wilster aff artolleriet vdi Gluckstad, bestillet som oberstleuttenant ved artolleriet vdi 
Holstein. Ob leut Dibitz ved Jurg Rantzaw regement, effter egen ansøgning for alderdom, 
demiteret, og ham aarligen aff regiment z cassen 250 rdl: tillagt. NB Fant vie for gott at 
printz Friderig til symbulo providentia et virtute sckal føre, for at erindre hannem huad 
hånd aff Gud, og handsz foreldere haffuer att forvente, og huorledisz det bor att conserveris. 
— Den 28 effter de deputeredisz giorde forslag aff soe estaten resolverte vie, at en liden 



65 

corpsdegarde vdi de Dy boder sckulde opbygisz, og der en vagt vdaff bodsfolk anordnis. 
Bleff major Lemfort bestilt til obl ved det Trunbimscke regiment i Norge, og captin Meede 
igen til major hos det 1ste geworbene regement i Norge bestilt, paa Guldenlew forslag. 

December. .93. 

Keyserlige hoff. Beigstag til Regensburg. Rigsteder Spanien. Portugal. Fobien. 
Den 2 gick ordere til Vrbich i Win, Franck: fred propositioner der bekient att giøre, og 
til den ende en egen audiens begiere, med widere, som i store contestationer om vorisz gode 
intention, og remonstrationer aff fredensz nedwendighed og nytten deraff. — Den 12 bleff 
den keyserlige og Brandenburgscke envoje effterrettning giffuen, huad med de Hollanscke 
sckibisz arresterin og med envoje Gosz same dag forre falden — Den 19 gick ordere til 
raad Vrbich i Vin, att sondere det keyserlige boff, at saa fremt Franckrig kunde disponeris 
at igen giftue Strasburg det maatte were in statu qvo eller raseret, om keyseren dermed 
vilde contentere sig, og huorledisz det i saamader med Friberg og Filips bu rg sckulde holdisz, 
som Franckrig i den fald igen vil pretendere at beholde — Den 30 gick ordre til raad 
Vrbig i Win, at confirmere fyrsten af Sallem i handsz gode disposition til fredensz befor- 
dring, og at osz sckulde vere kiert, med hannem verket at concertere, og til en god ende at bringe. 

Saxsen. Brandenburg. Bayeren. Pfaltz. Meintz Cellen Gottorff. Zell. Ha- 
nover. Den 2 bleff og suaret den Gottorffske cantzeler paa en hansz sckreiffelse til Jessen, 
paa huad fod vie begierte att hånd anlangende unionen med hertugen sig sckulde lade in- 
struere, faren igen adhid komme, att det kunde scke paa den fod, at s#ulagere vorisz krigsz 
cassa med en aarlig summe penge, eller at vnderholde eit regiment dragoner effter den 
maade som derom hidintil var tracteret, dog at dett første osz sckulde were det kiereste, 
ellersz var vorisz intention ey, att begere derved naaget som kunde vere hertugensz juribus 
prejudicerlig. — Den 22 bleff osz refereret, huorledisz curfyrsten aff Brandenb: hansz officia 
ved envoje Fallisau haffuer ladet anbringe eller anbyde, til att beffordre en nermere til- 
sammensettelse med allierterne paa den samme fod som hidintil er blefven negotieret, saa 
fremt osz behagede at lade curfyrsten vide, huad vie aff allierterne derimod vare begieren- 
disz. — Den 23 bleff ham suarett at curfyrsten saa vel som allierterne allerede var bekient, 
paa huad condition vie vare sindet, at indlade osz med dennem, vilde de paa den fod endnu 
tractere, og til den ende nogen accrediteret minister herhid sckicke, vare vie genegen at 
reassummere med dennem negotiationen (vanset allierterne den sielff haffde affbryt) og til 
desz sluttning alt facilitet at biebringe. — Den 26 fick vie notification fra den unge hertug 
aff Saxsen Gotta, att hånd effter erlangte fuldmyndighed aff keyseren, haffde antaget rege- 
ringen aff bands fyrstendom og lande, hånd offererede sig derhosz, til en god correspondentz 
med osz i disse tider. Vie suarede der paa med en gratulation og lyckynsckning og te- 
moinnierede hannem derhosz at osz kiert sckulde vere ey allenneste den med sin fader under- 

VII B. 1 H. (1888.) 9 



66 

m 

holdene gode correspondens med hannem og at cultivere, mensz end og nermere att be- 
ffest[i]ge. Til samme ende fick raad Meinke til Wulfenbuttel ordre, att sckicke vorisz suar 
til en aff h: aff Gotta minister, og ved den leyligbed at sondere om de ennu er sindett att 
sette sig nermere med osz og at i saadan fal best sckulde vere at hertugen aff Gotta naagen 
til osz vilde affsckicke, mensz sckulde hånd haffue betenkning det att giere, kunde det og 
paa handsz hoff, eller in loco tertio scke, dog war nodig, at vie forst bleff informeret huad 
hans mening var om samme alliantz tractat, huad hånd aff osz begerendisz var, og derimod 
pretenderede for att instruere deroffuer vorisz minister som til denne negotiation employeris 
sckulde. — Den 30 effter vorisz ordre suarede ob: secret v Jessen den Zelliske vice cantzeler 
Faberitius at var det derisz alvor, at tractere eller trede med osz i een nermere forbund, 
saa kunde de ey widere difficultet giere, enten at giffue osz it projet om derisz intention, 
elle[r] og at sckicke en crediteret minister til osz. 

Wolffenbuttel. Munster. Hessen. Meckelenburg. Lauenburg Darmstat. Gotta. 
Wirtenb: Stucart. Plan. Vor Wirtenberg Den 2 bleff von Eherensckildt beorderet att 
commu nicere Franckrigs fredsz propositioner til bispen aff Mfinster og aprobere derhosz 
bispensz tanker og sentiment at affbie ennu noget feren at trede i handling offuer en tredie 
partie, saa som forst wil affszeisz huad effect Franckrigs siste propositioner vil giere. — Den 
4 fick vie breffue fra hertugen aff Pien huorudi hånd osz paa ny presserer, at sette osz med 
allierterne og offuerlade dennem naagele regimenter til hest, hånd formener at forschaffue 
osz derimod store avantager. Vie fant forgott at suare hannem, att vie ey troede at Engeland og 
Holland med hannem herudi vare aff en tanke, saa som de aldelisz ey haffde saa platzliggen aff- 
brudt negotiationen, åom Hoppe derom seneste haffde begyndt, vden at haffue suaaret det ringeste 
paa denne aff osz hannem giffuene resolution. Bleff og got funden at de Franscke fredsz proposi- 
tioner sckulde hertugen aff Plon og part aff giffuisz, aff Lente i Holland. — Den 16 bleff gr: 
Bherenschildt og Meinke beorderet, att giffue bispen aff Munster, og hertugerne aff Wolfenbfittel 
tilkiende, att vie vilde concurrere med dennem vdi alt, huad got og tienlig kunde eragtisz att 
vere, til at contrecarrere introduxtionen aff hertugen til Hanover i det curfyrstl: collegium: huor- 
paa nu sterck sckal arbeydisz til Win. — Den 26 bekom vie breffue fra hertugen aff Pien, 
huorudi hånd sig beklager, at vie handsz pension haffuer opheffuet. Vie fant derpaa for 
gott at hannem med neste post sckulde suaris aff osz saaledisz att effter som hånd nu var 
saa vel accomoderet og hannem ey vbekient tilstanden aff vorisz financer, tuiffelede ey, hånd 
det sig jo lod vel beffalde, og kunde band i det affrige vere foreickeret om vorisz bestandige 
affection og estime, i den tillid hånd og ved leylighed handsz devotion for vorisz tieneste 
fremdelisz lod see. — Den 30 bleff raad Meinke suaret, at saa fremt hertugerne aff Wolffen- 
buttel ey sckulde vilde lenger bie effter suar fra Franckrig om subsidierne, da at tilrade 
dennem heller til keyseren en til Engeland og Holland derisz truper att offuerlade, for 
mange aarsager sckyld, szom hannem derhosz er tilsckreffuen. Fick geheimeraad Eheren- 
sckild ordere att reqvirere bispen til Munster, ved handsz gleutnant Schwartz at concurrere 



67 

med 09z i Franckrig, for at beffordre satisfactionen for Wolffenb: i subsidierne, saa og hosz 
Wolffen batte] , ey at precipitere sig med Engl: og Holland til naaget, som kunde vere den 
med osz og bispen tagen meseures imod. Til den ende blefif Ehrenschildt beffallet at sckicke 
copien aff vorisz ordere fil Meinke, til gin: Suartz, raed begering den at menagere. 

Franckrig. Den 1 bleff med ambassadeuren concerteret, huorledisz communica- 
tionen aff fredens propositioner til de allierte sckulde scke mensz om kong Wilbellem haffde 
hånd inted i instruktionen dog tilstod hånd, at vie gaffue partierne og ham sielff til kiende 
att vie wilde søge Franckrig der hen att disponere, sig i lige maade saaledisz om Engeland 
at erklere og sluttningen aff general freden ey derved maatte bliffue accroscheret. — Den 
4 bleff gott funden at de Franske fredsz propositioner sckulde til de fremmede ministere 
her ved hoffued wed en egen conferentz med enhuer, communiceris szaa og att beordere 
Eherensckildt at giere det samme i Hamborg til den Gur Pfaltziske, saa og den Zelliscke, 
og sckal aff Piper herom effterrettning giffuisz til de øffrige chur og fyrster, huor det tien- 
ligt eragtisz. szaa og aff secreter Metlskin til det Saxsiske hoff — Den 5 gick ordre til 
Meier cron at giffue Croysy til kiende, at vie haffde formodet osz mere confidance hosz Franck- 
rig (en som vie aff Suerrig nu fornam), doig ickund discurd visz, og pressere derhosz paa 
ny at Franckrig sig om Engeland nermere wilde forklare. — Den 12 bleff til Meiercron 
sckreffuen at reqvirere effter tractaten Franck: eventual assistance om den arrest sckulde 
giffue andledning til naagen vitløfftighed. — Den 15 bekom vie effterrettning faa(!) Holland 
at ved den Suenscke minister, de ny Franske fredsz propositioner til en general fred, der 
allerede var bekiendt giort og mere favorabeler con ditioner inholte, en de som Franckrig 
osz haffde ladet communicere, huilket osz ey lidet sensibel var, dog fant vie for gott, det 
ennu naaget at dissimullere, til bedere leylighed. — Den 19 bleff til Meiercron sckreffuen, 
at forrestille den slette effect som voris/« officia om freden vil haffue, effter att sig saa en 
stor discripantz beffantisz imellem de propositioner som aff osz, og de som aff Suerrig ere 
giorte, derhosz bleff hannem anbeffallet, ad sondere kongen aff Franckrigsz disposition, om 
Strasburg om hånd ey sckulde resolvere at restituere samme bye, saa som paa denne con- 
dition de tou cercler Franken og Suaben ere resolverede at giere fred med Franckrige saa 
og keyseren sielff der ved kunde affbringisz fra allierterne, Meyercron sckal derhosz, sig 
lade naagen picquante terminis forlyde, at saa fremt kongen aff Franckrig kunde haffue be- 
tenkning, osz derom confiance at giøre, var vie vel tilfredsz dett til andere sckede, saa fremt 
ickun effecten der paa følgede, som band intenderede. — - Den 28 bleff Franscke ambassa- 
deuren paa hans memorial til osz resolveret, 1 at vorisz betienter i Norge sig ey sckal 
melere med den Franske esqvader, og de hos sig haffuende priser, som der ere ankommen, 
2 at vie vel kand lade scke att samme esqvadre følger vorisz coufferdie tlaade til Franckrig, 
for at asseurere 1 ) eller assistere dem, om det sckulde vere fornøden, mensz att dett sckede 



*) Dette Ord er atter overstreget. 

9* 



68 

de loin, og at commendeuren aff esqvaderen sig ey lader formerke at det er med vorisz 
vidensckab, for ey att giffue derved saa vel til Suerrig, som til allier terne, utidig jalusie. 
Denne resolution bleff aff ambassadeuren ved en exprese til den Franske commendeur i 
Norge affsckicket. — Den 29 bleff osz relation giort aff vorisz ministri offuer comerstracta- 
tets projet de mellem sig baffde igennem arbeydet som ambassadeuren sckal forredragis ved 
en conferens huilket vie aproberte, og hannem det saa forredragen vdi en conference, eller 
og ved een sckreifftlig suar saa bands remarker offuer vorisz seeneste projet. 

Suerrig. Den 1 bleff Luxdorf ordere sent, att communicere kongen aff Suerrig 
Franscke general fredsz proposition, og giffue derhosz til kinde, at vie ey haffde ladet com- 
municere dem til allierterne, vden concert med Suerrig, haffde Franckrig ey saa sterckt ur- 
geret der paa for at vinde tiden, mends at vie i lige vel ey wilde lade tale om mediationen 
eller om een formel congreis til fredensz behandling, vden conjun etion med Suerrig, saa 
fremt hånd med osz der til var sindet at concurrere som vie forhaabte. — Den 4 fick vie 
breffue fra Suerrig at den Franscke ambassad der saa vel som her samme Fransaske fredsz 
propositioner allerede der haffde bekient giort, ja en og om Engeland sig videre forklaaret, 
en osz hidintil er scked. — Den 8 fick vie breffue fra Luxdorf huorudi band beretter at 
conte d'Avaux hannem haffde saagt, at Meiercron aliene haffde dreffued paa de ny Franske 
propositioner til en general fred, og derhosz declareret at hånd vilde vere god derfor, at 
saa fremt kongen aff Franckrig dem indgick, freden derpaa sckulde folge. Saa som det er 
falsck, fant vie for gott at lade Luxdorf anbeffalle, at sige conte d'Avoux, saa og at decla- 
rere det til andere effter leylighed, til att forrekomme, de inpressioner, som saadand en 
snack, allierterne kunde bie bringe, lige som vie haffde formeret samme proposition og 
vilde dennem freden obtrudere. — Den 9 til Luxdorf bleff sckreffuen, at pressere kongen i 
Suerrig, imod denne formastelse aff Engelender at declarere for contrebande huad dem 
lyster, med osz sig alvorligen at oponere. — Den 15 notificerede vie til Suerrig huad osz 
haffuer foraarsaget at arrestere de Hollandscke sckibe, og bleff Luxdorf derhosz beffallet, at 
insistere paa en resolution paa handsz seeneste memorial om excecutionen aff alt det som 
osz effter tractaterne i saadane tilfelde, aff kongen aff Suerrig bor at presteris, om sagen 
sckulde korne til vitlefftighed. Saa fick Luxdorf og ordere at pressere paa convojen til Franck:, 
saa som vorisz allerede til Norge er her fra seglet. Bleff Luxdorf effterrettnin giffuen at de 
sckibe som her var arresteret vare vdi alt 24 Hollender cofferdie farer. — Den 18 bleff 
Luxdorf tilsent coptein Sestedsz jurnal, huoraff er at see, at den Hollandscke resident Goi[s]is 
berettning at 5 Hollandske sckibe vare tagen vnder Landskrone ingen fundament haffde, 
mensz at samme sckeibe er bleffuen arresteret i fare wandet ved Wehen, htiil[ket] Luxdorf 
sckal giffue de Suenscke ministre tilkiende for att forrekomme alle vlige impressioner som 
Oosisz raporter kunde foraarsage. — Den 26 fick vie endeligen suar fra Suerrig anlangende 
repressalierne i mod Holland og Engeland og Spannien der udi bestaande, at omensckiønt 
Hollanderne haffuer giffued satisfaction til Suerrig, saa sckulde dog osz presteris, huad trac- 



69 

taterne er afftalt, saa fremt vie sckulde haffue forneden at sckreide til repressallier, menzs 
huad angaar Engeland og Spannien er de i Suerrig aff den mening først at affbie, at sagen 
med Holland er kommen til rigtighed, saa og fyrst at trede i liqvidation med Engeland og 
Spannien, og der efftet at tage videre messures effter tractaternis inhold. Vie tog dette 
suar med tacknemelighed an, og approberte Suerrigis mening om repressalierne i mod 
Engl: og Spannigen, huilket Luxdorf med første post sckal tilsckreivisz 

Engeland. -.Holland. Den 2 blefif Sekel vdi Engeland og Lente i Holland, ogsaa 
propositionen aff Franckrig om fredens conditioner til sent dem bekient att giere og derfor 
entauer en ser egen aodientze begere, med videre som i store contestationer om voris gode 
intention og remonstrationer aff fredensz nødvendighed og nytten deraff. — Den 5 Lente i 
Holland blefif copie sent aff vorisz suar paa h: aff Piens sckreiffelsze, til handsz effterrett- 
ning, og hannem derhosz anbeffallet, at giffue hertugen communication aff det Franscke 
fredsz propositioner til en general fred. — Den 8 fick vie breffue fra Holland, at 5 sckibe 
aff vorisz vndersaatter sckal relaxceris, hnor paa vie for gott fant, att suspendere ennu lidet 
repressallierne eller arresten paa de Hollandiske sckibe i Sundet. — Den 9 gick ordre til 
Sckeell i Engeland, at besuerge sig offuer den jnstruxtion, som caperne er giffued dett aar, 
huorvdi koren vaarene er vnder con trebande, imod conventionen, med begreben, og saa 
fremt det ey sckulde paa bandsz ansøgning redresseris, da at declarere, at vie ogsaa paa den 
maade ey osz videre til conventionen agtede att vere forbunden. Bleff og Lente i Holland eflfter- 
rettning herom giffuen saa og om vorisz resolution at suspendere endnu noget repressallierne, 
for att see om Holland osz i gode vilgiffue satisfaction , bleff ham og beffallet, at commu- 
nicere med it compliment sckreiffelse til Cur Bayeren de Franske ny fredsz propositioner. 
— Den 11 fick vie breffue fra Sundet at vorisz der werende fregatter haffde anholdet 18 
Hollandscke sckibe aff aarsage , at een van Deurs ved naffuen , haffde paa residenten Gosis 
vegne, ladet sckiperne ansige, at gaa vfortøffued til Landskrone, saa fremt de ey vilde bliffue 
arresteret. Vie fant derpaa forgott att lade herom bolde en conferentz med Goes: og der- 
hosz hannem declarere, at saa fremt Staten ville lade restituere alk de sckibe som aff vorisz 
vndersatter med derisz ladning endnu i natura i Selland er beffindtlig, og affgiøre ved en 
mindlig accort satisfaction for litte sckaade, saa vilde vie i lige maade strax igen lade re- 
laxcere de som her er bleffuen anholdt. — Den 12 bleff dette resident Goes insinueret, saa 
og derom til Lente i Holland vdferligen sckreffuen. Goes gaff derpaa it memorial ind til 
osz, til att erholde strax relaxcationen , og tog vorisz declaration at refferendum — Den 15 
resolverte vie ey att anholde flere sckibe aff Hollenderne i arrest en som allerede scked er, 
som sig nu beløber vdi alt 24 sckibe. — Den 16 bleff den Hollandske anvoge Goes reso- 
lution giffuen ved en extract protocolli. som og bleff til Engl: og Holland sent; paa dett 
deraff kunde seeisz at vorisz intention ey var at trublere farten til og fra Østersøen mensz 
ickund att beffordre vorisz vndersaattersz satisfaction som dennem hidintil, i mod alt billig- 
hed og reson var negtet. Mod afftenen kom vorisz fregatter, med hos sig baffu[e]nde 24 



70 

Hollandscke cofferdi sckibe, som bleff arresteret i Sundet og paa vorisz strom, aff huilke 
sckibe strax soldaterne igen bleff fra tagen, og bleffae sckipperne som ere Hollendernisz 
egene derpaa til suaar kommer fra Holland, om de vorisz billige forslag haffuer antagen eller 
ey. Sa lenge bliffer de inden tenderne beliggendisz, og holdisz vagt aff vorisz fregatter 
vden for tenderne. — Den 18 fick vie breffue fra Holland at Lente allerede haffde bekient 
giort de ny Franscke propositioner om general fred , og at deputerterne aff general staterne 
dennem haffde optaget ad refferendum med een tacksigelse, for commnnicationen, den Suenscke 
minister haffde ogsaa communiceret sine, mensz icke ved en conference, mens allene til 
raad pensionarium. — Den 21 bleffue de arresterede Hollandscke sckibe, her vdi haffuenen 
indlagt, huor med sckipperne sckal haffae veret veltil fredsz. — Den 23 bleff og notis 
giffen til Lente og Sekel aff Fallisau proposition, og suar hannem bleff giffuen. 

Cam mer. Finans. Cantzeley. Justis. Politie Den 5 gick ordre til vorisz 
land og regeringsz raad, ved land gerigtet i Holstein, att det sckal continuefe til den 20 
Decemb: exclusive og da opheffuisz. Gick og ordre til regeringen i Glyckstad oberamp gerigt 
sckal vdsckreiffiiisz paa den 12 Februarij nes[t] kommende, — Den 7 haffde vie vorisz regle- 
menter forre for att sette dem paa en resonabel fod til kommendisz aar, mensz ey ennu til 
ende bragt, eller vist sluttet. — Den 8 lod vie naagele articuller projectere til en instruxtion 
for vorisz conseill, og fant vie for gott at lade det fundere sig paa kongelouwen, saa som 
den ey endnu haffuer weret lest vdi vorisz geheime conseill. Fant vie for gott, att lade 
dem aff voris conseil effter see civil reglementet for att roducere det til 400* rdl om muge- 
ligt er, huor vdi p: Christians reyse sckal opferis og med anslagisz til 20™ rdl. for tilkom- 
mende aar 94: — Den 13 og 14 haffde vorisz ministri aff voris conseil imellem sig confe- 
rens for att reducere civil reglementet, effler vorisz dennem giffuene commission. — Den 
17 bleff effter vorisz ordre bispen til Ribe, d: Ancker, og bispen d: Birkerod, til Aalborg, 
indviett, aff bispen vdi Seland d Bornemand. — Den 21 haffde voris ministri aff conseillet 
og ob: cam: jun: Knud conferens offuer sivil reglementet ved hoffet, effter beffalning det til 
400" rdl: om mueligt den at reducere. — Den 29 haffde vie naagele justis sager for, saa 
og anlangende een Hollandiske predicant i den reformerde kirke, som vie ey forgott fant 
at introducere effter som det er mere end nock at dem allerede er forundt at predike i det 
Tyske og Franske sprog. 

Militer. og .adsckilligt. Den 2 admirallitetet beorderet at commendere captein 
Reitz tillige med 2 leuttenanter at gaa paa fregatten Oldenborg og løbe dermed ad Sundet 
og widere ordere der att affwarte. Bleff beorderet huorledisz hånd sig med de Hollanscke 
schibisz oppebringelse sckal hold[e], — Den 6 løb sckibed Neileblad fra bankestoken meget 
vel og lyckeligen aff paa den ny hollem her i Kiebenhaffuen. — Den 12 bleff obersterne 
ved alle regementer til fodsz i Danemark vntagen garden og marinerene, anbefallet 6 ge- 
mene ved huer aff derisz vnder giffuen regementz compenier (vntagen granader compeniet 
som vforanderlig her effter som tilføren sckal forbliffue) at lade affgaa, sa compenierne her- 



71 

effter vdi 94: gefreit og gemene sckulle bestaa, i steden de vore tilforne 100. De sckal og 
notificere huor mange, ved huer regiment affgar, og huilke de var, og aff haad nation, og 
ey dennem, feren nermere vorisz resolution, derisz affscken meddelle. Gleut Plesse bekom 
resolution paa handsz memorial at major Waccerbart ved garden kunde affgaa, og at band 
dog imedlertid bansz ophold sckulde nyde, og ritmester Liitzau at vere major vdi handsz 
sted. Obl: Legel, ved oberste Babis regiment, bevilliget en pension forudensz hansz gaje 
200 rdl aff regements cassen sckal betallisz — Den 16 resolverte vie att den vdi Gluck- 
stad arresterde ritmester Michelsen sckulde lesz ladisz og paa frii fod stillisz, dog derhosz 
til sigisz, sig ey vdi vorisz riger og lande at lade finde, og dem strax at qvitere. — Den 
19 bleff gm: Munck beorderet att lade de fra Holsten , hidsentet tou 12p stycker en 200p 
en 150p en lOOp metal, styker og merser, foyst(!) om støbe, effter den foson, som de er vdi 
Holsten. Resolveret paa g: m: Harrebo memorial att det store feltartolleri igen straxsen 
repareris og til nest kommende aar igen fulkommen inrettisz sckal. — Den 20 gick ordere 
til admiralletetet att lade de arresterede Hollandscke sckibe indlege her vdi haffuenen, inden 
bommen, huilket og strax sckede. — Den 23 commandor captein Barfod som sckal convojere 
med sckibet Guldenlew nu liggendisz i Fleckeroen ved Christiansand, bleff beorderet med 
den Franscke captein Barth og den suadere Franske der ere ankom mene, med comman- 
duren i alt stilhed offuerleger(!) og afftalle giøre huorledis de til Franckrig kunde forrette deris 
convoje dog saa megeget(!) mugeligt vden att conj ungere sig med huerandere, mensz felge 
hannem langt fra, dog at de kunde korne sammen for at assistere huisz naagen Engel eller 
Hollender vilde giore vorisz naagen offuerlast Resolveret paa g: r: Plessis memorial at 
1097 rdl: som til den Menscke commision er opgaad, aff den Mønske eller regiments cassen 
maa tagisz og betallisz. Resolveret paa søe estatens deputertis forslag, at de maa lade 
sckipperboderne autionere og de.mestbydende til slaa, huor aff formenisz officerene paa nagen 
made deri9z resterende gaje att kunde betallisz. — Den 30 bleff resolveret paa Guldenlews 
memorial angande reductionen i Norge 1 at 4 comp drag aff ob Marsckalsz, som 3 Sunden 
og en Norden fielsz med prima plana og gemene vdi alt sckulde aff gaa og casseris. 2 hued 
hfler aff de 2 geworbene reg: til fodsz en compeni som captein Bielk, og maj Bantzau at 
reducere og de gemene til de andere compeniers completering at vndersticke. 3 de 3 se- 
cunde leutnanter ved stabsz comp: ved de 6 national regementer til fodsz at aff gaa og re- 
ducere, saa og sckalmey bleserne ved bemelte reg: 4 de gemene soldater til Cbristiansfielde 
og Basmoesz garnison anordenet vere tilsammen 42 tillige med en corporal at afftackisz. 
5 adjutant og feltscheren Nordenfiels saaog tuende fortifications betinte at reducere. Her 
pa er ordere gaaet, reductionen i verk att stille. Det offrig som aff Guldenlew menageris 
er observeret og afftrecket vdi det Norg. reglement for 1694. aar: Resolverte vie vdi con- 
seilet, att comedant maj Nostis i Chris:san sckal beordris, at vie ingenlunde approberte, den 
maner som den Franske captein Bart, med den ene priisesz opbrendelse i haffuenen haffde 
brugt. At de tuende tagen aff capt Bartesz følge, in bragte Engelscke fregatter, icke vnder 



72 

andere priiser som forordning aff den 25 Februari i nerwerende aar om formelder kande 
forstaaisz mensz at de ubehinderet fick at felge capt: Bart at hånd eller[s] andere priser som 
allerede kunde were indbragt eller ennu inbringisz maatt: (Eng: eller Hollendiske orlog 
sckibe i saa made som for bemelt untagen) effter bemelde forordningsz indhold sckulde 
soge at faa arresteret, och sig vel forseer att hansz(!) capt: Barts det icke med gode vil til- 
stede, mensz ved den hosz sig haffuende price aff sckibe bindere, hånd sig da med samme 
sckibsz arrestering hasarderede, saa fremt hånd desz arrestering ey maintinere kunde, saa 
man ey naget begynte som siden icke vdførisz kunde, huorudi hånd behørig forsynlighed 
bruge, og med stifftsz amptmanden samesteds herom conferere sckulde, som Guldenlew hannem 
Stockflet, og derom tilsckreiffuer. Bleff major Harlof bestilt att vere obleutnant hosz det 
Selandiske regement. Captein Eigstein bestilt til major ved gleutnant Schacks regement. 
Fant vie for gott effter gi Flesses begering at de resterende 5 qvartaller recrut penge til 
forige major Wackerbart forige compeni, aff regiments cassen mate laanisz som be- 
lober 525 rdl: 



REGISTER. 



Aalborg, Bisp, se Jens Bircherod. 

AderkaBS, Otto Henr., Oberst, 38. 

A h 1 e f e 1 d , Bendix (?) , Gottorpsk 
Gehejmcraad, 21. — Hans Henr., 
Overkæramererer hosKronprinds 
Frederik (IV), 8, 14, 34, 35, 63. 

Al ten borg, grevelig Famille, 34, 
49. Jvfr. Anton. 

Altona, 11, 38, 45, 51. Tractat 
1689, 3. 

Alversleben, WoIfenbQttelsk 
Minister, 29. 

Amplor, Overkrig8Com., 17, 50. 

Amsterdam, 62. 

Andrikken, Skib, 35. 

Ankersen, Anker, Biskop i Ribe, 
70. 

Anna, Prindsesse af England, 3. 
— Sophia, Ghurfyrstinde af 
Sachsen, 8, 59. 

Anton, Greve af Altenburg, 34. 
Hans Moder, se Charl. Am. Tre- 
mouille. — Ulrik, Hertug af 
Wolfenbuttel , 4, 5, 10, 15, 21, 
22, 26—29, 32, 60. 

Arnold, Brigader, 11, 43. Hans 
Obcrstlieut, se Holst. 

Artilleri, 10, 30, 45, 64, 71. 
Stebning af Skyts, 5, 57, 58, 
64, 71. 

Artlenbarg, ved Elben, 51. 

d'Asfelt, Fransk Diplomat, 2, 4. 

A s s e ) n , Archl var i Oldenborg, 29. 

Augusta, Hertuginde, g. m. Ernst 
Gynther, Hert. af Slesvig-Holsten- 
Sønderborg, 12. 

Augustenborg, se Slesvig. 

VII B. 1 H. (1888.) 



d'Avaux, Fransk Ambassadeur i 
Stockholm, 2, 26, 54, 68. 



Baden, Markgreve af, se Ludvig. 

Bagger, Hans, Biskop, 5, 22. 

Balern, 9, 14, 15, 31, 39, 53, 
59, 65, 69. 

Bamberg, 1. 

Barfod, Niels, Søcapltaln, Com- 
mandeurcapit. , 58, 64. 

Bars s, Adam Hans v. , Oberst, 
Brigader, 29, 43. 

Bart, Fransk Søcapltaln, 71, 72. 

Basmo Skandse, 1 Norge, 71. 

Baukler, se Boisclair. 

Beckhof (BrethofTt), Gods I Hol- 
sten, 56. 

Bennenburg, se Botnenburg. 

Bergen, Gommandant i, 43. 

Berken tin, Landsby! Lauenborg, 
44, 45. 

Berlin, 8. 

Bernstorff, Zelllsk Minister, 16, 
27, 52, 53. 

Bjeike, ChrfT., Oberst, hans Re- 
giment, 10, 37, 38. — Nils 
Tureson, Svensk Feltmarskal, 
20, 25, 26, 33. — Capitain, 71. 

Bilde, Sten Andersen, Oberst, 36. 

Bl re he rod, Jens, Biskop i Aal- 
borg, 70. 

Bltche, By 1 Frankrig, 33. 

Bjørnsen, Jørgen, Søcapltaln, 
II, 36—38, 43, 46, 64. 

Blathwalth (Black vit), Engelsk 
Functionalr, 3. 



B oda vit, Generallleut., Comman- 
dant i Ratzeburg, 46, 57. 

Boinenburg, Oberst, 5. 

Bols cl air (Baukler), Casp. Ant. 
de, Fransk Hofpræet, 5, 64. 

Bonrepos, Fransk Ambassadeur 
i Kbh., 1, 2, 4, 7, 12—14, 17- 
19, 21, 24, 25, 32—34, 39—41, 
48, 49, 54, 55, 59—61, 67, 68. 

Bornemann, Henrik, Biskop, 70. 

Brabant, 38, 48. 

Bram stedt, Gods i Holsten, 56. 

Brandenborg, 4, 8, 15, 30—32, 
39, 40, 53, 59, 65. Jvfr. Frede- 
rik III. Gesandter I Danmark, 
se Faliseau, Fuchs. Minister, se 
Dankelmann. 

Breitenau, Chrff. Gensch. v., 
Kantsier, Landdrost i Oldenborg, 
34, 56. 

Bremen, 11, 35. 

Brethofft, 86 Beckhof. 

Breve, Forsigtigbed med For- 
sendelse af, 16. 

Brockdorf, Bendix, Oberst!., 64. 

Bruln, Jac. de, Oberst, 23. Hans 
Regiment, 36. 

Brunsvig, 2, 4, 9, 15, 16, 52. 
By, 4. Jvfr. Hannover, Lyneborg, 
Wolfenbuttel, Zelle. 

Brussel, 14. 

Bulow, Thomas, Oberst, 39, 40, 
45, 63. — Landmarskal, 43. 

Bælt, Store, 64. 

Bøhmen, 17, 19, 31, 

Børting, Peter, hans Jernværk 
(Fossam) I Norge, 57, 58. 

10 



74 



REGISTER. 



Charlotte Amalie, Dronning, 1, 
9, 17, 19, 41, 67, 62.— Elisa- 
beth, Hertuginde af Orleans, 25. 

Charlotte Amalie, Skib, II. 

Christensen, Sveder, Under- 
tøjmester, 63. 

Christian IV, 63. — V, hans 
Dagregister for 1693, 1—72. 
Altergang, 6, 23, 44, 64. Fød- 
selsdag, 17. Aareladning, 28,31. 
Lægekor, 23, 24. — Prlnds, S. 
af Chr. V, 19, 41, 62, 70. — 
Albrecht, Hertog af Gottorp, 6, 
9, 10, 17, 18, 21, 22, 32, 53, 
55, 57, 59, 62, 65. 

Christiansborg, Fæstning i 
Oldenborg, 5. 

Christiansfeld, Fæstning i 
Norge, 71. 

Christlan8sand, 1, 38, 43. 
Commandant, se Nostltz. 

Christiansø, 35. Commandant, 
se Henr. Hoffman. 

Cormalllon, Charl.Damas, Ge- 
neralmajor, 24, 44, 45. 

C r o i s s y, Fransk Udenrigsminister, 
33, 67. 

Curlandske Regiment, 23, 64. 

Danebrog, Skib, 36, 38, 50. 
Danebrogsorden, 12, 63, 64. 
Danevirke, 53, 57. 
Dankelmann, Brandenborgak 

Minister, 9. 
Darmstadt, se Hessen. 
Davo, se d'Avaux. 
Defensionssklbe, 3. 
Delmenhorst, 5, 10, 15,27,30, 

36, 40, 56, 63. 
Delmenhorst, Skib, 1 1 , 35— 38. 
Deors, van, 69. 
Dlebltsch, Nikkel Burch. v., 

Oberstlieot., 64. 
Dorothea Louise, Prindsesse af 

Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1 2. 
Dresden, 4, 8. 
Dumesnll, se Mesnll. 
Dunkerque, 1, 34. 
Duvelsbrook, se Teufelsbrucke. 

Eberhard Ludvig, Hertug af 
Wurtemberg-Stuttgart, 6. 



Eh re ns eb i Id, Conrad Btermann 
v., Gehejmeraad, 9, 11, 15, 16, 
18, 20—22, 25, 27, 28, 32, 33, 
39, 40, 45, 47, 53, 59, 60, 66, 
67. — Martin Conrad, Cermonl- 
• mester, 38. 

Elchstedt (Elgstein), Val. v., 
Major, 72. 

Eisenberg, Frederik, Byfoged i 
Kbh., 5. 

Elben, 23, 24, 30, 35—37, 39, 
41—46, 49-51, 63. Elbtold, 
49. 

Elefantorden, 4, 5, 12, 15. 

Eleonora Charlotte, Hertuginde 
af Lyneborg, 43. 

Ems, Badested i Nassau, 13. 

England, 1-4, 8, 10, 11, 14, 
18, 20, 26, 33, 38, 41, 43, 49, 
55, 59—62, 65—69, 71, 72. 
Danske Hjælpetropper, 2, 3, 10, 
16, 18, 27, 33, 36, 46, 49, 57. 
Jvfr. Anna, Jørgen, Maria, Vil- 
helm III. Minister 1 Danmark, 
se Lexlngton. Min. i Holland, 

8. Resident i Hamborg, 20, 21. 

Englen, Skib, 11, 35. 

Eppendorf, ved Hamborg, 35. 

Ernst August, Churfyrste af Han- 
nover, 7. — August, Hertug af 
Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1 2. 

Esrom, 17. Stutteri, 17. 
Essemann, Herm., Major, 64. 
Eutin, Biskop af, 38. 

Fabricius, Zelllsk Minister, 53, 

66, 67. 
Fa) i s eau, Brandenborgsk Envoyé 

i Kbh., 3, 13, 15, 39, 43, 46, 

52, 53, 59, 65, 70. 
Felden, Ernst v., Kammerraad, 

Krigscommissair 1 Oldenborg, 

11, 29, 34. 
Feltskjærer, 36. 
Ferdinand Vilhelm, Hertug af 

Wurtemberg, Dansk General, 5, 

9, 16, 20, 27, 32, 36, 40, 48, 
49, 53, 59, 66. 

Finantserne, 6, 11, 16, 17, 22, 
65, 66, 70, 71. 

Fischer, Sachsen - Gothalsk Ge- 
hejmeraad, 12, 18, 24, 25, 31. 



Flandern, 2, 5, 10, 16, 18, 27, 
38, 40, 48, 49, 57. Gouverneur, 
14. 

Flensborg, 21, 57. 

Fley, se Vlie. 

Flyvende Abe, Skib, 35. 

Flækkerøen, 38, 61, 62, 71. 

Folkersam, Oberst, 37. 

Fort L ou 1 8, Fæstning 1 Rhinen, 32. 

Fos sum Jernværk, se Børting. 

Frankiske Kreds, 7, 67. 

Frankrig, 1—5, 7, 9—14, 16, 
18—23, 25—29, 32—34, 36—38, 

40, 41, 43, 46, 48, 49, 53—56, 
58—71. Hær 1 Tydskland, 19, 
26. Jvfr. Charlotte Elisabeth, 
Ludvig XIV, Philip. Gesandter 
i Da nm., se d'Asfelt, Bon repos, 
Mortangis. Ambassadeur i Po- 
len, se Pollgnac. Amb. 1 Sverig, 
se d'Avaux. 

Fredericia, 23, 24. Comman- 
dant, se Chr. Wllcken. 
Frederik IV, 8, 14, 17, 19, 35, 

41, 49, 54, 58, 62—64. Hans 
Regiment, 11, 35, 37, 42, 57. 
— III, Churfyrste af Branden- 
borg, 15, 32, 40, 65. — Hertug 
af Sacti8en-Gotha (t 1691), 12, 
65. — Hertug af Sachsen-Gotha 
(t 1722), 12, 65-66. - Vilhelm, 
Hertug af Meklenborg-Schwerln, 
9,15,32,40,48,51. — Vilhelm, 
Hertug af Slesvig- Holsten - 
Sønderborg, 12, 57. 

Frederikke Amalie, Hertuginde 
af Gottorp, 53, 57, 62. 

Frederiksborg, 17, 22, 23, 30. 
Stutteri, 22. 

Frederiksort, 23, 63. 

Freiburg, By i Baden, 32, 65. 

Fuchs, Andreas, Generalmajor, 
5, 24, 36, 58, 64. — Paul, 
Brandenborgsk Gehejmeraad, 31 
—32, 38, 39(?), 52, 53. 

Fusingø, 8. 

Fy en, 24, 36. Fyeoske Regimen- 
ter, 30. Værnething, 11. 

Garden til Fods, 10, 35, 37, 42, 
70. G. til Hest, 5, 6, 10, 11, 
35-37, 45, 52, 71, 72. 



REGISTER. 



75 



Gehejmeconeelllet, 70. 

Geismar, Overhofmester, 4, 9, 
15, 16, 19, 22, 27, 32, 40, 48, 
54. 

Georg, Prinds, se Jørgen. — 
Vilhelm , Hertug af Zelle, 52. 

Gersdorf, Fred., Brigader, 63. 

Gevicke, Jaeob, Generalmajor, 
30, 35. 

Gluckstadt, 5, II, 20, 23, 24, 
36, 44, 45, 51, 52, 58, 64, 71. 
Mønt, 11, 34, 35, 49. Regerin- 
gen, 5, 56, 59, 70. 

G oea, Hollandsk Resident i Dan- 
mark, 14, 20, 39, 62, 65, 68, 
69. 

Gottorp, 10, 12, 17, 20, 31, 39, 
53, 59, 65. Jvfr. Christian Al- 
brecht, Frederikke Amalie, Hed- 
vig Sophie, Maria Elisabeth, 
Sophie Amalie. Kantsler, se 
Relchenbach. Marskal, seGun- 
terot. 

G ro te (Groth), Hannoveransk Ge- 
hejmeraad, Præsident i Ratze- 
burg, 39, 45, 46, 56. 

Grønland, Hvalfangst ved, 11. 
Farten p. G., 11. 

Gyldenløve, Ulrik Chr., 12. — 
Ulrik Fred., Statholder 1 Norge, 
15, 17, 24, 34, 37, 43-45, 47, 
64, 65, 71, 72. 

Gyldenløve, Skib, 11, 35, 58, 
63, 64, 71. 

Gunterot, Gottorpsk Marskal, 57. 

Ha ab et, Skib, 43, 46. 

Haag, 8, 14. 

Haderslev, 32, 57. 

Halberstadt, Meklenborgsk Over- 
skjænk, 32, 40. 

Halberton, Thorn., Major, 46. 

Hamborg, 12, 20, 21, 27, 32, 
34, 38, 39, 41, 42, 47-49, 51, 
52, 57, 63, 67. Borgemester, 
se Schafhausen. Schauenborgske 
Gaard, 21. 

Hamilton, Pfaltzisk Minister i 
Wien, 16, 18. 

Hannover, 1,2,4, 6, 7, 9, 12 
—15, 19, 20, 23—28, 31—35, 
39—41, 47, 52, 53, 56, 59, 65, 



66. Jvfr. Ernst August, Maxi- 
milian Vilhelm. Gesandt i S ve- 
rig, 2, 19. Kancelli, 27. Mini- 
ster, se Grote. Jvfr. Brunsvig, 
Lyneborg, Zelle. 

Hans Adolph, Hertug af Pløn, 4,5, 
7, 9, 10, 13, 15, 16, 20—23, 
27—29, 32, 36, 40, 42, 48, 53, 
59, 60, 66, 69. Hans Marskal, 
28, 60. 

Hansen, Fred. Adolph, Kgl. Raad, 
20, 26, 33. — Otte, p. Proviant- 
gaarden, 11. 

Harbo, And., Oberst, Generalmajor, 
5, 17, 24, 29, 30, 36, 44, 45, 
63, 64, 71. — Jens, Overkrigs- 
secr., 22, 24, 44, 45, 51, 63. 

Harloff, Henr., Oberstlieut., 72. 

Hårs tal, Chr. Ulrik, Staldmester, 
31. Hans Broder, 31. 

Haxthausen, Anton Wolf v., 
D. Gesandt i Dresden, 4, 8, 9. 

Heckeren, v., Hollandsk Envoyé 
i Sverlg, 61, 62. 

Hedvig Sophie, Svensk Prind- 
sesse, Hertuginde af Gottorp, 54. 

Heldelberg, 19. 

Hejren (Reyeren), Skib, 23, 36. 

Helene, Skib, 35, 43, 46. 

Helene Kilde, 30. 

Helsingør, 23, 57. 

Helt, Fred., Søcapt, 51. 

H es sen -Darmstadt, 32, 40, 48, 
53, 59, 66. — Kassel, 4, 7, 9, 
15, 16, 18-20, 26—29, 32, 40, 
48, 53, 54, 59, 60, 66. Jvfr. Karl. 

Hirschnack, Major, 36. 

Hit ti er Skandse, ved Elben, 46, 
63. 

Hoffman, Henrik, Major, 35. 

Holck, Ejler, Baron, 11. Hans 
Hustru, se Ingeborg Dorthe Vind. 

Holland, Nederlandene, 1—4, 8, 
11, 12, 14, 15, 20, 26, 27, 30, 
33, 34, 38, 41, 43, 46, 48, 49, 
55, 56, 59-62, 65-72. Ge- 
sandter 1 Danmark, se Goes, 
Hoppe. Ges. 1 Sverlg, se Heckeren. 
Raadpensionarius, 34, 70. 

Holst, Oberstlieut, 43. 

Holstein, Joh. Georg, Hofmester 
hos Prinds Karl, 9, 15. 



Holsten, 4, 5, 17, 19, 21, 22, 
24, 26, 27, 34, 35, 37, 43, 53, 
55, 56, 58, 59, 62-64, 71. 
Landgericht, 55,70. Oberambt- 
gericht, 70. Jvfr. Gottorp. 

Homburg, 33. 

Hoppe, Hollandsk Gesandt i Danm , 
3, 4, 41-43, 48, 52, 53, 66. 

Hummeren, Skib, 24, 37, 38, 
46. 

Hveen, 68. 

Hvervning, Forbud mod Frem- 
medes, 58, 59. 

H u n 1 n ge n , Fæstning i Elsass, 32. 

Højesteret, 22, 23. 

Jacob Ephralm, Mønter i Gluck- 
stadt, 11, 49. 

Jagt, 23, 58, 64. 

Jensen, Secretalr i det tydske 
Kancelli, 4, 9, 47. 

Jespersen, Peter, Kgl. Confes- 
slonarius, 44. 

Jessen, Thorn. Balth. v., Over- 
secretair, 3, 24, 29, 47, 52, 63, 
65, 66. 

Johan Georg III, Ghurfyrste af 
Sachsen, 15. — Georg IV, Ghur- 
fyrste af Sachsen, 4,8,9, 15,40. 

— Sobleski, Konge af Polen, 
49. — Vilhelm, Ghurfyrste af 
Pfalts, 12, 17, 18, 25, 32. 

Italien, 12. 

Itsehoe, 39, 40, 42. 

Juel, Frands, Oberst, 5. — Jens, 

Baron, Gehejmeraad, 2, 3, 7, 8, 

14, 19, 20, 26, 27, 33, 41, 47, 

51, 62. — Niels, Admiral, 34, 

64. 
Jylland, 8, 24, 30, 36, 43, 63. 

Jydske Regimenter, 30, 64. 
Jægersborg, 17, 23, 24, 30, 31, 

63. Dyrehave, 23, 58. 
Jørgen (Georg), Prinds, 3, 55. 

Hans Regiment, 57. 

Kancellierne, II. 

Karl, Prinds, S. af Ghr. V, 15, 
19, 41, 62. — Landgreve af 
Hessen, 9, 15, 19,21,22,28,32. 

— XI, Konge af Sverlg, 19, 20, 
i, 41, 54, 55, 62, 68. 

10* 



76 



REGISTER« 



Kassel, 15, 19,22. Jvfr. Hessen. 

Ker ker, Regeringsraad t Olden- 
borg, 29. 

Kiel, 23. 

Kielmansegge, Baronesse, 56. 

Kjøbenhavn, 11, 12, 16, 17, 
22—24, 31, 32, 36—38, 43-45, 
52, 57. Byfoged, ae Fred. Eisen- 
berg. Christianshavns Kirke, 22. 
Gommandant, se Hans Schack. 
Frederikshavn, Kastel, 36. Gjet- 
huaet, 5. Havnen, 70, 71. Hol- 
men , 6. Kallebod - Bro , 63. 
Nyboders Hovedvagt, 65. Ny- 
holm, 70. Plessens Hus, 63. 
Politimester, se Claus Rasch. 
Provlantgaarden, 11. Reformert 
Kirke, 70. Ridderacademiet, 56. 
Rosenborg, 1. Skipperboderne, 
71. Slottet, 42. Slotskirken, 10, 
64. Tøjhuset, 5, 6, 36. Univer- 
sitetet, 17,62. Consistorium 11. 

KJøge, 6, 10, 11. 

Kjøgemester, se P. v. d. Osten. 

Knuth, Adam Levin, Overkam- 
merjunker, 64, 70. — Eggert 
Cbrff., Conferentsraad, 64. 

Kolding, 25—27, 30, 31, 36, 57. 

Kongeloven, 70. 

Korsør, 24, 38, 57. Comman- 
dant, se V. M. Wedel. 

Krag, Niels, Etatsraad, 64. 

Krempe, 36. 

Kronborg, 23,30. Commandant, 
se Jac. Gevickc. 

Kronen, Skib, 57. 

Køin, Churfyrste af, 8, 15, 28, 
31, 39, 53, 59, 65. 

Kønigseck, Greve, Kejserlig En- 
voyé i Kbhvn., 6, 9, 13, 24, 25, 

28, 39, 43—46, 48, 52, 65. 

Lamsdorf, Andr.Caslmir, Oberst, 

23. 
Landetaten, Deputerede ved, 5, 

6, 10, 23, 24, 35, 36, 56, 58, 

63, 64. Landcommlasarlatet, 5, 
24, 51. Generalcommlssarlatet, 

29, 30, 43, 50, 53, 57. Gene- 
ralltetet, 43, 50. Indkjøb af 
Beklædning8sager, 5, 11, 17, 57, 

64. Fæstningsinventarier, 17. 



Landskrone, 68, 69. 
Lauenborg, se Sachsen. 
Lauenborg, By, 50, 51. 
Leers, D. Consul i Nantes, 11. 
Leg el, Hans Fred., Oberstlieut, 

71. 
Lemfort, Oberstlieut, 65. 
Len te, Chr. , D. Gesandt i Haag, 

14, 20, 27, 33, 34, 41, 49, 55, 

56, 62, 66, 69, 70. — Joh. Hugo, 

Conferentsraad, 29, 34. 
Leopold I, Kejser, 6, 10, 17, 19, 

24, 25, 31, 33, 39, 46, 47, 55. 

— Joseph Karl, Hertug af Lo- 
thringen, 32, 33. 

Lerche, Vine, Ordenssecr., 15,64. 
Levetzau, Hans Fred. v., Gchej- 

meraad, Generalmajor, 24,30,31. 
Loxlngton, Engelsk Gesandt i 

Danmark, 20, 41—43, 48, 52, 

53. 
Lin c ker, Georg, D. Resident i 

Hamborg, 63. 
Lindormen, Skib, 11, 35. 
Livregimentet, 23, 29, 42, 43. 
Lorges, de, Fransk Marskal, 26. 
Lothringen, 32, 33. Jvfr. Leo- 
pold Joseph Karl. 
Ludvig, Markgreve af Baden, 7, 

22. — XIV, Konge af Frankrig, 

13, 18, 19, 25, 26, 54, 67. — 

Fransk Dauphin, 26. 
Luxembourg, Hertug af, Fransk 

Feltherre, 38. 
Lybek, 18, 19, 32, 34, 39, 44, 

50, 51, 53. Biskop af L., 38. 
Lyncborg, 4, 9, 26, 30, 35, 36, 

39—43, 45-49, 52, 53, 56— 

59. Jvfr. Eleonora Charlotte. 

Jvfr. Brunsvig, Hannover, Zelle. 
Lyneborg, By, 51. 
Lutz au, CortErn8tv., Major, 71. 

— Landdrost I Oldenborg, 34. 
Luxdorff, Bolle, D. Envoyé i 

Stockholm, 19, 33, 41, 55, 61, 
68, 69. 
Løvendal, Valdemar, Oberst, 5, 
10, 42. Hans Regiment, 43. 

Mainz, Churfyrste af, 8, 15, 31, 

39, 53, 59, 65. 
Maria, Dronning af England, 3, 



55. — Elisabeth, Prlndsesse af 
Holsten-Gottorp, 57. 

Marachalk, Oberst, hans Regi- 
ment, 71. 

Maskerade, 6. 

Massenbach (Masbag), Philip 
Adam, Generalmajor, 24. 

Maxlmilian Vilhelm, Prinds af 
Hannover, 7, 13, 16, 25—26. 

Meden, Ernst v., Capitaln, 65. 

Meier, Etatsraad, i Rentekammeret, 
24, 34, 44, 45, 51, 52. 

Melere ro ne, Henn., D. Gesandt 
i Paris, 1, 7, 13, 14, 18, 25, 
26, 33, 40, 41, 49, 54, 65, 60, 
61, 67, 68. 

Mcinke, D. Legation s seer eta ir i 
Lyneborg, 2, 4, 9—11, 15, 16, 
20, 22, 27—29, 32, 48, 53, 60, 

66, 67. 

Meklenborg, 9, 15, 20, 27, 32, 
38, 40, 44, 48, 50, 53, 59, 66. 
Jvfr. Schwerin. 

Meldrum, Thorn., Generalmajor, 
Commandant 1 Nyborg, 23. 

Mesnil, Franc. Polsson du, D. 
Geuerallieut, 24, 30, 44, 63. 

Metternich, Brandenborgsk Ge- 
sandt i Regensburg, 4. 

MeuscheD, D. Legatlonssecretair 
i Berlin og Dresden, 8, 9, 67. 

Meusl ingen, ved Lybek (?), 34. 

Mikkelsen, Ritmester, 71. 

Monreal, By iRhinprovindsen,32. 

Moreau, Polsk Envoyé i Danm., 
49, 52, 58, 59. 

Mor tang Is, Frausk Ambasaadeur 
i Danm., 2. 

Morten, Stykjunker, 50. 

Moskva, se Rusland. 

Moth, Matlh., Oversecrelair, 63. 

Mule, Morten, Major, 63. 

Munk, Laur., Oberst, General- 
major, 6, 30, 36, 63, 64, 71. 

Mynden, Skib, 35. 

Munnich, Joh. Fred., Major, 64. 

Munster, Biskop af, 4, 9—11, 
15, 16, 20—22, 27, 28, 31, 32, 
40, 48, 53, 54, 56, 59, 60, 66, 

67. Minister, se Vehlen. Ge- 
nera], se Schwartz. 

Møen, 11, 71. Den M. ske Kasse 36,71. 



REGISTER. 



77 



Melin, 42,44,47,48,51,52,67. 
Møntvæsen, 5, II, 29, 34, 35, 
49, 56. 

Nantes, 11. 

Nederlandene, se Holland. 

Spanske N., 15. 
Nedersachsiske Kreds, 13, 19, 

20, 25—28, 34, 35, 39, 41. 
Neptun u s, Skib, II. 
Neuhaus, ved Elben, 44, 50. 
Ncuhof, i Elben, 43. 
N len borg, Hertuginde af, se 

Sophie Cathrine. 
Nimwcgcn, Fred i, 32. 
Nordsøen, 13. 
Norge, I, 10, 11, 16, 37, 38, 41, 

43, 50, 57, 58, 64, 65, 67, 68, 

71. 
Nostitz, Major, 43, 71, 72. 
Nummcsen, Malth., Oberst, 38. 
Nyborg, 23, 24, 57. Comraan- 

dant, se Thorn. Mcldrum. 
Nurnberg, Kredsconventi, 1,7. 
Nældebladet, Skib, 70. 

Odense, 57. 

Oldenborg, 5, 8, 10, II, 15, 17, 
23, 27, 29, 30, 34, 36, 40, 56, 
58,63,64. Jvfr. Sophie Cathrine. 

Oldenborg, Skib, il, 14,16,23, 
63, 70. 

Oideslohe, 18, 22, 23, 27, 30, 

32, 33, 35—37, 39, 42, 45, 47, 
51, 52, 57. 

Op boven, Conrad, Major, 10. 

Ordenssecretalren, se Vine. 
Lerche. 

Orleans, se Charlotte Elisabeth, 
Philip. 

Osten, Peter v. d., Oberst, Kjøge- 
mester, 64. — Oberstlleut. , 49. 

Ovelgønne, By og Dlstrict i Ol- 
denborg, 34. 

Oxenstjerna, Bengt Gabrlelson, 
Svensk Statsminister, 20, 26. 

Pakan, Skib, 23, 35, 63. 
Passov, Hartvig, Oberst, 24. 
Pauli, Jacob Henrik, Kgl. Raad, 

33, 55. 



Paulsen, Matth., Viceadmiral, 38, 
42, 43, 46, 50—52. 

Pfaltz, 4, 9, 12, 15, 18, 25, 31 
—33, 39, 53, 54, 59, 61, 65. 
Jvfr. Johan Vilhelm, Philip Vil- 
helm , Vilhelmine Ernestine. 
Minister 1 Hamborg, 67. Min. i 
Wien, se Hamilton. 

Philip, Hertog af Orleans, 25, 
32. — Vilhelm, Prinds af Pfaltz, 
17. 

Pbilippsburg, By I Baden, 32, 
65. 

Phønix, Skib, 35. 

Pinneberg, 34, 42, 43, 47. 

Piper. DIll.Nic, D. Gesandt i Re- 
gensburg, 1, 4, 6, 12, 13, 18, 
24, 25, 31, 67. 

Pless&u, Chr. Sigfred v., GeheJ- 
meraad, 6, 11, 17, 24, 34, 47, 
49, 52, 53, 57, 60, 63, 71. — 
Sam. Chrff. v., Generallieut., 6, 
10, II, 29, 35-37, 50, 51, 57, 
63, 71, 72. 

Pløn, Hertuger af, 21. Jvfr. Hans 
Adolph. 

Polen, 7, 14, 31, 39, 46, 49, 52, 
58, 59, 65. Jvfr. Johan Sobieski, 
Theresla Cunlgunde. Gesandt 1 
Danmark, se Moreau. 

Po lign ae, Fransk Ambassadeur 1 
Polen, 49. 

Portugal, 1, 6, 12, 18, 24, 31, 
39, 46, 52, 58, 65. 

Pott, Anton Gynther, Brigader, 
23, 30, 36. 

Putkammcr, Georg Chrff., Oberst, 
10, 17. Hans Regiment, 23. 
Hans Oberstlleut., se F. V. Zastrau. 

Råben, Balth. Fred., Oberst, 38. 
Hans Regiment, 71.— Joh. Otto, 
Hofmarskal, 12, 29, 30. 

Rangforordning, 12. 

Rantzau, Ditlev, Greve, 35. — 
Johan, Oberst, Brigader, 38, 57. 
— Jørgen, Oberst, hans Regi- 
ment, 64. — Otto, Generalmajor, 
10. — Major, 71. 

R a s c h , Claus, Politimester i Kbb. , 
12. 

Ratzeburg, 1, 4, 5, 7, 9, 11, 



15—23, 25-28, 30-36, 38- 
59. Domkirke, 9, 13, 15, 44, 
45, 51. Hertug af Meklen borgs 
Hus, 44. Commandant, se Bo- 
davit 

Reder, Viceamtmand, 32. 

Reedtz, Knud, Søcapitain, 16, 23, 
70. 

Regensburg, 13. Rigsdag, 1, 
4, 6, 9, 12, 13, 15, 18, 24, 31, 
39, 46, 52, 58, 65. 

Reichenbach, Gottorpsk Kants- 
ier, 10, 12, 18, 31, 53, 65. 

Religionsovorgang, 5, 64. 

Rendsborg, 5, 6, 10, 23, 31, 
36—39, 41, 44, 45, 52, 57, 63. 

Rentekammeret, 11. 

Reventlow, Conrad, Greve, Gc- 
bejmeraad, 24, 34, 39, 47, 52. 
— Ditlev, Conferenteraad, 64. — 
Henning, Gehejmeraad, 64. 

Reyeren, Skib, se Hejren (der 
Reiber). 

Rhin, 3, 8, 9, 32. 

Ribe, Biskop, se Anker Ankersou 

Ringclmann, Casp., Kgl. Liv- 
læge, 24. 

Ritz, se Reedtz. 

Rosenkrands, Jens, Elaisr., 34. 

Roskilde, 57. 

Rostock, 23. 

Rudolph August, Hertug af 
Brunsvig- Wolfenbultel, 16, 60. 

Rusland, Moskva, 7, 14. 

Ryttergodset, 6, 37. 

Roepstorff, Claus Uir., Oberst- 
lleut., 57. 

Saarlouis, By i Preuss. Rhin- 
provinds, 33. 

Sachsen« Chur-, 4, 5, 7—9, 15, 
31, 39, 40, 53, 59, 65, 67. Jvfr. 
Anna Sophia, Johan Georg III 
og IV. Gesandt i Danmark, se 
Senff. — Sachsen-Gotha, 12, 18, 
19, 24—26, 29, 31, 32, 40, 48, 
53, 59, 65, 66. Jvfr. Frederik. 
Gehejmeraad, se Fischer. — 
Sachsen- Lauen borg , 2—6, 8 — 
10, 13, 14, 16, 18—22, 24, 26,27, 
30—35, 38—45, 48, 50, 51, 53 
—55, 59, 66. Jvfr. Ratzeburg. 



78 



REGISTER. 



Salm, Fyrste af, 65. 

Salutering af Skibe, 30. 

Sandesneben (Schanscneben), 
Landsby i Lauenborg, 57. 

Schack, Hans, Generallieut, 22 
—24,27,35—38,42—45. Hans 
Regiment, 35, 37, 72. 

Schafhausen, Borgemester i 
Hamborg, 18, 21, 32. 

Schanseneben, se Sandesneben. 

Schaueriburg, Otto, Greve af, 
62. 

Se hel ler, Kejserlig Rigsbofraad, 
12. 

Schewing, 22. 

Schnakenbek, ved Elben, 51. 

Scholten (Schultz), Joost, Gene- 
ralmajor, 13, 17, 22—24, 30, 
44, 45, 51, 63. 

Schwablske Kreds, 67. 

Schwalkenberg, ved RaUeburg, 
45. 

Schwanewedel, Herm. Frands, 
Generalmajor, 24, 31. 

Schwartz, Generallieut. i Mfin- 
stersk Tjeneste, 9, 16, 21, 22, 
28, 32, 53, 59, 60, 66, 67. 

Schwerin, By, 15. 

Schwerin, Meklenborg-, 32. Jvfr. 
Frederik Vilhelm. 

Seestermuhe, Gods i Holsten, 
62. 

Segoberg, 21,22,27—28. Amt, 
17. 

Sehested, Ghr. Thomesen, Sø- 
capltaln, 20, 68. 

Sen f f, GhursachsiskGehejmeraad, 
15. 

Sjælland, 22, 24, 38, 57. Re- i 
gimenter, 11, 35, 37, 57, 72. | 

Skeel, Mogens, D. Gesandt i Eng- ! 
land, 2—3, 8, 14, 69, 70. 

Slesvig, 5, 17, 24,43,53,56,59, 
63. Augustenborgske Hertug- 
familie, se Augusta, Dorothea 
Louise, Ernst August, Frederik 
Vilhelm. Jvfr. Gottorp, Sønder- 
borg. 

Slesvig, Skib, II, 35, 63. 

Slotsloven, 38. 

Smaaland8ke Regiment, 37. 

Snarensvend, Skib, 35. 



Sol vig, Gods 1 Slesvig, 18. 

Sophie Amalie, Prlndsesse af 
Holsten-Gottorp, 57. — Cathrine, 
• Hertuginde af Ntenburg • , Grev- 
inde af Oldenborg, 56. — Hedvig, 
Prlndsesse, 19, 54, 62. 

Sorgenfri, 17, 64. 

Spån, Henrik, Admiral, 17, 22, 
23, 35, 37, 57, 64. 

Spanien, 1, 6, 12, 18, 24, 31, 
39, 46, 49, 52, 55, 58, 65, 68, 
69. 

Stecknitz, 45. 

Steenwinkel, Chr., Major, 23. 

Steinburg, Forlig 1621 i, 63. 

Steingens, Ghurpfaltzisk Stats- 
seer., 25, 32, 39. 

Steinhorst Amt, 55. 

Stockfleth, Chr., Stiftamtmand, 
72. 

Stockholm, 62. 

Stralsundske Falk, Skib, 64. 

Strasburg, 65, 67. 

Strautz, Gonducteur i RaUe- 
burg, 46. 

Støcken, Chrff. Ernst v., Scbout- 
bynacht, Viceadmiral, 35, 37, 
38, 43, 44, 46, 50—52, 58. 

Svanen, Skib, 11. 

Svenske Falk, Skib, 37. 

Sverig, 1—4, 7, 8, 13—16, 18 
—20, 25-27, 33, 36, 41, 52, 
54, 55, 61—64, 67—69. Jvfr. 
Hedvig Sophie, Kari XI, Ulrikke 
Eleonora. Ministre, 8; jvfr. 
Bengt Ozenstjerna. Gesandt i 
Danmark, 14, 19, 21, 26, 41, 
46, 48, 51, 52, 61, 62. Gesandt 
i Holland, 20, 56, 67, 70. 

Sværdfisken, Skib, 5, 50. 

Sværmeren, Skib, 23, 35, 63. 

Søetaten, Deputerede ved, 5, 6, 
11, 16, 17, 23, 35, 37, 46, 50, 
51, 58, 63, 64, 71. Admirali- 
tetet, 11, 16, 23, 30, 35, 37, 
38, 50, 58,64,70,71. Marinere, 
5, 24, 36, 70. Skibsbygning, 
17, 23, 57, 70. 

Søhesten, Skib, 23. 

Sønderborg, Hertug af, se Fre- 
derik Vilhelm. 

Søpasser, 11, 17. 



Ter Møhlcn, Gommerceraad, 14. 

Teufelsbrucke (Dywelszbruck), 
ved Altona, 38. 

T h e r e s i a Gunigunde, Polsk Prlnd- 
sesse, 49. 

St Thomas, 14. 

Throndhjem Elv, 23. Regi- 
ment, 65. 

Tramp, Ad. Fred., Oberst, Bri- 
gader, 22, 35, 63. 

Trarbach, By i Rhlnprovindsen, 
32. 

Trave, 32. 

Travemunde, 37, 38, 44, 46, 
50, 57. 

Tremoullle, Gharl. Am., Prlnd- 
sesse, g. m. Anton, Greve af 
Altenburg, 12, 34, 49. 

Tremsbuttel Amt, 55. 

Trier, Ghurfyrste af, 4, 8, 13, 15, 
31, 39. 

Tritschler, Brigader, 10, 37. 

Tumleren, Skib, 5, 35, 43, 46. 

Tydskland, 1, 3, 6, 7, 12, 13, 
18, 19, 22, 24—28, 31—33, 39, 
40, 44-46, 48, 52—55, 58—60, 
65—67. Jvfr. Leopold. Danske 
Hjælpetropper hos Kejseren, 1, 
6, 10, 27. Rigsdag, se Regens- 
burg. Rig s kammerret, seWetzlar. 
Kejserl. Rigs-Hofraad, 12. Kejserl. 
Rigs-Hofret, 1. Rigs-Vlcekants- 
ler, 59, 60. Krlgspræsldenten 1 
Wien, 6. Kejserl. Gesandt I 
Danm., se Kønigseek. 

Tyrkerne, 27. 

Ungarn, 10, 15, 27. 

Ulrikke Eleonora, Dronning af 

Sverig, 41, 42, 62. 
Urblch, D. Gesandt! Wien, I, 

6, 12, 13, 16, 18, 65. 
U ter sen, Lucas, Stadsmajor I 

Kbh., 36. 

Wackenltz, 50. 
Wackerbart, Georg Hartv. v., 

Major, 71, 72. 
Waldeck, Fyrste af, 7, 10. 
Var el, By l Oldenborg, 34. 
Wedel, Erhart v., Oberst, 63.— 

Gust. Vilh., Greve, Feltmarskal,